FC København vs Brøndby IF (8/11) - Odds og spilforslag
På søndag får vi fornøjelsen af endnu et derbyopgør mellem FC København og Brøndby. Løverne har smidt point i tre af deres seneste fire Superliga-kampe. Nu skal de forsøge at kæmpe sig til tre point mod rivalerne oven på et europæisk opgør torsdag aften. Lykkes det, eller kan gæsterne udnytte den manglende hviletid og forberedelse? Se odds og spilforslag til FC København mod Brøndby her.
FC København - Brøndby odds
Bookmakerne vurderer FCK som klare favoritter. Du kan nemlig få odds 1,80, hvis hjemmeholdet tager sejren. Vinder Brøndby Slaget om København, kan du få din indsats op til 4,50 gange igen. Sammenlign selv odds på derbyet nedenfor.
Spilforslag: Brøndby - Over 4,5 hjørnespark til odds 2,37 hos Bet365*
Det taler for:
- Brøndby har det højeste “hjørnespark pr. kamp”-gennemsnit i Superligaen, der ligger på hele 6,7. De er gået over denne linje i 11/13 kampe.
- BIF er super aktive ned langs kanterne, og de slår flest indlæg af alle Superliga-hold (5,8). Det betyder, at de oftere ender i situationer, hvor de kan høste et hjørnespark.
- Brøndby har haft en hel uge til at restituere og forberede sig til derbyet. FC København spillede Conference League torsdag aften, og meldingen går på, at de ikke når at træne, kun hvile. Derfor tror jeg, at gæsterne har et fysisk overtag samt en taktisk fordel, der kan vise sig i mere kontrol og flere gennemtænkte, veludførte angreb.
Vær opmærksom på:
- FC København tillader gennemsnitligt kun 3,2 hjørnespark imod sig pr. kamp, hvilket er ligaens laveste. Derudover fik Brøndby kun ét hjørnespark i det omvendte opgør tidligere i sæsonen.
- Det er svært at sige, om et af holdene (eller begge hold) skifter til en 3-backkæde. Skulle det være tilfældet, kan det ændre i højere grad ændre kampbilledet.
- Marcus Younis, som har startet inde i 12/13 kampe og bidraget med indlæg og udfordringer ned langs højrekanten, er ude grundet karantæne. Erstatningen bliver enten en mindre formstærk spiller, eller en spiller der optræder på en uvant position, hvilket næppe hjælper spillet.
Optakt: FCK’erne risikerer at falde bagud
FC Københavns kampprogram har været udfordrende på det seneste. De har spillet otte kampe siden opstarten efter den forrige landsholdspause, hvor de tabte 2-1 ude mod FC Midtjylland den 11. oktober. Det svarer, rundt regnet, til én kamp hver tredje dag.
Løverne har formået at sikre sig point i Conference League med sejre over Braga og Iberia, mens de spillede uafgjort mod Røde Stjerne i Beograd. Dog blev det kun til en uafgjort mod både AGF og OB, hvor begge kampe blev afviklet i Parken.
Status er nu, at FC København er to point bag FC Midtjylland, der fortsat er ubesejret i Superligaen. Men skulle det ikke gå Løvernes vej på søndag, kan Tullbergs mandskab udbygge en føring, da de formentlig tager alle tre point hjemme mod bundproppen, Sønderjyske.
Og kampprogrammet ser altså ikke nemmere ud på den anden side af den kommende landsholdspause. De møder først Nordsjælland på Right to Dream Park, efterfulgt af et udebaneopgør mod Inter fra Andorra fire dage efter.
Blot tre dage senere tørner de sammen med FC Midtjylland. Først i Superligaen, dernæst i den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen. Bo Svensson og co. står over for et skæbnesvangert program, hvor det handler om at holde tungen lige i munden.
Selvsikkert Brøndby-mandskab forud for derby
Brøndbys gode, og knap så gode, resultater er kommet i stimer. Indledningsvist vandt de fire ud af sine første fem Superliga-kampe, mens det blev til en pointdeler mod AGF i sæsonåbneren.
Dog tabte de blågule de efterfølgende fire opgør mod hhv. Nordsjælland, Randers, Midtjylland og FC København, hvilket agerede som et faresignal. De indkasserede for let, og samtidigt havde Brøndby-holdet svært ved at skabe chancer.
Men til trods for at selvtilliden var hårdt ramt, formåede Thomas Nørgaard at løfte mandskabet igen. Brøndby har generelt forbedret kvaliteten af deres chancer, mens det også virker til, at der er en bedre kollektiv sammenhæng.
Nu står mandskabet igen med fire sejre i sine seneste fem kampe, hvilket kan få en væsentlig betydning forud for Slaget om København. Med en stærk indbyrdes forståelse og selvtillid, udgør Brøndby en reel trussel i Parken.
Tager Nørgaards tropper alle tre point i derbyet, kan de potentielt overhale Viborg i tabellen og dermed indtage 3. pladsen, mens FC Københavns forspring reduceres til fire point.
Opgøret dømmes af Jacob Sundberg og sparkes i gang søndag den 8. november kl. 12.00. Du kan følge med på TV2 Sport X og TV2 Play.
Forventede startopstillinger
- FC København: Ramaj - Beijmo, Sørensen, Markgraf, Meling - Clem, Madsen - Kral, Elyounoussi, Robert - Cornelius
- Brøndby: Pentz - Olivier, Alves, Binks, Divkovic - Slisz, Ejdum - Fukuda, Frøkjær-Jensen, Hyseni - Ambæk
Tilføj kommentar