AGF vs Sabah FK (5/8) - Odds og spilforslag
Gennem et mirakuløst comeback i Polen gik De Hvii’e videre til den næstsidste kvalifikationsrunde i Champions League. I denne omgang hedder modstanderen Sabah FK, forsvarende mestre fra Aserbajdsjan. Se odds og spilforslag til AGF mod Sabah FK her.
AGF - Sabah FK odds
Jakob Poulsen og co. anses som favoritter i det første møde. Løber de danske guldvindere med sejren, er der op til odds 1,68 at hente. Tager Sabah sejren på Cepheus Park, kan du få din indsats 5,40 gange igen. Sammenlign selv odds-markedet vha. tabellen nedenfor.
Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 1,80 hos Betano*
Det taler for:
● AGF var enormt tæt på at ryge ud af kvalifikationen mod Lech Poznan. Der skulle noget ekstraordinært til på udebane. Derfor tror jeg, De Hvii’e forsøger at give sig selv de bedste forudsætninger forud for udebaneopgøret (der spilles 3.800 km væk) i form af en komfortabel føring.
● Sabah scorede uhyrligt mange mål i deres ligakampe forrige sæson. Gennemsnittet hed 2,27 scoringer pr. kamp i 25/26-sæsonen, mens det lå på 2,5 scoringer pr. kamp i udebanekampene.
● Sabah har allerede spillet fire CL-kvalifikationskampe denne sæson, og de er kommet på måltavlen i alle fire opgør. I tre af dem blev de noteret for to scoringer, herunder begge udebanekampe.
● AGF har lukket mål ind i alle betydende kampe indtil videre denne sæson.
● AGF-mandskabet er hårdt ramt af skader. Det kan betyde, at holdets organisering og indbyrdes forståelse er en anelse ramt, hvilket kunne koste mål.
Vær opmærksom på:
● Jakob Poulsen udtalte, i forbindelse med kampen mod Lech Poznan, at han hellere vil slutte med en uafgjort på hjemmebane frem for at tabe på en kontra i de døende minutter. Derfor får vi måske et mere forsigtigt AGF-udtryk, hvilket kan betyde færre mål.
● Sabah havde den bedste defensiv i Misli Premier League forrige sæson. De lukkede blot 25 mål ind i 33 kampe. Måske vil de forsøge at udnytte den stærke defensiv til at hive en 0-0 med hjem, for så at afgøre tingene på eget græs.
● I Sabahs fire kvalifikationskampe indkasserede de kun ét enkelt mål (på udebane mod TNS fra Wales). Det blev den eneste kamp, som gik over 2,5 mål.
Optakt: Skadesplaget AGF-trup
De danske mestre er hæmmet af skader fra sæsonens start. Ender AGF med at ryge ud af Champions League-kvalifikationen, kan man ikke bebrejde fansene, skulle de kigge mod skaderne som årsagen.
I forsvaret mangler Tobias Mølgaard. På den centrale midtbane skal Jakob Poulsen som udgangspunkt navigere uden om Nicolai Poulsen, Markus Solbakken og Kevin Yakob.
Derudover er wingbacks, Gift Links og Jacob Andersen, på nuværende tidspunkt også ude med skader. Derfor forventer man, at Mikael Anderson flyttes ud i højresiden, da udvalget er begrænset.
Skadeskrisen blev kun værre i weekenden, hvor AGF spillede 2-2 mod Lyngby. Midtstopperen Frederik Tingager udgik efter ca. 10 minutters fodbold, hvilket fik Eric Kahl på banen i stedet.
Det åbenlyse problem er, at Jakob Poulsen mangler spillernes individuelle kvaliteter. Men det andet, mindre åbenlyse problem er, at AGF kan få svært ved at rotere de tilbageværende faste startere.
I et kampprogram, der inkluderer både Superliga og europæiske kampe, er en bred trup altafgørende for succes. Poulsen har dog også været åben omkring, at de leder efter forstærkninger.
Sabahs historie i europæiske turneringer
Sabah var i længere tid et af Aserbajdsjans dårligere hold. Mellem 18/19- og 21/22-sæsonen sluttede de mellem 5. og 7. pladsen. Det lyder umiddelbart acceptabelt, men ligaen indeholdt, på daværende tidspunkt, kun otte hold.
I 22/23-sæsonen blev Misli Premier League ekspanderet, hvilket betød at der nu var ti konkurrerende hold. Sabah startede stærkt ud med en 2. plads, hvilket betød Conference League-kvalifikation.
Deres første europæiske kamp fandt sted i Letland, hvor de skulle møde RFS. Kampen endte med en 2-0-sejr, og på hjemmebane sikrede de avancement. Samlet score: 4-1.
Rejsen sluttede dog allerede i tredje runde, hvor serbiske Partizan ventede. Sabah tog en 2-0-sejr på eget græs, men det samme gjorde serberne. I sidste ende måtte holdet fra Aserbajdsjan se sig slået i en straffesparkskonkurrence.
Året efter kvalificerede de sig igen til Conference League-kvalifikationen. Dog røg de, igen, ud i tredje runde. Skulle det ikke være løgn, skete præcis det samme forrige sæson, hvor Levski Sofia sparkede dem ud af turneringen.
AGF og Sabah møder hinanden i tredje runde, hvilket umiddelbart lyder positivt taget historien i betragtning. Dog virker Sabah stærkere end nogensinde før, mens AGF-mandskabet er midlertidigt svækket.
Forventede startopstillinger
- AGF: Hedenstad - Jensen-Abbew, Callo, Kahl - Anderson, Knudsen, Jonsson, Emmery - Bech, Arnstad - Bogere
- Sabah: Pokatilov - Zedadka, Solvet, Dashdamirov, Puchacz - Lepinjica, Rahmonaliev - Parris, Isayev, Simic - Mickels
Tilføj kommentar