Her på BetXpert sætter vi pris på vores brugere, og det gør vi nu mærkbart. Fra og med september indfører vi månedlige "awards", hvor vi kårer - og præmierer - vores mest fremtrædende brugere i tre kategorier; månedens forumbruger, månedens brugertipper og månedens blogger. Kåringerne følges af gavekort med en samlet værdi på knap 4.000 kr. - hver måned.

De første kåringer foretages som nævnt ved udgangen af september, så kampen om at blive blandt de allerførste award-modtagere er derfor allerede i fuld gang!

Månedens forumbruger: 1.000 kr. + 300 kr.

Ved udgangen af hver måned nominerer vi 5 brugere ud fra et sæt af kriterier, der bl.a. omfatter antal startede tråde, antallet af debatter den enkelte bruger har deltaget i, samt den generelle kvalitet af de bidrag brugeren er kommet med i forum. De 5 brugere der nomineres til "månedens bruger", sættes op i en afstemning i tilknytning til forum, og herefter lader vi afstemningen løbe i én uge, hvor alle øvrige brugere stemmer om hvem af de 5 der skal kåres som den forgangne måneds forumbruger.

Udover æren vinder månedens forumbruger et gavekort på 1.000 kr., udstedt hos Gavekortet.dk. Månedens "runner-up" modtager et gavekort, ligeledes til Gavekortet.dk, på 300 kr.

Månedens brugertipper: 1.000 kr. + 300 kr.

I denne kategori kårer vi månedens bedste brugertipper, målt på indtjening. Den brugertipper der i løbet af en måned scorer det højeste overskud, baseret på sine brugertips, løber med titlen "Månedens brugertipper", og vinder et gavekort til Gavekortet.dk på 1.000 kr.

For at komme i betragtning til denne titel, er det et krav at brugeren har lavet minimum 5 brugertips i løbet af den pågældende måned, udover at de øvrige kriterier for brugertips naturligvis skal opfyldes (bl.a. max. 20 tips pr. løbende uge, mv.)

Også i denne kategori præmieres månedens "runner-up" med 300 kr., udstedt hos Gavekortet.dk.

Månedens blogger: 1.000 kr. + 300 kr.

Endelig kårer vi også "månedens blogger", som er den bruger/ekspert der i løbet af en måned udmærker sig mest i vores blog-sektion. Som antydet, kæmper brugerne side om side med eksperterne i denne kategori.

Ved udgangen af hver måned nominerer BetXpert 5 brugere/eksperter ud fra den forgangne måneds blog-aktivitet. I udvælgelsen af de nominerede lægger vi vægt på aktualitet/relevans af de emner der bringes op, formidlingsevner, hvor meget debat de enkelte blogs giver i forum, mv.

Med udgangspunkt i de 5 udvalgte, skal brugerne - ligesom ved kåringen af månedens forumbruger - stemme om hvem der skal tituleres "Månedens blogger". 

Den bruger/ekspert der efter en uge har fået flest stemmer, modtager et gavekort på 1.000 kr. til Gavekortet.dk, mens den bruger/ekspert der har fået næstflest stemmer får et gavekort på 300 kr., ligeledes til Gavekortet.dk.

Synligt bevis på brugerprofil

Udover æren og præmierne, får alle de brugere der fremover vinder i én af de nævnte kategorier, en synlig anmærkning på deres brugerprofil, som vil fremstå som et tydeligt bevis på deres kåring til tid og evighed.