Er der stadig plads til Frank Lampard hos Chelsea? Vi har fundet et interessant sæsonspil, der går på antal Lampard-mål i Premier League 2013/14 - er der mon værdi?....

2013/14 kan være sidste omgang i Chelsea-manegen for legenden Frank Lampard, der med en række afgørende præstationer i sidste sæson fik overbevist Roman Abramovich til at punge ud med en ny 1-årig kontrakt.

Lampard kan dermed afslutte karrieren på Stamford Bridge, hvor han er yderst populær hos fansene for at have ført Chelsea til et utal af triumfer. Lampard har scoret mindst 10 Premier League-mål i de seneste 10 sæsoner i træk, og Partybets har sat et spændende sæsonspil op for antal PL-scoringer fra Lampards side:

Hvor mange mål scorer Frank Lampard i Premier League 2013/2014?

Under 10,5 mål: odds 1,85 

Over 10,5 mål: odds 1,85

Partybets

I sidste sæson fik Lampard scoret 15 Premier League-mål i 29 kampe. I den kommende sæson har den portugisiske træner José Mourinho igen overtaget manager-posten, og han har udtalt sig meget positivt om Frank Lampard og er meget glad for, at han stadig er i klubben. Lampard har en høj status som kulturbærer, og Mourinho kan benytte ham som samlingspunkt på grønsværen og Lampards store erfaring kan blive afgørende for at indspille de nye spillere på dette Chelsea-mandskab.

Lampard som rollemodel - men måske begrænset spilletid?

"Before it was ‘Frank plays every match’, but it is different now. Frank can't play 60 matches like he did before, but the quality of the player and what he represents for the way I like to play football is exactly the same."

José Mourinho

Men der er kamp om stampladserne på Mourinhos hold, og den 35-årige Lampard kan måske få svært ved at holde til det tætte program med Cup-kampe, Premier League og Champions League-udfordringer. 

Hos flere bookmakere er Chelsea udset som favorit til at vinde Premier League-trofæet i skarp konkurrence med Manchester City og United. Mourinho har eksperimenteret med nye spillere som André Schürrle, Kevin De Bruyne og Romelu Lukaku i sommerens træningskampe, mens der stadig er rygter om et køb af Wayne Rooney.

Når man tænker på, at der også render profiler som Juan Mata, Ramires, Oscar og Hazard rundt på Stamford Bridge, så kan Frank Lampard måske se frem til en sæson med en del tid på bænken.

Chelsea har også hentet den unge Marco van Ginkel fra hollandske Vitesse Arnhem, mens også Josh McEachran venter i kulissen på chancen for at overtage Lampards plads.  

Så vil Mourinho satse på yngre kræfter eller vil Frank Lampard igen dominere Chelsea-midtbanen og bringe sig over de 10,5 sæsonmål? Hvad siger I derude?

FRANK LAMPARD - DE SENESTE 10 SÆSONER

Premier League 2012/13 15 mål 29 kampe
Premier League 2011/12 11 mål 30 kampe
Premier League 2010/11 10 mål 24 kampe
Premier League 2009/10 22 mål 36 kampe
Premier League 2008/09 12 mål 37 kampe
Premier League 2007/08 10 mål 24 kampe
Premier League 2006/07 11 mål 36 kampe
Premier League 2005/06 16 mål 35 kampe
Premier League 2004/05 13 mål 38 kampe
Premier League 2003/04 10 mål 38 kampe