Holger Rune vs Iliyan Radulov (18/9) - odds og spilforslag
Der skulle gå 11 måneder inden, at man igen kunne skrive "Holger Runes næste kamp er mod....". Hele Danmark har ventet på Holges comeback, og det skulle blive i Davis Cup på hjemmebane i Royal Stage i Hillerød mod Bulgarien. Fredag spiller han kamp 2 mod Iliyan Radulov. Det bliver internationalt set også det mest spændende comeback i 2026 set i lyset af, at Holger næsten har været væk et år. Der venter heldigvis en relativ blød opgave mod Radulov, der er rangeret som nummer 596, men man skal ikke undervurdere nogle spillere i Davis Cup.
Holger Rune vs Iliyan Radulov odds
| Deltager | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Holger Rune | 1.28 | |
| Iliyan Radulov | 3.50 |
Spilforslag: Holger Rune vs Iliyan Radulov 2-0 odds 1,83 Danske Spil
- Rune er markant bedre end sin bulgarske konkurrent
- Danskeren må have en absurd sult og motivation efter 11 måneders pause
- Rune SKAL vinde den her kamp, hvis Elmer har tabt til Dimitrov. Derfor er der ikke råd til udfald
- Rune er godt tilpas på hjemmebanen i Royal Stage, hvor han får publikum i ryggen
Optakt: Spænding før comeback
Selvom det bør handle om Davis Cup kampen mellem Danmark og Bulgarien, så er den ultimative hovedrolleindehaver Holger Rune i den kommende weekend. Billetterne til kampen i Royal Stage blev revet væk, da Holger annoncerede sit comeback til tennis for nogle uger siden.
Der skal i den forbindelse besvares en masse spørgsmål. Hvordan reagerer kroppen efter 11 måneder uden rigtige kampe? Hvornår finder Holger kamppsyken, der var hans største aktiv før skaden? Tager det lang tid at finde topniveauet igen for Danmarks bedste herretennisspiller?
Der kan komme et monumentalt pres på Holger fra start, hvis Elmer Møller taber den første kamp til Grigor Dimitrov. Det vil være hårdt at komme ned 2-0 i bedst af fem kampe allerede om fredagen.
Runes op og nedture i Davis Cup
Det vil være naturligt, hvis en mentalt stærk spiller som Rune har en fremragende statistik i Davis Cup. Der har dog været lidt af hvert fra danskerens side i holdformatet.
Holger har spillet 12 singler i Davis Cup og vundet otte af dem. I min optik har Rune qua sin klasse skulle vinde minimum otte kampe ud af de 12, han har vundet. Der har været et par hårde nederlag. Især kampen i Marbella sidste år, hvor Rune var ét point fra at kvalificere Danmark til Davis Cup finals men alligevel tabte til Pedro Martinez, var brutalt for hele nationen.
Nederlaget til Thiago Monteiro på hjemmebane i 2023 var også voldsomt, da Rune var gigantisk favorit på et hurtigt underlag mod en grusspecialist. Hamad Medjedovic har også slået danskeren på hjemmebane i 2025.
Derfor er konklusionen, at Rune ikke er uovervindelig på hjemmebane, og Davis Cup er et helt andet slags pres end hverdagen på ATP-touren.
Bulgarer overpræster i holdformat
Selvom 21-årige Iliyan Radulov ikke har sat sit aftryk internationalt, så har den unge mand fra Bulgarien haft nogle pæne resultater i Davis Cup. Radulov vandt en vigtig kamp mod El Salvador i 2024 på hjemmebane. I 2025 slog han Jianu fra Rumænien på udebane og sikrede en 3-1 sejr til Bulgarien.
I år i Davis Cup spillede han lige op med Alexander Blockx og tabte kun knebent i tre sæt. Blockx nåede kvartfinalen ved US Open.
Ser vi på bulgarens generelle niveau, så har han aldrig lykkedes med at vinde to kampe i træk på Challenger-niveau. Det viser, hvor absurd stor niveauforskellen bør være i forhold til superstjernen Holger Rune.
Davis Cup er bare en helt anden dynamik, hvor man ofte kan parkere parametre som "form" og "rangering", derfor er det ikke en statsgaranti, at Holger Rune vinder sin første kamp siden oktober 2025.
Energien i Royal Stage
Med en fyldt hal og et comeback til den største tennisstjerne i Danmark, så bliver stemningen i Hillerød formentlig elektrisk. Den energi kan løfte et hold til sejren, hvilket historien i Davis Cup kan underbygge.
De danske spillere har før vist, at de løfter sig på hjemmebanen, og holdkaptajn Frederik Løchte har valgt spillere, der evner dette.
Publikum vil spille en stor rolle for de danske spillere, og kan måske ryste modstanderne. Danmark har en imponerende historik, når kampene foregår på dansk jord. Den skal holdes ved lige i den kommende weekend, hvor Holger Rune og co. er velfortjente storfavoritter.
Tilføj kommentar