Tirsdag venter returkampen mellem FC Midtjylland og Benfica i Champions League-kvalifikationen. BetXpert bringer her forskellige odds på FCM - Benfica.

FC Midtjylland tabte i sidste uge med hele 1-4 på Estádio da Luz i Lissabon til et hjemmehold, der ganske enkelt var et niveau eller tre over de danske vicemestre. Man skal derfor også være jubeloptimist for at tro på, at FC Midtjylland kan spille sig videre til næste runde af Champions League-kvalifikationen. Til det er klasseforskellen ganske enkelt for stor. 


I fredagens udekamp mod Lyngby i Superligaen lignede det en midtjysk storsejr, eftersom de førte 3-0 efter 32 minutter, men Lyngby formåede at komme tilbage i kampen og få 3-3. Et skuffende resultat for FCM, der efter fire runder blot har fem point og ligger nummer otte i tabellen. 

Benfica åbnede i denne weekend sæsonen i deres hjemlige liga, og det gjorde de med en stensikker 4-0-sejr hjemme mod Arouca. Gilberto headede Benfica foran efter otte minutters spil, og efter 42 minutter gjorde Rafa Silva ham kunsten efter med sit hovedstødsmål til 2-0. Gilbertos hovedstødsmål var dog væsentligt sværere end Rafas, der ubesværet kunne heade bolden ind. Enzo Fernández, der også scorede mod FCM, flugtede Benfica på 3-0 lige inden pausen, og Rafa Silva lukkede og slukkede i det 86. minut til slutresultatet 4-0. Det mål lagde Alexander Bah i øvrigt op til, der fik sin officielle Benfica-debut her. 

Odds på FCM - Benfica

Herunder finder du de bedste odds på FCM - Benfica. Der er kampstart tirsdag klokken 19.45, men ikke på MCH Arena. Opgøret spilles i stedet på Cepheus Park i Randers, da der er VM i ridning på MCH Arena i disse dage. 

Odds på FCM - Benfica: 1X2 Højeste odds Bookmaker
FC Midtjylland 4,65
Uafgjort 4,20
Benfica 1,80
Odds på FCM - Benfica: over/under 2,5 mål Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,72
Under 2,5 mål 2,30
Odds på FCM - Benfica: begge hold scorer Højeste odds Bookmaker
Ja 1,75
Nej 1,68
Odds på FCM - Benfica: målscorerodds Højeste odds Bookmaker
Roman Yaremchuk scorer 2,50
David Neres scorer 3,60
Sory Kaba scorer 4,00
Anders Dreyer scorer 4,20
Gustav Isaksen scorer 5,20
Pione Sisto scorer 5,20

Odds på FCM - Benfica er senest opdateret mandag den 8. august klokken 12.00.

Spil på FCM - Benfica hos Tipwin

Bookmakerne tror mest på en ny Benfica-sejr mod FC Midtjylland. Du kan få odds 1,80 hos NordicBet* på Benfica-sejr, mens FCM-sejr giver odds 4,65 hos Unibet*

Okstrøm: "Uafgjort skal de være glade for"

BetXpert har interviewet Oliver Okstrøm, der er journalist på Tipsbladet, hvor han dækker FC Midtjylland. Han mener, at FC Midtjylland skal være glade, hvis de kan få uafgjort i tirsdagens returkamp. 

- Det bliver svært, og jeg tror, at det bliver endnu sværere af, at de skal spille i Randers med det lave antal tilskuere, som kommer af den grund. I Herning kunne det godt være blevet til en start med gang i, men jeg tror ikke, de kan holde gejsten oppe så længe.

- Og de må nok indstille sig på, at hvis de kan slippe med uafgjort, så skal de være glade. Også med den generelle form, de er inde i, hvor de har haft få opture udover OB-kampen, siger Oliver Okstrøm. 

- FC Midtjylland smed i fredags en 3-0-føring i Lyngby, så de har heller ikke just fået den bedste optakt til returkampen. Hvordan vil du vurdere FCM lige nu?

- De ligner mere og mere ligner et hold, der savner en ny cheftræner med en fast retning. Henrik Jensen er helt sikkert en talentfuld træner, som har en flot fremtid foran sig i det fag. Men lige nu kan man godt forstå, hvorfor han ikke bare er blevet permanent med det samme. Sådan en kamp mod Lyngby skal jo aldrig blive spændende, men FCM kommer til kort både kreativt og på koncentrationen.

- De lange bolde er der jo ikke meget magi over, og de mål, der går ind, kan jo nemt undgås. Der er meget at arbejde på for en ny træner, og jeg er spændt på, hvem det bliver, og hvor meget ledelsen og deres statistik vil blande sig i den næste træners arbejde, fortæller Oliver Okstrøm. 

Bud på startopstillinger

FC Midtjylland: ÓlafssonDalsgaard, Sviatchenko, Juninho - Andersson, Onyedika, Sørensen, Dyhr - Dreyer, Kaba, Sisto

BenficaVlachodimos - Bah, Otamendi, Vertonghen, Grimaldo - Luis, Fernandez - Neres, Silva, Musa - Ramos

Benfica må undvære forsvarsspilleren Lucas Veríssimo, der har været skadet i lang tid.

Danske Alexander Bah fik sin officielle debut for Benfica i weekenden mod Arouca, da han blev skiftet ind efter 63 minutters spil, og Bah lagde i øvrigt op til Rafa Silvas 4-0-mål. Det vil ikke være så overraskende, hvis Alexander Bah får chancen fra start i returkampen på dansk jord. 

FCM - Benfica i tv

Hvis du vil se FCM - Benfica live, så skal du forbi TV3+ eller Viaplay for at kunne se kampen. Der er som nævnt kampstart klokken 19.45, men fra klokken 19.00 er der optakt til kampen på kanalen.