Årets French Open-tennisturnering har rundet halvvejs-mærket, og det samme gælder naturligvis BetXperts store tenniskonkurrence hvor 85 deltagere dyster om en Wimbledon-rejse og diverse pengepræmier, sponsoreret af Betfair*.

Det er derfor blevet tid til at gøre midtvejs-status. Vi giver hermed ordet til Robert (BetXpert-brugernavn: "Agassi In Honor") der har taget initiativ til og står for konkurrencen:

Højoddsere præger tennis-konkurrence

Halvvejs inde i den store Betfair* sponsorerede tennis-konkurrence, hvor 85 BetXpert deltagere kæmper om en tur Wimbledon-anlægget sidst i juni, ja, så er det blevet tydeligt for enhver, at vi har med en vaskeægte blockbuster af en "5-sætter" at gøre.

Allerede på konkurrencens førstedag blev stilen lagt med et odds 6,8-spil, der gik hjem for alle 10 spillede enheder for deltager Roen83. Det har så fået forfølgerfeltet til at hente deres allerhårdest opstrengede ketchere ud i omklædningsrummet og tage kampen op!

Man kan vist roligt sige at der bliver gået efter slagene i den her konkurrece, hvor der ikke er skyggen af fedtspilleri. Der er blevet ramt og forudsagt nogle rigtigt flotte højoddsere af en del deltagere. Og det betyder at spændingen er intakt til trods for at den førende (rolatorkenny) altså på nuværende tidspunkt har imponerende +81,64 efter 9 dage.

Kampen om at nå det forjættede land og en tur til Wimbledon fortsætter de kommende 6 dage. Du kan ikke nå at deltage, hvis du ikke har været med fra start. Men alle er velkommen til at kigge forbi i gruppen. Der er om ikke andet god inspiration at hente til dine egne tips fra nogle temmeligt hotte tenniskyndige deltagere.

Top 10-stillingen (med 6 dage igen):

(nr, navn, point, indsats)

1 rolatorkenny 81,64 60
2 Jesper NBA 80 70
3 mestr 63,68 70
4 Spectre 59,6 70
5 AIH 58,2 60
6 ButcherBuch 57,88 80
7 Roen83 46 90
8 TeddyKGB-DK 44,68 80
9 mr-question 37,42 90
10 Capone77 35 40

Mvh
AIH, Robert
Turneringsansvarlig