I går løb den internationale prisuddeling Global Gaming Awards London af stablen. Her markerede blandt andre Danske Spil og især bet365 sig på flot vis. 

Mandag eftermiddag blev den tredje udgave af Global Gaming Awards London afholdt. Det er en prisuddeling, hvor spiludbydere verden over bliver hædret for deres entusiasme, iver og excellence. 

Danske Spil næstøverst på skamlen

I kategorien Corporate Responsibility Programme var Danske Spil for andet år i træk blandt de nominerede. Det er en pris, der gives for det bedste program, når det kommer til spillernes sikkerhed og ansvarligt spil. 

Sidste år blev den danske spiludbyder nummer tre i kategorien, og desværre blev det heller ikke til en pris i år. I stedet måtte de se Paf løbe med hæderen. Til gengæld blev det til et avancement på skamlen, da det i år blev til en flot andenplads. Kindred løb med tredjepladsen. 

I begrundelsen for Danske Spils nominering lød det blandt andet, at deres program Game Scanner er i stand til at detektere tidlige tegn på afhængighedslignende adfærd.  

Bet365 forsvarer titler

Både i 2018 og i 2019 vandt bookmakeren bet365 priserne Affiliate Programme of the Year og Online Sports Betting Operator of the Year. 2020 blev således ingen undtagelse, da den britiske bookmaker atter løb med begge priser. 

oversigten over alle de nominerede kandidater til prisen for bedste Online Sports Betting Operator står der, at bookmakeren ikke mindst har udmærket sig qua et fremskridt på den digitale front. Dette via et samarbejde med det australske betalingsfirma EML Payments samt bedre muligheder ved livespil. 

I begrundelsen for prisen Affiliate Programme lyder det, at bet365 har et dedikeret hold, som altid står klar til at hjælpe affiliates med at maksimere deres udbytte. I forlængelse heraf hedder det sig også, at spiludbyderen er garant for positive resultater for dens affiliates. 

Alle priserne

Betting Shop Operator

  1. Paddy Power
  2. Fortuna Entertainment Group
  3. Ladbrokes

Online Sports Betting Operator

  1. Bet365
  2. Sky Betting & Gaming
  3. 888 Holdings

Retail Supplier

  1. Scientific Games
  2. SBTech
  3. Betradar

Online Sports Betting Supplier

  1. SBTech
  2. Scientific Games
  3. Kambi

Casino

  1. Casino de Monte-Carlo
  2. Hippodrome Casino
  3. Casino Barcelona

Online Casino

  1. LeoVegas
  2. 888Casino
  3. PlayOJO

Casino Supplier

  1. Novomatic
  2. Scientific Games
  3. Aristocrat

Online Casino Supplier

  1. Evolution Gaming
  2. Greentube
  3. NetEnt

Casino Product

  1. Red Tiger Gaming - Daily Drop Jackpots Network
  2. Big Time Gaming – Who Wants to be a Millionaire Megaways
  3. Betsoft Gaming – Gold Canyon

Payment Solution

  1. Trustly
  2. Paysafe Group
  3. Worldpay

Corporate Services Provider

  1. Continent 8 Technologies
  2. Betting Jobs
  3. GLI

Online Bingo Operator

  1. Jackpotjoy
  2. Svenska Spel
  3. Tombola

Online Poker Operator

  1. PokerStars
  2. 888Poker
  3. Unibet

Affiliate Programme

  1. Bet365 Affiliates
  2. Kindred Affiliates
  3. LeoVegas Affiliates

Corporate Responsibility Programme

  1. Paf
  2. Danske Spil
  3. Kindred

Chief Executive

  1. Gavin Hamilton - Red Tiger Gaming
  2. Peter Jackson – Flutter Entertainment
  3. Martin Carlesund – Evolution Gaming

BetXpert har forsøgt at få en reaktion fra Danske Spil, men det har desværre ikke været muligt at træffe en af de relevante personer.