I dag starter en sag ved EF-domstolen Luxemburg som får afgørende betydning for Europas konkurrenceregler på spilleområdet.

EF-domstolen undersøger nemlig den hollandske spillelovgivning baseret på Ladbrokes appel på Hollands sanktion fra 2002, som forbyder Ladbrokes at tage imod spil fra hollandske medborgere.

"Ladbrokes er en hårdt reguleret og licenseret spil- og bettingoperatør, som ifølge artikel 49 i Rom-traktaten kan udbyde sine spilletjenester til alle EU’s medlemsstater. Det hollandske forbud mod Ladbrokes sigter kun mod at beskytte indtægterne til det statslige hollandske spillemonopol og denne målsætning er ikke lovlig i forhold til den fælles europæiske lovgivning. Det er ikke rimeligt at en hollandsk medborger kan køre over grænsen til Belgien og satse på Ajax mod PSV i en af Ladbrokes belgiske butikker, men ikke må spille på internettet på samme kamp på Ladbrokes.com" siger John O`Reilly, direktør i Ladbrokes betting and gaming Ltd.

Den hollandske domstol har bl.a. stillet følgende spørgsmål til EF-domstolen for at blive vejledt i hvordan de skal håndtere denne sag i forhold til EU-lovgivningen:

· Er det statslige hollandske spillemonopol på væddemål på sport foreneligt med EU-lovgivningen. Samtidig med at man gør dette system attraktivt ved at lancere nye spil og ved at lave omfattende reklame for at holde spillere væk fra udenlandske tilbud?

· Kan en medlemsstat baseret på et lukket licenssystem forhindre at spil tilbydes via Internettet af et firma som har en spillelicens i en anden medlemsstat?

Den hollandske regering modtog et åbningsbrev fra EU Kommissionen i februar 2008 med ønske om forklaring af Hollands politik for sportsspil efter Ladbrokes og en række andre firmaer havde klaget til Kommissionen

EF-domstolens dom forventes indenfor 6-12 måneder.