AGF vs Brøndby (25/7) - Odds og spilforslag
I sin første kamp som Brøndby-spiller møder Patrick Mortensen sin gamle klub, AGF. De to traditionsrige hold kunne meget vel kæmpe om de samme pladser i tabellen denne sæson, så mon ikke vi får et intenst opgør? Se odds og spilforslag til AGF mod Brøndby her.
AGF - Brøndby odds
Resultat-oddsene peger på en lige forestilling. Med en AGF-sejr kan du få omkring odds 2,45. Vinder Brøndby deres første Superliga-kamp i 26/27-sæsonen, er der op til odds 2,92 at hente. Undersøg selv odds-markedet vha. tabellen nedenfor.
Spilforslag: Kristian Arnstad - Over 0,5 skud inden for målrammen til odds 1,90 hos Unibet
Det taler for:
- Arnstad havde en solid forrige sæson, hvor det blev til 9 mål og 4 assists i 30 startoptrædener. Nordmanden blev også noteret for mindst ét skud på mål i 20/30 kampe, hvor han startede inde (66%). Linjen afspejler en 52,6% sandsynlighed.
- Selvom Jesper Hansen fik et rødt kort, og AGF endte med at tabe 4-1, fik Arnstad 2/2 skud på mål mod Lech Poznan. Samtidig stod han altså for den eneste AGF-scoring i opgøret.
- Sebastian Jørgensen ventes at ofres for Kevin Yakob, hvilket ville betyde, at Arnstad bliver flyttet op på venstrekanten. Her kan han komme til flere afslutninger.
- Brøndby har ikke nødvendigvis knivskarpe defensivt under Thomas Nørgaard. De lukkede tre mål ind mod FC Nordsjælland, og to mål ind mod både Nykøbing og Hibernian. Dog var det venskabskampe med en masse rotationer.
Vær opmærksom på:
- AGF spiller returopgøret mod Lech Poznan fire dage efter kampen mod Brøndby. Selvom der næppe findes trætte ben én kamp inde i sæsonen, kunne Jakob Poulsen lave ændringer før eller under kampen, hvilket kunne hæmme spillet.
- Arnstad spillede på den centrale midtbane mod Lech Poznan, ligesom han gjorde fire gange forrige Superliga-sæson. Hvis han starter dér igen, er der ikke nødvendigvis værdi i spillet.
- Arnstad spillede alle 90 minutter i begge kampe mod Brøndby i Mesterskabsspillet uden at blive noteret for et eneste skudforsøg.
- Vi har set nogle låste opgør mellem AGF og Brøndby i nyere tid. Får vi sådan et her, ser linjen ikke længere særligt attraktiv ud.
| Spilforslag | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Arnstad over 0,5 skud inden for målrammen | 1.90 |
Optakt: Knækker De Hvii’e under pres?
Meget har ændret sig fra forrige til nuværende sæson. Flere storklubber har skiftet ud på trænerbænken, nøglespillere er blevet solgt og vendt retur og AGF skal forsøge at forsvare mesterskabet.
Aarhus Gymnastikforening står i en situation, de ikke har stået i siden 1986. Hvordan AGF vælger at tackle de kommende udfordringer bliver interessant at følge med i.
Forventningspresset, både udefra og internt, må spille en afgørende rolle. Man ser ofte, hvordan forsvarende mestre daler i niveau sæsonen efter. Og ikke kun i Danmark.
Modstandere måler sig med guldvinderne og analyserer dem nærmere. Der kommer europæiske kampe, hvilket fylder i kalenderen og i hovedet. Og medierne retter opmærksomheden mod klubben med guldmedaljerne om halsen.
Opgøret mod Brøndby fungerer som en tidlig temperaturmåler. Har AGF, hvad der skal til uden Dalsgaard, Beijmo og Mortensen? Fortsætter det høje niveau fra forrige sæson, eller har aktiviteterne i løbet af sommeren været utilstrækkelige?
Lykkes Brøndby med Thomas Nørgaard?
Der har været sportslig tumult i Brøndby IF de seneste par år. Siden Niels Frederiksen bragte Superliga-trofæet til Vestegnen, har de blågule ikke fundet kontinuerlig succes.
Både Jesper Sørensen, Frederik Birk og Steve Cooper har forsøgt sig i Brøndby, men uden de ønskede resultater. Nu er stafetten givet videre til Thomas Nørgaard, den tidligere Sønderjyske-træner.
Læser man Brøndbys egen offentliggørelse står det klart, at klubben ikke blot ønsker en dygtig træner. Stillingen tilhører en person med indgående kendskab til, hvad klubben er og betyder.
BIF lægger bl.a. vægt på Nørgaards lederevner samt miljøet og kulturen han skaber. Derudover har han været med til at udvikle flere større talenter i sin tid som fodboldtræner, hvilket stemmer overens med ledelsens ambitioner og ønsker.
Dog må der under alle omstændigheder være en overgangsperiode, og den kan blive udfordrende. En stærk trup og en opbakkende fanbase ændrer ikke på, at holdet formentlig arbejder imod en anderledes identitet på, og uden for, banen.
Forventede startopstillinger
-
AGF: Hansen - Jønsson, Tingager, Kahl - Links, Yakob, Knudsen, Andersen - Anderson, Bech, Arnstad
-
Brøndby: Pentz - Villadsen, Binks, Vanlerberghe, Köhlert - Ejdum, Slisz - Younis, Frøkjær-Jensen, Fukuda - Mortensen
Tilføj kommentar