Et årti går på hæld. Og dét et årti hvor BetXpert - i de første år under navnet Sportsindex - har eksisteret næsten hele tiden.

Siden den spæde start i februar 2001, er meget vand løbet gennem cyber-åen. Mange funktioner er kommet til, mange features er blevet udviklet, mange brugere er kommet (og gået), men gældende for stort set al den udvikling der er sket gennem årene er, at denne ikke kunne være sket uden alle vores brugere!

Lad os derfor benytte lejligheden på denne årets sidste dag til ikke blot at sige godt nytår til alle vores brugere, men også bringe en tak til alle de der i løbet af årene har bidraget til at gøre BetXpert til Danmarks bedste sportsbetting-side, gennem deres mange, mange forslag til hvordan vi hele tiden har kunne forbedre os, og gennem deltagelse i forum, konkurrencer, chat, brugertips mv. En tak skal også lyde til alle dem der har bakket op om at vi i starten af 2009 kunne lancere hvad vi stadig betegner som det stærkeste betting-regnskab på markedet!

Og lad det være sagt med det samme: 2010 bliver et stort år på BetXpert!

Den altoverskyggende sportslige begivenhed bliver naturligvis fodbold VM i Sydafrika i juni/juli 2010, som vi agter at dække meget intenst, både hvad angår tips og analyser, optakter, konkurrencer, specielle bookmaker-tilbud osv.

Om alt går vel (og det lægger vi os stramt i selen for at det gør!), vil vi forud for VM lancere en helt ny version af BetXpert. I forening med et fuldt fokus på at fastholde alle de ting der i dag gør BetXpert til Danmarks bedste betting-site, vil vi på det nye site bringe en lang række forbedringer, som alle skal være med til at fastholde vores position, og samtidig styrke den gode oplevelse man kan få ud af bruge BetXpert. Kort sagt: hvis man i dag blot er en smule "hooked" på vores site, vil man på det nye site kun blive det endnu mere!

Herunder følger en kort opridsning af nogle af de ting der er i vente:

Øget brugervenlighed
Bl.a. vil man få mulighed for at tilpasse den måde BetXpert vises. Fx. vil man kunne tilpasse BetXperts forside, så den viser præcist de ting man selv ønsker, bl.a. kan man "bookmarke" andre brugere og/eller eksperter, og få fremhævet når disse deltager i debatter, laver analyser osv., ligesom man også kan bygge sin egen personlige linksamling, og dermed i højere grad bruge BetXpert som sin personlige startside.

Udvikling af bruger-fællesskabet
Det "community" der er blandt brugerne på BetXpert vil få mere fokus på profilering af de enkelte brugerprofiler, og vilkårene for interaktion mellem brugerne vil blive øget gennem udviklinger af forum, chat og grupper. Bl.a. vil grupperne blive udvidet med en spilleklub-funktion, som indeholder en række features tilpasset sådanne klubbers behov.

Flere artikler og blogs
I en omlægning af artikel-sektionen vil vi også tilføje blogs, som gør det muligt for eksperterne at bringe deres tanker, anskuelser og lave midtvejs-analyser o.l. som ikke specifikt er knyttet til de enkelte kampe i de ligaer de dækker.

Eksperter uden binding
Strukturen i ekspertpanelet vil blive ændret, så de enkelte eksperter ikke i samme grad som nu er bundet til enkelte ligaer, men i højere grad og lettere kan brede sig til andre områder hvor de har indsigt og dermed belæg for at bringe tips og analyser. De enkelte eksperter vil dog stadig have et konkret kerne-område hvor størstedelen af deres tips afgives, og vi vil - som altid - give fuldt indblik i de enkelte eksperters bedrifter i form af detaljerede statistikker, ligesom man også stadig vil kunne tilgå et overblik over hvem der byder ind på de enkelte ligaer/sportsgrene, som i dag.

Regnskab og odds-sammenligning
Endelig vil vi i løbet af 2010 tilføje nye funktioner til vores betting-regnskab (bl.a. udskrifter, download af spil mv.), ligesom vi sideløbende med udviklingen af det nye site også arbejder på en forbedret odds-sammenligning, som vi dog ikke forventer kommer i luften før i 2. halvdel af 2010.

Med dette lille udvalg af BetXperts 2010-menu serveret, er der blot tilbage at ønske alle et rigtig godt nytår!