Danmark - Nordmakedonien (16/01) - Odds og spilforslag
Fredag d. 16. januar begynder EM i herrehåndbold for Danmarks vedkommende, når de danske håndboldherrer møder Nordmakedonien i deres første gruppekamp i Jyske Bank Boxen i Herning. Danmark er så store favoritter, at det næsten kun er et spørgsmål om, hvor mange mål de vil vinde med. Læs optakt og med odds og spilforslag til kampen her.
Se odds på Danmark vs Nordmakedonien hos Campobet
Danmark - Nordmakedonien odds
Det er ikke mange bookmakere, der tager imod væddemål på en dansk sejr i den første kamp ved EM i herrehåndbold mellem Danmark og Nordmakedonien. Dem der gør, giver ikke mere end odds 1.01 på en sejr til Danmark. Det svarer til 99% chance. Så store favoritter er de danske håndboldherrer. Så hvis man vil spille på opgøret, og heller ikke kan se andet end en dansk sejr, skal man altså ud i spil på enten handicap eller antal mål for at finde værdi. Sammenlign odds på Danmark - Nordmakedonien herunder.
Se flere odds på EM i herrehåndbold i vores optakt til turneringen.
Spilforslag: Danmark vinder (handicap -13,5) til odds 1.80
Det ville være meget overraskende, hvis Nordmakedonien formår at spille lige op med Danmark over 60 min. Danmark har ikke bare et hold, der er klasser bedre end Nordmakedonien, de er på hjemmebane i Jyske Bank Boxen. Nordmakedonien er ikke blandt de dårligste hold ved EM, men det bør blive en komfortabel sejr i åbningskampen til de danske håndboldherrer. Det kommer højst sandsynligt ikke til at blive lige så vildt, som da Danmark smadrede Algeriet med 47-22 i åbningskampen ved VM tilbage i januar 2025, men jeg tror stadig på, at det kan blive til en sejr på mindst 14 mål. Nordmakedonien er umiddelbart et niveau bedre end Grækenland, som Danmark slog med 14 mål i en testkamp op til slutrunden, men jeg tror, der vil være kæmpe forskel på energien, humøret og motivationen hos de to mandskaber. Og så skal Jyske Bank Boxen nok også give de danske håndboldherrer et ekstra push. Danmark vinder med minimum 14 mål bliver spilforslaget herfra.
Optakt: Danmark er store favoritter - mod stædige Nordmakedonien
I dag (16. januar) starter EM i herrehåndbold for Danmarks vedkommende, når Nikolaj Jacobsen og co. spiller deres første kamp mod Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen.
Danmark går ikke bare ind til denne kamp som favoritter, de er kæmpe favoritter til at tage EM-guldet. Mildest talt. Fire VM-titler i træk og to OL-guld i de seneste tre finaler har allerede placeret de sidste par generationer af danske spillere blandt de allerstørste nogensinde.
Men én titel mangler stadig: EM-guldet. Eller det vil sige, Danmark har vundet EM to gange, men ikke siden 2012.
Hvis Danmark vinder EM i herrehåndbold, skriver de sig ind i en meget eksklusiv historisk klub som et af de få hold, der har haft OL-, VM- og EM-titlen samtidig. Det har kun Frankrig tidligere har præsteret.
Også EHFs tal peger klart i dansk retning: I forbundets 50.000 computersimulationer vinder Danmark EM i hele 77,8 % af tilfældene.

Nordmakedonien: Lille nation - stor håndboldkultur
Nordmakedonien er på papiret klare underdogs, men de er ikke en håndboldnation uden ambitioner.
Og de slog faktisk Danmark i EM-kvalifikationen i 2021.
Til dette EM kvalificerede de sig til EM som nummer to i deres gruppe bag Slovenien og skal nu spille deres ottende EM i træk og niende i alt. Det er ret godt gået for det lille land, som har en enorm kærlighed til håndbold.
Med Kiril Lazarov - den mest scorende spiller i Champions League nogensinde - som landstræner har holdet fået mere vindermentalitet og større ambitioner, og målet lyder til at være at nå mellemrunden og forbedre 17.-pladsen fra EM 2024.
Nordmakedonien har da også flere spændende profiler, som kan hjælpe dem med at indfri deres mål.
Marko Mitev (22 år) er tilbage efter en skade og vil være den kreative hjerne i angrebet.
Filip Kuzmanovski, holdets kaptajn, scorede 49 mål ved VM 2025 og var turneringens femte mest scorende spiller. Og Nikola Mitrevski (40) og Zharko Peshevski (34) vil give holdet en masse ro og erfaring.
Med det sagt, så er der åbenbart en del uro i den nordmakedonske trup. To spillere nægter angiveligt at spille for Kiril Lazarov (Filip Taleski og Dejan Manaskov), og det vil bestemt ikke hjælpe dem med at gentage nationens succes ved EM 2012, hvor Nordmakedonien sensationelt blev nummer fem - deres bedste resultat nogensinde.
Nordmakedonien er uden tvivl et niveau bedre end de dårligste nationer ved EM, men det her er en kamp, som Danmark bør vinde (uden de store problemer). Alt andet vil være en stor overraskelse. Men Nordmakedonien er kendt som et fysisk stærkt og stædigt hold, der sjældent gør det nemt for deres modstandere.
For Danmark handler det om at få en god, kontrolleret start på turneringen, undgå skader og sætte tonen for resten af EM.
Kampen mellem Danmark og Nordmakedonien starter kl. 20.30 i Jyske Bank Boxen, Herning, og kampen vises på TV 2 med optakt fra kl. 20.00. Du kan live streame EM i herrehåndbold hos TV2 Play og flere bookmakere.


Tilføj kommentar