18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Wladimir Klitschko - Ruslan Chagaev: Over 9.5 runder

Spiltip af JayZ den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance
65%
Betvalue
3118,7%
Spilbar ned til odds
1,54
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
For blot et par uger siden så det sort ud for bokseelskere verden over. Sommerens to store sværvægtsbrag, Chagaev-Valuev II og W. Klitschko-Haye, blev begge aflyst med blot en uges mellemrum. Der skulle dog ikke gå lang tid, før den store skuffelse blev forvandlet til spænding. Unikke omstændigheder har nemlig betydet, at den ukrainske IBF, WBO og IBO-mester Wladimir Klitschko nu tager imod den tidligere WBA-mester, usbekeren Ruslan Chagaev, der træder i den skadede David Hayes sted. Kampen finder sted foran ca. 60.000 på et udsolgt Veltins-Arena auf Schalke. Kampen er foruden Klitschkos bælter om den højtvægtede, men uofficielle titel som ubestridt mester i sværvægt hos boksebiblen The Ring Magazine.

At tage en kamp med så få ugers varsel, vidner om en enorm tro på egne evner. Chagaev er en rigtig god, ubesejret bokser, men har han bidt over for meget denne gang? Umiddelbart må svaret være ja. Klitschko udnytter sine åbenlyse fysiske fordele eminent, har mere slagkraft, har mere rutine og har trænet mere sammenhængende, mens Chagaev er gået gennem et sandt skadeshelvede de sidste to år. En sejr til Klitschko er det mest sandsynlige, en sejr på knockout vil efter min mening være imponerende. Jeg tror den afgørende forskel i kampen bliver Klitschkos jab, han scorer på afstand, og vil på den måde tvinge usbekeren til at tage chancer senere i kampen. Chagaev er så sej, at han nok kan tage en masse afstraffelse, før han går til tælling, og han skal nok også have held med at få lukket afstanden til Wladimir, så ukraineren kan få det ubehageligt. Men selv hvis Chagaev skulle præstere over forventning, er begge boksere så kloge og stærke, at jeg ser dem rejse sig fra evt. knockdowns. Derfor ser kampen gå ind i de sene runder, Chagaev er utrolig mobil og en knockout kommer formentligt kun gennem akkumulation af mange slag.


Wladimir Klitschko

Ukraine
33 år (25. marts 1976)
52-3, 46 KO
Ortodoks
Højde: 199 cm.
Rækkevidde: 206 cm.

Wladimir Klitschko er rangeret som nummer et i sværvægtsdivisionen hos The Ring. Eneste mand der reelt menes at kunne måle sig med ham, er storebroderen Vitali, og de to vil af indlysende grunde ikke kæmpe mod hinanden.
Begge brødre er enorme af størrelse, og udnytter deres fysik eksemplarisk. Wladimir er på trods af sin størrelse enormt adræt og hurtig. Eneste svaghed han kunne have, er en glaskæbe, som mange har beskyldt ham for pga. sine nederlag tidligere i karrieren. Jeg er ikke af den opfattelse. Udover nederlaget til bomberen Corrie Sanders tilbage i 2003 har han kun været til tælling på grund af udmattethed. Jeg vil påstå, at det kun er gået fremad siden han hyrede den legendariske træner Emmanuel Steward, også selvom han efterfølgende blev slået ud af Lamon Brewster. Det viser enorm psykisk styrke at rejse sig på den måde, som Wladimir gjorde efter de to nederlag. Han blev dømt færdig af alle, men kom stærkere tilbage, som kun rigtige mestre gør det.

En ung Lennox Lewis stod i samme situation, efter han tilbage i 1994 på mirakuløs vis var blevet knockoutet af upåagtede Oliver McCall. Han hyrede geniet Steward, og gik herefter fra at være kæmpetalent til magtfaktor i divisionen knap ti år frem. Opskriften var enkel. Lewis er høj, og skulle agere derefter i ringen. Han skulle forblive oprejst kampen igennem, ikke give en centimeter af sin højdefordel væk. Ved at stikke sit kraftfulde jab ud, blev han næsten umulig at fange, og samtidig kunne han sætte sin højre hånd op, og ende kampene. Samme opskrift er blevet brugt til Wladimir, der har suget det hele til sig. Engang sagde man, at når Lewis rundede de 30 jabs pr. runde, var han uovervindelig. Wladimir har til tider været oppe over 50? Desuden tænker han sig mere om i ringen end tidligere, han bliver ikke overivrig, og slår sig selv træt, hvis han ryster en modstander.

Wladimir er hovedsageligt en giftig counterpuncher, hvilket faktisk gælder for de fleste topboksere i dag. Han har udmærket speed og utrolig slagkraft i begge hænder, og kan sende glimrende kombinationer af sted. Han har efter min mening det bedste jab i hele sporten. Hans størrelse giver ham åbenlyse fordele, men han anvender det også forskelligt afhængig af modstanderen. F.eks. stak han det ud, for at måle afstand, så han kunne sende sin højre effektivt af sted mod den bevægelige Calvin Brock, mens han brugte det til at støde Tony Thompson tilbage, hver gang han prøvede at presse på. Hans lige højre kan slå de fleste ud, hvis den bliver sat ordentligt op. Derudover besidder han også et glimrende venstre hook, hvilket Hasim Rahman til fulde fik at føle tilbage i december 2008.

Wladimir Klitschko rekordliste tæller sejre over flere nævneværdige modstandere. Han har knockoutet stærke amerikanske håb som Chris Byrd, Calvin Brock, Tony Thompson, Hasim Rahman og Lamon Brewster i rematchen. Desuden dominerede han sidste år dengang ubesejrede Sultan Ibragimov, og forenede i den sammenhæng IBF, WBO og IBO-bælterne.

Karrierens største sejr finder vi tilbage i 2005 mod det nigerianske mareridt, Samuel Peter. Her mødte Wladimir en umådeligt hårdtslående såkaldt pressure fighter. Peter (dengang 24-0, 21 KO) kom ind til kampen som favorit, og jagtede ufortrødent ukraineren kampen igennem. Wladimir udnyttede sine overlegne evner, til at bringe sig solidt foran på point. Han dansede rundt i ringen, og scorede på afstand, men i femte runde blev han fanget af nogle træffere samtidig med, at kræfterne var ved at slippe op. To gange måtte han tage et knæ, hvilket bragte Peter ind i kampen igen. Wladimir kom dog ovenpå igen i sjette runde, og begyndte på intelligent vis, at udbokse Peter herfra. Han blev fanget igen i 10. runde, men klarede den tredje tælling med let slingrede ben. Da kampen først var overstået, var der ingen tvivl om udfaldet. Wladimir vandt klart fleste runder, og fik korrekt en enstemmig sejr hos alle tre dommere. Det holdt hårdt undervejs, men han fik overbevist kritikerne om, at han ikke længere bøjer sig for hvem som helst, og har siden da været rangeret som nummer et, eller siden Vitalis tilbagevenden til sporten, ifølge nogle, som nummer to.


Ruslan Chagaev

Usbekistan
30 år (19. oktober 1978)
25-0-1, 17 KO
Southpaw
Højde: 185 cm.
Rækkevidde: 188 cm.

Ruslan Chagaev er rangeret som nummer tre i sværvægtsdivisionen hos The Ring. Han er en lille, firskåren sværvægter. Af kropsbygning minder han om en klassisk slugger, altså en rigtig slagsbror, der lever på power og god kæbe. Man skal dog ikke lade sig narre af udseendet, for udover fin power og granitkæbe, er Chagaev en komplet tekniker, med forrygende mobilitet, både hvad angår fodarbejde og bevægelse af overkrop og hoved. Han er rigtig farlig, når han slår i kombinationer, hans knockdowns kommer nemlig hovedsageligt gennem akkumulation af slag. Han er southpaw, hvilket de fleste ortodokse boksere har det svært med. Derudover er han en af de klogeste sværvægtere overhovedet, det er meget få i divisionen, der kan matche ham taktisk.

Chagaevs rekordliste tæller et par fine sejre. Bl.a. gav han den interessante ukrainer Vladimir Virchis (20-0, 17 KO) sit første professionelle nederlag med to ud af tre dommerstemmer. Sejren ledte til en WBA title eliminator mod den bundsolide amerikaner John Ruiz (41-6-1, 28 KO). I en tæt, intens kamp sejrede Chagaev igen med to ud af tre dommerstemmer. Således blev han første udfordrer til Nikolay Valuevs WBA-bælte.

De enorme forskelle stilistisk og fysisk gjorde, at kampen mellem Chagaev og enorme Valuev ikke blev noget kønt syn. De første seks runder domineredes af Chagaev, der holdt afstand, således at Valuevs enorme rækkevidde blev neutraliseret. Når de endelig nærmede sig hinanden, bevægede Chagaev overkroppen og hovedet, mens han cirklede omkring kæmpen og scorede point hovedsageligt på kroppen. Valuev kunne simpelthen ikke matche Chagaevs fart. Den anden halvdel af kampen tilhørte til gengæld Valuev. Som Chagaev blev mere og mere træt, mindskedes afstanden mellem dem, således at kæmpen kunne begynde at sende byger af slag af sted, og score point. Chagaev endte med karrierens hidtil største sejr, endnu engang med to ud af tre dommerstemmer. Men siden da har han konstant været plaget af skader. Han har derfor kun været i ringen to gange de sidste to år. Begge gange er det endt med sejr, men mod middelmådig modstand. Så hvor vi har ham henne på lørdag, er en smule uvist.


Matchup

Boksning er ikke just kendt som en gnidningsfri sport. Som eksempel kan fremhæves både grådige promotorer og tilsyneladende uendelig diskussioner forbundene imellem. Derfor må det beskrives som et rent mirakel, at denne kamp overhovedet bliver til noget. Aldrig før har jeg set sådan en aftale komme så hurtigt i stand, og det er et særsyn uden lige, at to så stærke boksere er villige til at møde hinanden med kun få ugers forberedelse.
Det er siden aflysningen af Chagaev-Valuev II kampen kommet frem, at Chagaev ikke blev meldt klar af de finske myndigheder pga. smitsom leverbetændelse. En omstændighed der også havde betydet aflysning i f.eks. England og USA, men ikke i Tyskland, der har unikke regler på dette punkt. Det må derfor siges at være utroligt heldigt, at Klitschkos storkamp netop skulle finde sted i Gelschenkirchen. Det havde været umuligt, at finde et andet sted til kampen i tide. Ukraineren vil få en vaccine inden kamp, som gør ham immun overfor smitten, og herefter skulle leverbetændelsen ikke spille nogen rolle.

Lad mig først slå fast, at der ikke er nogen anden i divisionen, der har fortjent en Klitschko-kamp mere end Chagaev. Vi ved, at han er en rigtig god bokser, der hverken har været slået i gulvet, eller har tabt. Derfor kan det overraske lidt, at visse bookmakere er så skråsikre på en Klitschko sejr. Kan det virkeligt passe, at den bedste modstander derude ikke engang levnes 20 procent chance? Jeg var en smule overrasket, da jeg først så oddsene, men efter nogen overvejelse, kan jeg godt forstå dem.
Hvis vi tager et kig på Chagaev, ser vi, at han er overmatchet på næsten alle punkter. Fysisk er det meget få, der kan følge med Wladimir i divisionen, og han udnytter dette til fulde. Ukraineren har desuden større slagkraft, kombinerer mindst ligeså godt, er måske ligeså hurtig, mens hans rækkevidde er Chagaevs komplet overlegen. Han har været fri for skader, har kunnet træne sammenhængende og været i ringen hyppigere end usbekeren.

Nogle vil fremhæve, at Chagaev før har klaret sig overfor markant større mænd, men kampen mod Valuev og det der venter ham på lørdag, kan slet ikke sammenlignes. Det ville være en fornærmelse mod Klitschko. Han er nemlig ufatteligt adræt, har indiskutable bokseevner og er langt klogere i ringen.
Chagaev har formentligt stadig en fordel i fodarbejdet. Han har dog senest lidt af en skade i akillessenen, så hvordan den er helet, ved vi først med sikkerhed lørdag. Og husk så i øvrigt på, at Chagaev vha. mobiliteten kun skabte en kneben sejr mod Valuev, hvor Klitschko er langt bedre end den enorme russer på næsten alle områder.
At tage en kamp med så få ugers varsel, vidner uanset hvad om en enorm tro på egne evner. Igen ser jeg Klitschko som stærkest. Han har trænet op til at møde en lynhurtig, ortodoks bomber, David Haye, men accepterer alligevel her det komplet modsatte. En boksetekniker- og taktiker af rang, som oven i købet er southpaw. Det skyldes, at han ikke har haft de store problemer mod southpaws tidligere i karrieren. Han slog det defensive geni Chris Byrd ud to gange, og dominerede fra afstand Ibragimov i en sådan grad, at han efterfølgende blev klandret for, at være for forsigtig, en taktik der bestemt ikke skader vores spil her.

Jeg mener der er stor sandsynlighed for, at kampen går over 9.5 runder. Oddsene varierer hos de forskellige bookmakere, men ligger bestemt tættere op ad min chancevurdering end oddset på samme udfald hos pinnacle. Det er helt oppe på 1.826, hvilket efter min mening giver en enorm betvalue.

Fremtidige tips

Ekspert Viborg - FC Midtjylland
7 dec 14:00 3 kommentarer
Betvalue
2109%
1,82Betano
Ekspert Cagliari - Roma
7 dec 15:00
Betvalue
2106%
1,72Betano
Ekspert Randers FC - AGF
7 dec 16:00
Betvalue
2107%
1,85Danske Spil
Ekspert Jacksonville Jaguars - Indianapolis Colts
7 dec 19:00 1 kommentar
Betvalue
2110%
1,88LeoVegas
Ekspert Minnesota Vikings - Washington Commanders
7 dec 19:00 2 kommentarer
Betvalue
2109%
1,82LeoVegas
Ekspert Green Bay Packers - Chicago Bears
7 dec 22:25
Betvalue
3111%
3,60Bet365
Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.