Sponsoreret indhold fra Danske Spil

Kasper Hjulmand var langt inde i processen om at blive Anderlecht-træner, men da belgierne ikke kunne blive enige med FC Nordsjælland om en pris for et øjeblikkeligt skiftet for trænere, faldt det hele til jorden.

Mandag meddelte klubben så, at Hjulmand definitivt ikke er træner i klubben efter sommerferien, og spørgsmålet er nu, hvor Hjulmand så skal hen?

- Det bliver rigtig interessant at følge det videre forløb for Hjulmand. Han er en af de få danske trænere, som har navnet og profilen til at komme til udlandet. Og der tror vi også, han ender, siger oddssætter hos Danske Spil, Jesper Kristoffersen.

- Han har tidligere været i Mainz, og nu var han så tæt på at komme afsted igen. Han har også tidligere udtalt, at han håbede på endnu et udlandseventyr, så vi tror egentlig også, at det er det, han selv stiler mod denne gang.

- Hvis han skulle blive i Danmark, så er der i vores øjne kun én mulighed, som tingene ser ud lige nu. Det er Brøndby. Vi ved godt, at Alexander Zorniger har kontrakt til 2020, men der har i efteråret været meget snak om interne problemer i klubben, mens der også har været fokus på klubbens talentarbejde, som er blevet kritiseret. Især talentarbejdet ville han have gode forudsætninger for at arbejde med, da det jo har været essensen af succesen i Farum i de seneste mange år.

Danske Spil har odds 1,33 på, at Hjulmand ender i en klub i udlandet. Oddset på, at han ender i Brøndby er 3,50. Danske Spil tilbyder stadig odds 12,00 på Anderlecht, som jo netop har ansat Fred Rutten i stedet for Hjulmand.

- Rutten har fået til sommeren 2020, så han er formentlig ikke voldsomt dyr at komme af med for Anderlecht set med sportsøkonomiske briller. Får Rutten ikke umiddelbar succes, kan der være en kattelem for Hjulmand allerede til sommer, siger Jesper Kristoffersen.