FC Midtjylland vs Nottingham Forest (19/3) - Odds og spilforslag
Torsdag aften finder vi ud af, om FC Midtjylland eller Nottingham Forest går videre til Europa Leagues kvartfinaler. Ulvene tog en 1-0-sejr på udebane i forrige uge. De har altså et glimrende udgangspunkt, men intet er afgjort endnu. Se odds og spilforslag til kampen her.
Spil på FCM vs Nottingham Forest hos ComeOn ⇒
FC Midtjylland - Nottingham Forest odds
Bookmakerne vurderer Vitor Pereira og co. til at være favoritter i opgøret. En FC Midtjylland-sejr giver pt. op til odds 3.50, mens en sejr til Nottingham Forest giver op til odds 2.20. Sammenlign selv bookmakernes odds på det spændende opgør herunder.
Se flere odds på Europa League i BetXperts matchcenter.
Spilforslag: Under 3 mål til odds 2,00 hos Bet365*
Det taler for:
- FC Midtjylland har været ekstremt disciplinerede i den defensive ende i hjemmebanekampene. De lukkede kun et enkelt mål ind på MCH Arena i de fire ligafase-kampe.
- I de samme fire kampe tillod de kun 3 (Dinamo Zagreb), 4 (Genk), 3 (Celtic) og 4 (Sturm Graz) skud på mål imod sig.
- Sidst FC Midtjylland lukkede to, eller flere, mål ind på eget græs, var tilbage i august 2025 mod Silkeborg.
- Til trods for 22 afslutninger, hvoraf 6 var inden for målrammen, kom Nottingham Forest ikke på måltavlen i den første ottendedelsfinale.
- De formåede heller ikke at score på hjemmebane mod Fulham i weekenden, selvom holdet ligger i enorm fare for nedrykning.
- Igor Jesus, gæsternes topscorer i Europa League, er blot kommet på måltavlen én gang i sine seneste ti optrædener.
Vær opmærksom på:
- Nottingham Forest er bagud. De skal frem på banen og løbende satse mere og mere, hvis de ikke formår at score tidligt i kampen. Det kan koste mål i begge ender.
- Forest bankede Fenerbahce 3-0 på udebane i den første knockout-kamp (2,74 xG).
- De kan, fra start, vælge at bruge en tre-back-kæde for at inkludere en ekstra offensivspiller, som de gjorde i perioder af den første ottendedelsfinale. Det kan også koste mål i begge ender.
Se flere odds tips til Champions League i BetXperts tips-oversigt.
Optakt: Midtbanerne som omdrejningspunkt
FC Midtjylland stiller formentlig med Denil Castillo (187 cm), Philip Billing (190 cm) og Pedro Bravo (190 cm) inde centralt. Det kan give hjemmeholdet en fysisk fordel.
Der kommer med stor sandsynlighed til at være kamp til stregen om dueller og andenbolde.
Vinder de på den front, kan Midtjylland etablere sig selv i opgøret. De kan holde på bolden og begrænse Forest’s potentielle, offensive momentum.
Nicolas Dominguez og Elliott Anderson, som ventes at starte på gæsternes defensive midtbane, har nogle andre fysiske forudsætninger.
Andersons tacklinger og tilbageerobringer taler for sig selv. Dog tror jeg, han primært kommer til at excellere i playmaking og skud udefra i dette opgør.
Hans forsøg var farlige i den forrige kamp. Hvis hjemmeholdet forsvarer dybt, kan mulighederne åbne sig igen.
Ændrer Tullberg startopstillingen?
Dario Osorio, som sad ude forrige uge grundet karantæne, er tilbage i FC Midtjylland-truppen.
Men skal han vælges frem for Kevin Mbabu på højre wingback, når Ulvene kan forsvare resultatet hjem?’
Hvis man antager, at Forest stiller med en tre-back-kæde, kan Callum Hudson-Odoi og Omari Hutchinson blive de offensive våben i Midtjylland højreside.
Derudover scorede Gue-sung Cho det afgørende mål på City Ground. Burde det koste Aral Simsir startpladsen på angriber-positionen?
Sydkoreaneren kan give hjemmeholdet et mere solidt, defensivt udgangspunkt med mere fysik og flere defensive aktioner.
Men smider Tullberg størstedelen af de offensive profiler på bænken, har de ikke meget bid, når bolden går fremad.
Der skal findes en balance. Kampen kan hurtigt ændre sig, hvilket vil kalde på ændringer på banen.
Forventede startopstillinger
- FC Midtjylland: Olafsson - Erlic, Bech Sorensen, Diao - Mbabu, Billing, Bravo, Castillo, Bak - Simsir, Brumado
- Nottingham Forest: Sels - Aina, Milenkovic, Murillo, Williams - Sangare, Anderson - Hutchinson, Gibbs-White, Hudson-Odoi - Jesus



Tilføj kommentar