Sponsoreret indhold fra Danske Spil

I den forgangne uge skete det endelig for Mads Burnell. Den 23-årige dansker blev nemlig booket til sin første UFC-optræden, som finder sted den 2. september i Rotterdam, hvor Burnell skal møde brasilianske Michel Prazeres.

Dermed bliver Burnell en del af en lille, eksklusiv gruppe af danskere, der får UFC-debut. Hos Danske Spil* ser de frem til kampen, selvom de tror, at danskeren får det svært i sin første kamp.

- Det bliver først og fremmest super stort for Mads Burnell, men det bliver også en svær kamp for ham. Mads er et kæmpe stort talent, men brasilianeren er ikke ligefrem en drømmemodstander, når man skal gøre sin UFC-debut, siger Marc Kjærgaard Larsen, oddssætter hos Danske Spil*, og fortsætter:

 - Det er et svært match up for Burnell. 36-årige Prazeres er enormt rutineret. Han har vundet 22 prof-kampe og kun tabt to, og derudover har han vundet de seneste fire UFC kampe og set rigtig god ud i disse. Det er i sig selv ret flot. 

Rutinen er én ting, men kampteknisk er der også en lille fordel til brasilianeren, vurderer oddssætteren.

- Begge fightere er rigtig dygtige wrestlere og specialister i jiu-jitsu, så deres profiler minder om hinanden. Prazeres burde dog være et skridt foran Mads, og derfor er han naturligvis også gjort til favorit, siger oddssætteren.

Danske Spil* har odds 3,25 på dansk sejr mod odds 1,30 på Prazeres. Selv om det umiddelbart ligner en forholdsvis klar brasiliansk sejr, så er der lidt forbehold hos oddssætteren. 

- Når alt det her er sagt, så er det svært at oddssætte sådan en kamp. For hvordan reagerer Burnell på at stå i en UFC-kamp? Der er en kæmpe forskel på at kæmpe på mindre europæiske scener i forhold til UFC. Løfter han niveauet, eller bliver han hæmmet af omgivelserne? Det er svært at sige - men der skal lyde et stort held og lykke til Mads. Og stort tillykke med kontrakten i verdens største MMA organisation, siger Marc Kjærgaard Larsen.

Tjek Danske Spils odds lige her: https://danskespil.dk/oddset/ufc-mma/international