August Holmgren vs Roman Safiullin (16/6) - odds og spilforslag
Heldet var med August Holmgren, efter at han havde tabt i kvalifikationen til Nottingham Challenger. Der kom et ekstra afbud og danskeren kom ind som lucky loser. Det udnyttede August til fulde og vandt i første runde over Alastair Gray. Nu venter der en hård opgave i form af russiske Roman Safiullin i 2. runde. For første gang i 2026 skal August prøve at vinde to kampe i træk på græs.
August Holmgren vs Roman Safiullin odds
| Deltager | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| August Holmgren | 1.44 | |
| Roman Safiullin | 2.72 |
Se alle dagens tennis odds i matchcenter.
Spilforslag: August Holmgren til at slå Roman Safiullin til odds 2,72 hos Betano:
- Safiullin er indiskutabelt favorit, men jeg kan godt finde omkring 40% chance til August
- Danskeren spiller med "house money", og det gør ham farlig. Det samme skete ved Wimbledon sidste år, hvor han også burde have tabt tidligt men fik en masse momentum
- Navnet "Safiullin" får lidt for meget respekt i markedet efter min smag. Ser man på hans resultater på græs i år er jeg ikke imponeret
Optakt: Lucky loser effekten kan ramme Holmgren
Det ses gang på gang i tennisverdenen, at når en spiller bliver begunstiget af held og får en ekstra chance som lucky loser, så kan det give det ekstra, der skaber de store resultater.
Senest var det Donna Vekic, der ved WTA London i sidste uge kom ind som lucky loser og vandt titlen. Man kalder det at spille med "house money", hvor man egentlig allerede har været ude af spillet men får en ekstra chance.
Lucky loser spiller uden forventninger og pres, hvilket giver noget uvurderligt rent mentalt, der får dem til at præstere på et højt niveau.
Holmgrens middelmådige græssæson
Der er en uge til Wimbledon kvalifikationen, og August spiller sin tredje turnering på græs i år. Danskeren har endnu ikke vundet to kampe i træk på det grønne underlag.
August har tabt to gange som favorit, og reelt set vel kun spillet én rigtig god kamp, da han besejrede norske Budkov Kjær i Ilkley Challenger.
Skal han trøste sig ved noget af dette, så kan han kigge tilbage til 2025, hvor han kom ind til Wimbledon med 0 sejre i bagagen på græs, og det gik meget godt...
Russisk slagmaskine
Roman Safiullin er nummer 131 i verden men har været oppe som nummer 36. I 2023 var han i kvartfinalen ved Wimbledon, hvor han tog sæt fra Jannik Sinner.
Det er gået ned ad bakke siden, og Safiullin kæmper for at komme tilbage i top 100 og dermed direkte adgang til Grand Slams. Han har kun vundet to kampe på græs i år men 20 af slagsen på grus.
Han var involveret i den berømte kamp mod Casper Ruud ved French Open, hvor nordmanden dårligt kunne stå på sine ben men alligevel kom tilbage og vandt i fem sæt.
August kan ikke slå Safiullin fra baglinjen, så serven og netspillet bliver afgørende i denne kamp. Får Safiullin flow og mulighed for at stå fra baglinjen og trykke på, så vinder han den her kamp uproblematisk.
Tilføj kommentar