Her får du BetXperts optakt med odds til Danmark – Israel. Vinder Danmark kampen, kan vi godt så småt begynde at printe VM-billetten ud. 

Lørdag aften vandt Danmark med 1-0 ude over Færøerne. Dermed fortsatte landstræner Kasper Hjulmand og kompagni den perfekte start på VM-kvalifikationen. Nu gælder det hjemmekampen mod Israel, der ligger nummer to i gruppen, tirsdag aften. Kan de rød-hvide hive yderligere tre point i land, er VM-billetten næsten i hus. 

Foruden odds på Danmark – Israel får du også seneste trupnyt i denne optakt. 

Odds på Danmark – Israel: Vi er kæmpe favoritter

Herunder har BetXpert oplistet markedets bedste odds på Danmark – Israel. Ifølge bookmakerne er vi intet mindre end kæmpe favoritter til at vinde opgøret, som spilles tirsdag klokken 20.45. Du kan se den spændende kamp på Kanal 5 og Eurosport Player. 

Odds på Danmark - Israel (1X2) Højeste odds Bookmaker
Danmark 1,30
Uafgjort 6,30
Israel 12,30
Odds på Danmark - Israel (Asian handicap) Højeste odds Bookmaker
Danmark (-1,5 Asian) 1,97
Israel (+1,5 Asian) 2,02
Odds på Danmark - Israel (over/under mål) Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,80
Under 2,5 mål 2,10
Over 3,5 mål 3,15
Under 3,5 mål 1,41
Odds på Danmark - Israel (begge hold scorer + over/under) Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål, og begge hold scorer - Ja 2,90
Over 2,5 mål, og begge hold scorer - Nej 1,47
Odds på Danmark - Israel (målscorere) Højeste odds Bookmaker
Jonas Wind scorer 2,20
Yussuf Poulsen scorer 2,38
Mikkel Damsgaard scorer 3,00
Joakim Mæhle scorer 4,50
Daniel Wass scorer 9,00
Thomas Delaney 9,00
Pierre-Emile Højbjerg 6,00
Simon Kjær scorer 13,00
Eran Zahavi scorer 4,90
Munas Dabbur scorer 6,50
Manor Solomon scorer 9,00

OBS: Odds på Danmark – Israel er fra mandag den 6. september klokken 11.13.

Spil på Danmark – Israel hos Onsidebetting

Markedets Danmark – Israel odds antyder, at vi godt kan tillade os at sætte næsen op efter en dansk sejr. Højeste odds på Danmark er nemlig blot 1,30 hos Onside Betting*. Bedste pris på Israel er odds 12,30 hos Cashpoint*. Krydset kan fås til odds 6,30 hos Cashpoint*

Spiltanke*: Selvom Danmark er store favoritter, er der selvsagt ikke noget, der er sikkert på forhånd. Israel ligger trods alt nummer to i gruppen og har et par farlige herrer i skikkelse af Eran Zahavi og Munas Dabbur. I den sammenhæng er det måske værd at kigge på spillet ”Over 2,5 mål, og begge hold scorer” til odds 2,90 hos Onside Betting*

Danmark har godt nok ikke indkasseret mål i VM-kvalifikationens første fem kampe, hvor vi har mødt alle modstanderne én gang hver. Dét skal selvfølgelig med i overvejelserne, inden et spil eventuelt sættes. Omvendt kommer Israel lige fra en 5-2-sejr over Østrig, så de har selvtilliden i orden.

Selvom Danmark mangler blandt andre Kasper Dolberg, så bør der alligevel være rigeligt med krudt til at trænge igennem et middelmådigt israelsk forsvar. Ergo kan vi godt forvente at se to kapable offensiver. 

Danmark – vi kan afgøre det allerede nu

Ovenstående mellemrubrik må ikke tages for bogstavelig. Uanset rundens resultater kan Danmark ikke endegyldigt sikre sig en billet til næste års VM i Qatar, men vi kan komme meget tæt på. 

En sejr over Israel vil nemlig betyde, at vi har hele otte point ned til netop Israel med kun fire kampe tilbage. I disse fire kampe vil vi have Moldova på udebane, Østrig på hjemmebane, Færøerne på hjemmebane og slutteligt Skotland på udebane. 

Kampene mod Moldova og Færøerne er såkaldte pligtsejre. Østrig vandt vi med 4-0 over på udebane, og de har som nævnt lige tabt med 2-5 ude mod Israel. Dermed er østrigerne nok ikke så stærke, som nogle måske havde frygtet, inden kvalifikationen gik i gang. Ergo kunne der meget vel ligge ét eller tre point og vente i hjemmekampen mod Østrig. 

Flasker tingene sig således, er der formentlig ikke noget at spille om – i hvert fald ikke for Danmarks vedkommende – i den sidste kamp ude mod skotterne. 

Det hele kommer også lidt an på resultatet af kampen Østrig – Skotland, som også spilles tirsdag aften. Vinder Skotland, samtidig med at vi vinder over Israel, vil vi have syv point ned til Skotland på 2.-pladsen. Dette er den mindst mulige margin, vi kan få ned til nummer to, hvis vi vinder denne kamp mod Israel. Et forspring på syv point bør heller ikke kunne gå galt med tanke på de kampe, vi har tilbage. Bolden er rund og alt det der, men det vil unægtelig ligne en billet til VM 2022, hvis vi vinder denne kamp. 

De danske tropper har heldigvis også fået en fornuftig optakt til mødet med Israel. I onsdags vandt de med 2-0 hjemme mod Skotland. Her var særligt første halvleg imponerende fra dansk side. Skotterne lignede en flok statister, der var fuldstændig udspillet. Efter pausen kom de dog bedre med. Måske fordi Danmark trak lidt i bremsen. 

Lørdag aften skulle Danmark og Jonas Wind bruge 85 minutter på at få hul på bylden og vinde med 1-0 ude over Færøerne. Det var ikke nogen imponerende, dansk indsats, men det skal naturligvis med, at landstræneren stillede med et næsten helt nyt hold i forhold til Skotland-kampen. Til kampen mod Israel er der ingen tvivl om, at Danmark stiller med de 11 bedste til opgaven.

Israel – angrebsduo skal stækkes

Israels landshold rummer ikke en parade af store navne, som den gængse fodboldfan kan remse op i flæng. Alligevel er der grund til at have respekt for israelerne. Særligt for deres offensiv. Her huserer PSV Eindhoven-angriberen Eran Zahavi samt TSG Hoffenheim-angriberen Munas Dabbur. 

Førstnævnte scorede to mål mod Østrig forleden, mens sidstnævnte scorede en enkelt gang. Det bringer dermed Zahavi op på seks mål i VM-kvalifikationen, mens Dabbur står noteret for tre. Danmarks topscorere er Kasper Dolberg, Joakim Mæhle, Jonas Wind og Andreas Skov Olsen, som alle har scoret to gange. Ergo har vi måske ikke de samme typer topscorerkandidater som Israel, men vi har til gengæld en bred vifte af spillere, der melder ind med mål. 

Det ændrer dog ikke på, at det danske forsvar skal være meget påpasselige, når de to israelske angribere nærmer sig Kasper Schmeichels målfelt. 

De to skarprettere er tilmed startet godt ud i sæsonen på klubplan. Dabbur har scoret ét mål i tre Bundesliga-kampe, mens Zahavi har scoret tre gange og lagt op til tre mål i seks Champions League-kvalifikationskampe. Hertil kommer to mål i tre kampe i Æresdivisionen. 

Når alt det så er sagt, så skal vi heller ikke have overdrevet respekt for Israel. Vi vandt trods alt med 2-0 over dem i Tel-Aviv, hvorefter de spillede 1-1 hjemme mod Skotland, som vi var klart overlegne. Herefter fik de to pligtsejre over Moldova og Færøerne, inden de flot vandt med 5-2 over Østrig i lørdags. 

Den øvrige del af truppen består mestendels af spillere fra den hjemlige liga. Dog er det værd også lige hurtigt at nævne Shakhtar Donetsk-spilleren Manor Solomon. Han er en målfarlig offensivspiller, som kan optræde på begge kanter såvel som den offensive midtbane. 

På landsholdet bliver han mest brugt i en offensiv, central rolle, mens han på klubplan mest bliver benyttet på kanterne. Han er uanset hvad en farlig herre, som Danmark også med rette bør forberede sig godt på. Han scorede desuden også mod Østrig. 

Danmark – Israel: trupnyt

Her i optakten til Danmark – Israel får du som nævnt i indledningen også seneste trupnyt.

Danmark
Landstræner Kasper Hjulmand må atter se bort fra Martin Braithwaite og Kasper Dolberg, som han ellers havde håbet ville nå at blive klar. Herudover er spillere som Jannik Vestergaard, Rasmus Falk, Nicolai Boilesen og Philip Billing heller ikke med grundet skavanker. 

Til gengæld er der håb for, at Andreas Cornelius kan få spilletid. 

Bud på Danmarks startopstilling mod Israel (3-4-3):
Schmeichel; ”AC”, Kjær, Andersen; Mæhle, Delaney, Højbjerg, Wass; Damsgaard, Wind, Poulsen

Jonas Wind måtte tage til takke med en rolle som indskifter mod Skotland. Til kampen mod Færøerne var han imidlertid at finde i startopstillingen. Her gjorde han det så godt, at han bliver utrolig svær at komme udenom her mod Israel. 

Derfor kan man godt tænke i, at Yussuf Poulsen enten må starte ude eller tage pladsen som højre wing-angriber i stedet for Andreas Skov Olsen. 

Israel
Israel må se bort fra den faste midtstopper Dor Peretz, som også var ude mod Østrig. 

Bud på Israels startopstilling mod Danmark (5-3-2):
Marciano; Menachem, Elhamed, Tibi, Dgani, Dasa; Natcho, Solomon, Bitton; Dabbur, Zahavi

*BetXpert gør opmærksom på, at de fremhævede spiltanker i denne artikel ikke er leveret af en af vores ansatte spileksperter, men af en journalist, som ikke har spilforslag som sit kerneområde.