Badminton-ekspert Steen Pedersen ramte odds 3,4 og udbyggede sin i forvejen fremragende statistik. Ishockey-ekspert Mike Larsen ramte odds 4,0 og 6,2. Og BetXpert som sådan havde i det hele taget en flot fredag...

Mike Larsen skød papegøjen i fredagens runde i AL-Bank Ligaen. Ja, faktisk skød ishockey-eksperten TO papegøjer - han ramte nemlig både odds 4,0 og odds 6,2. For udesejrene i SønderjyskE-Herning og Frederikshavn-AaB der begge endte 1-2 (i Vendsyssel scorede AaB sejrsmålet i sidste sekund...).

Dermed fulgte han godt op den stil der blev lagt tidligere på dagen af badminton-ekspert Steen Pedersen der ramte odds 3,4 for for et kvartfinale-tip fra China Open. Her satsede Steen på at det unge kinesiske par Biao/Nan kunne overraske mod de mere rutinerede og højererangerende landsmænd Guo/Chen. Det skete, endda med en klar sejr.

Se de afviklede tips her

BetXpert havde i det hele taget en flot fredag hvor vi også ramte 3 vintersportstip (ved Mads Rasmussen) og et over 2,5 mål-spil på Lazio-Inter (3-1). Et Bundesliga-tip og et brasiliansk fodbold-tip gik galt, men alt i alt ramte vi 7 af 10 fredagstips med et nettooverskud på 11,13 enheder (for et indskud på 10 enheder).

Med andre ord og tal: en tilbagebetaling på 211%.

Mike Larsens flotte sæson

Mikes tredje tip - over 5,5 mål i Rødovre-Hvidovre - gik ikke hjem, men samlet var der tale om et virkelig flot fredagsoverskud på 7,2 enheder (indsats 3 enheder, bruttogevinst 10,2).

Og dermed gjorde Al Bank-eksperten en fremragende sæson endnu bedre. Siden september har han leveret 47 danske ishockey-tip med et overskud på 23,02 enheder; en tilbagebetaling på 149%.

Følg Mike Larsens analyser og spilforslag på denne side.

Steen Pedersens fantastiske år (og tip til lørdag)

Steen Pedersen - der er tidligere dansk landstræner i badminton og dermed så at sige har papir på at han er ekspert! - har haft et fantastisk år 2010. 40 spilforslag er sat i søen her på BetXpert; 27 er gået hjem, med et overskud på 27,8 enheder.

En tilbagebetaling på 168%...

Følg Steen Pedersens analyser og tips på denne side - han har i skrivende stund et tip til lørdag kl 13:15.