I aften mødes F.C. København og FC Midtjylland i ottendedelsfinalen i Sydbank Pokalen. BetXpert bringer her de bedste odds på opgøret.

Der har ikke været meget at juble over i denne sæson i FCK, men Jess Thorups mandskab har alligevel vundet tre kampe på stribe i Superligaen, og de har nu kun fem point op til Brøndby og FC Midtjylland. For bare få runder siden tænkte de færreste nok, at FCK ville kunne blande sig i mesterskabskampen i denne sæson, men det er bestemt ikke utænkeligt længere, hvis de kan fortsætte sejrsstimen.

Inden sidste Superligarunde i 2020 gælder det dog først pokalkampen mod FC Midtjylland torsdag klokken 20.15 i Parken.

Odds på FCK - FCM

Herunder finder du de bedste odds på ottendedelsfinalen i Sydbank Pokalen mellem FCK og FCM. Du kan se kampen direkte på DR1 eller Viaplay, og der er som nævnt kickoff klokken 20.15.

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
FCK 3,00
Uafgjort 3,70
FC Midtjylland 2,50
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,74
Under 2,5 mål 2,15
Scorer begge hold? Højeste odds Bookmaker
Ja 1,61
Nej 2,32
Målscorerspil Højeste odds Bookmaker
Kamil Wilczek scorer 2,95
Sory Kaba scorer 3,00
Jonas Wind scorer 3,10
Anders Dreyer scorer 3,25
Pione Sisto scorer 3,95
Pep Biel scorer 4,20
Awer Mabil scorer 4,90
Erik Sviatchenko scorer 9,00

Odds er senest opdateret torsdag den 17. december klokken 10.37.

Spil på kampen hos Bet365

Som det fremgår af oddstabellen, er de danske mestre fra FC Midtjylland smalle favoritter i torsdagens pokalkamp i Parken, omend bookmakerne spår en tæt kamp. Når man ser på de seneste indbyrdes opgør, giver det dog god mening, at Brian Priskes mandskab er favoritter til at tage sejren. 

FC Midtjylland har vundet de seneste fire indbyrdes opgør, og det er over halvandet år siden, at FCK senest vandt over FCM. Seneste FCK-sejr kom i mesterskabssæsonen 2018/2019, hvor de vandt 3-0 i Parken. 

Thorup: Stor og yderst vigtig kamp

For FCK-træner Jess Thorup må kampen føles en smule speciel. Han skal igen op imod sin tidligere klub, som han i 2017/2018-sæsonen gjorde til danske mestre. Han har dog allerede mødt FC Midtjylland én gang før som FCK-træner, og her gik det rigtig skidt. FCM dominerede totalt og vandt med hele 4-0 i seneste møde, der fandt sted på MCH Arena den 8. november i 8. spillerunde af Superligaen. 

Siden det møde har FCK spillet fire kampe, og tre af disse er vundet, mens man runden efter FCM-nederlaget tabte hjemme til Randers FC. FCK har dermed tre sejre i træk, og senest slog de FC Nordsjælland med 1-0 på et drømmemål af Pep Biel, der under Jess Thorup spiller mere centralt i banen. Dette virker til at være en god taktisk bedrift. 

Til FCK's hjemmeside fortæller Jess Thorup, at det er en stor og vigtig kamp for dem.

- Pokalturneringen betyder meget for os. Både fordi det er den korteste vej ud i Europa, men også fordi FCK har stolte traditioner i turneringen og masser af klubhistorie forbundet med den. Der er en titel på spil i sidste ende, og derfor er det en stor og yderst vigtig kamp for os - og jeg håber, at vi kan spille os videre til næste runde, selvom vi møder en stærk modstander som FCM så tidligt i turneringen, siger Jess Thorup og fortsætter:

- Hvis vi skal vinde noget, så skal vi slå alle hold, så vi kan lige så godt starte nu. Vi er inde i et godt flow i øjeblikket efter de seneste sejre, og kampen mod Midtjylland bliver en god test for, hvor langt vi er nået med vores nye projekt. Vi er ikke, hvor vi vil være endnu, men vi er på rette vej, og en direkte duel mod det bedste hold herhjemme lige nu bliver en spændende opgave for os, fortæller Thorup. 

Bud på startopstillinger

FCK: Johnsson - Ankersen, Zanka, Boilesen, Oviedo - Zeca - Falk, Stage - Pep Biel - Wilczek, Højlund

FC Midtjylland: Hansen - Cools, Sviatchenko, Høegh, Paulinho - Cajuste, Onyeka - Dreyer, Evander, Sisto - Kaba

FCK må til opgøret undvære Mohamed Daramy, der er skadet. Derudover er både Jonas Wind og Mikkel Kaufmann tvivlsomme.

Alexander Scholz er ikke med i FCM-truppen til kampen. Han har ellers været en af holdets største profiler i indeværende sæson. I stedet må det formodes, at Daniel Høegh spiller ved siden af Erik Sviatchenko.