Rasmus Schmidt-Hansen er brandvarm for tiden, når det kommer til eSports-betting. I januar har han formået at opbygge et solidt overskud i sportsgrenen.

Eksperten Rasmus Schmidt-Hansen har om nogen fundet topformen i denne måned. Efter 36 spil på eSport, har han ramt hele 21 fuldtræffere, hvilket har resulteret i en balance på +6,50 og en tilbagebetalingsprocent på 118 %.

Kigger man tilbage på hele hans BetXpert-karriere som eSportstipper, så afslører det også, at han generelt klarer sig ganske godt. Efter 149 tips er hans tilbagebetalingsprocent på 115 %. Det sker som følge af 89 træffere og en balance på 21,75.

Masser af kampe i øjeblikket

Sæsonen for eSport kører på sit højeste, og derfor kan du stadig nå at fange Rasmus Schmidt-Hansens succesrige tips indenfor det marked. Han har for nyligt forfattet to optakter til to forskellige turneringer, som du med fordel kan læse for at få mere viden om sportsgrenen. Den ene turnering - EU LCS Spring Split 2016 - startede den 14. januar, og udover tips og forslag i optakten, er der også en god debat i gang omkring turneringen.

Den 16. januar startede Nordamerikas Premier League indenfor League of Legends, og hvis du vil læse mere om NA LCS Spring Split 2016, så kan du gøre det i denne optakt. Igen er der også masser af god debat i forummet.

Fodboldtips trækker ned

Samlet set er hans tilbagebetalingsprocent nede på 103 %, mens balancen siger +5,27. Der er altså stadig overskud, men hans 52 fodboldtips trækker meget ned i regnskabet. Hans fodbold-balance siger nemlig -16,20, og det trækker gevaldigt ned i det samlede regnskab. 

eSports-statistikkerne kan man dog ikke tage fra ham, og efter 149 tips begynder der så småt at tegne sig et billede af en ekspert, der har en edge indenfor sportsgrenen. Hvis du vil have hurtig besked om Rasmus' tips, så kan du email-abonnere på hans eksperttips via hans ekspertprofil.