Clara Tauson vs Yulia Putintseva (6/3) - Odds og spilforslag
Clara Tauson er spået gode chancer ved turneringen i Indian Wells. Hun har fået en lidt blandet lodtrækning, men overlever hun de første par kampe, så kan hun gå rigtig langt i de eksklusive omgivelser i ørkenen i Californien. Danskerens historik ved Indian Wells peger dog ikke i retning af succes ved turneringen, da Clara aldrig har vundet to kampe i træk her. Den første kamp bliver mod den temperamentsfulde Yulia Putintseva.
Clara Tauson vs Yulia Putintseva odds
Se alle dagens tennis odds i matchcenter.
Clara Tauson vs Yulia Putintseva 2-1 til odds 3,90 hos Expekt
- Ved deres eneste indbyrdes møde endte de to spillere i tredje sæt inden Tauson trak sig
- Jeg tror desværre, at Claras dårlige historik ved Indian Wells udligner niveauforskellen de to imellem
- Putintseva har fået en kamp ved turneringen og vundet i to sæt. Kombinationen af hendes gode start, og Tauson måske lige skal finde sit fodfæste i Indian Wells kan godt føre til, at danskeren taber et sæt
Optakt: Tauson undgår skrækmodstander
En af de værste kampe som Clara Tauson spillede i 2025 var kampen i 3.runde mod Paula Badosa i Miami.
Badosa kunne ikke bevæge sig ordentligt, og hendes serv var tæt på ikke-eksisterende grundet en rygskade, men Tauson fandt en mirakuløs måde at tabe på.
Tauson lå til at møde spanieren igen i 2.runde i Indian Wells, men Yulia Putintseva ville det anderledes.
Det er en gave til den 17.seedede dansker, der skal have større chance for at slå Putintseva.
Den hidsige Kasakher
Yulia Putintseva er mest kendt for nogle voldsomme udbrud på banen. Det hjælper gevaldigt på underholdningsværdien, når spillere som Putintseva er involveret i dramatiske kampe.
Senest, da Putintseva mødte Zeynep Sonmez fra Tyrkiet ved Australian Open, hvor Putintseva havde to kampe kørende:
Én på banen mod Sonmez, og en anden mod de tyrkiske tilskuere udenfor banen.
Det endte med en Putintseva sejrsdans foran de tyrkiske tilskuere, hvilket fik dem endnu mere op i det røde felt.
Putintsevas tænding har hjulpet hende, men det voldsomme temperament har også kostet på resultaterne.
Nogle gange brænder det helt sammen for hende, når tingene ikke kører.
Farligt match up for Tauson
Den 1.63 meter høje Putintseva, der også er lynende hurtig på en tennisbane i relativt langsomme betingelser er som udgangspunkt ikke noget Clara Tauson skal bede om.
Tauson skal bruge en hurtig bane til at slå igennem Putintseva, hvilket hun ikke får ved Indian Wells. Især ikke, hvis der spilles om aftenen, hvor betingelserne er absurd langsomme.
De to har mødtes én gang, hvor Tauson trak sig inden tredje sæt. Det var i Guangzhou tilbage i 2023.
Selvom Putintseva var at foretrække fremfor Badosa i 2.runde, så kan det godt blive en farlig kamp for Clara.

Tilføj kommentar