Helsingør overraskede de fleste og rykkede op i Superligaen efter et medrivende play off-drama mod Viborg, der først blev afgjort efter forlænget spilletid. Men i Superligaen stopper festen, vurderer bookmakerne. 

For første gang nogensinde skal FC Helsingør til at spille Superliga, når de i sæsonen 17/18 skal spille med mod de bedste hold i Danmark. 

Men det bliver en kort fornøjelse for de sjællandske nyoprykkere, vurderer bookmakerne. Hos Danske Spil er man særdeles skeptisk overfor FC Helsingørs muligheder for overlevelse.

"Det bliver selvfølgelig en svær sæson for dem, og de er da også vores favoritter til at rykke direkte ned. Der kan selvfølgelig ske masser af ting i transfervinduet, men vi må sige, at Helsingør og Hobro ligner de klart svageste hold i den kommende Superliga-sæson. Med Helsingør som den svagere af de to, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil. 

Danske Spil giver odds 2,50 på, at FC Helsingør ender på Superligaens sidsteplads og rykker direkte ned til 1. division, mens Hobro giver odds 3,35 hos Nordicbet* for den direkte nedrykning. 

Helsingør laver ikke en "Hobro"

Da Hobro var nyoprykkede i Superligaen i sæsonen 14/15 overraskede de fodbold-Danmark og blev nummer 7. De vandt blandt andet sæsonens tre opgør mod Brøndby med en samlet målscore på 6-0. Helsingør kommer dog ikke til at lave en "Hobro", vurderer Nordicbet* og Danske Spil.  

"Selvom Helsingør kommer med en god portion selvtillid i bagagen, vil deres status som deltidsprofessionelle blive udstillet over en hel sæson. Holdet må formodes at være Superligaens svageste mandskab, og alt skal gå op i en højere enhed, hvis de skal gøre sig forhåbninger om overlevelse," siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet*.

”Man skal dog ikke langt tilbage i nyere tids mirakelstatistikker, for at finde eksempler på hvordan gå-på-mod kan løfte et hold. Hobros overlevelse i 2015 er et godt eksempel. Vi tror dog, at der skal lidt mere end viljestyrke og et spinkelt statistisk håb til i Helsingør," fortsætter han. 

"Vi har lavet et sjovt odds på, om Helsingør vinder begge kampe mod Brøndby i Superligaens grundspil. Det får man odds 35,00 på. Brøndby er selvfølgelig store favoritter i begge kampe, og vi giver det noget lavere odds 2,40 på, at Brøndby vinder begge kampe mod oprykkerne," siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil. 

Helsingør rykker ned fra Superligaen Helsingør overlever i Superligaen
1,55 3,00
NordicBet
Unibet