Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-0-40%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 2,50
- Rigtig/forkert
Jeg forsøger mig endnu en gang med et spil på BMCs amerikaner Tejay van Garderen i en head-to-head i årets Tour de France. Denne gang bliver han sat op imod Astanas klassementshåb Janez Brajkovic. Brajkovic er på nuværende tidspunkt små 33 sekunder efter van Garderen i klassementet, og de ligger på henholdsvis syvende og ottende pladset i det samlede klassement. Tejay van Garderen fører i øvrigt ungdomskonkurrencen, da han er den bedst placerede rytter i klassementet på under 25 år.
Ruten:
Etapen er 197 kilometer og går fra Pau til Bagnères-de-Luchon. På vejen skal rytterne krydse flere af Tourens hårdeste, og legendariske, stigninger, inden de endelig kan slutte etapen af med små 16 kilometers nedkørsel. Efter cirka 40 kilometer begynder de opstigningen til Col d'Ausbisque - her går det op af i 13 kilometer. Efter omkring 100 kilometer begynder de den 18 kilometer lange opstigning mod toppen af Col du Tourmalet, et af Tourens mest legendariske bjerge. Derefter venter 17 kilometer nedkørsel, inden rytterne skal klatre over Col d'Aspin og til sidst Col de Peyresourde. Col de Peyresourde har et par rigtig stejle stykker undervejs, og disse er ideelle til angreb. De to første stigninger er uden for kategori, mens de afsluttende to er kategori 1 stigninger.
Hvis man ryger af tidligt på etapen, kan det blive næsten umuligt at kæmpe sig tilbage i løbet.
Netop Janez Brajkovic har udtalt følgende om etapen: "In 2010, we went over the Tourmalet and that was the most difficult stage I’ve ever done. It will be tough and a few people will lose the Tour here. If you’re dropped before the last climb then you’re going to lose a lot of time." Kilde: Cyclingnews
Match-uppen:
Jeg vil starte min nøjere analysere af matchuppen med at se på de indbyrdes resultater på de hidtige bjergetaper:
7. etape: Brajkovic kommer ind i ottende bedste tid omkring 2:30 hurtigere end Tejay van Garderen, der kommer ind som nummer 46.
8. etape: Tejay van Garderen og Brajkovic kom ind i samme tid, 1:25 efter vinderen Pinot. De sad i en større gruppe.
10. etape: Brajkovic sad i den store favorit gruppe, og Tejay van Garderen kom ind 17 sekunder efter.
11. etape: Årets første rigtig store bjergetape, der gik over tre stigninger, inden den sluttede op af en kategori 1 stigning. Brajkovic sluttede som otter, mens Tejay måtte sidde med Cadel Evans, der gik helt ned. Evans og Tejay kom ind 25 sekunder efter Brajkovic.
14. etape: Både van Garderen og Brajkovic sidder i den store gruppe, der kommer i mål omkring 18 minutter efter vinderen af etapen Luis Leon Sanchez.
Som det ses har Brajkovic klaret sig bedre i bjergene end van Garderen. Jeg synes dog, at Tejay van Garderen har set godt ud på de seneste par etaper, og han har virket hæmmet af at skulle vente på Cadel Evans. Det er dog en hjælperytters lod, og det er selvfølgelig også noget, der taler imod spillet. Skulle Evans for eksempel gå hen og punktere, kan Tejay van Garderen blive nød til at aflevere sin cykel, og dette vil selvfølgelig koste tid. Vi må dog håbe, at vi slipper for den slags uheld, for så synes jeg egentlig, at det er en spændende matchup. Brajkovic er uden tvivl favorit, men jeg mener, at den er mere lige end som så. Odds 2,55 på Tejay er ihvertfald rigtig pænt. Noget der taler imod et spil på amerikaneren er, at det er en af Tourens hårdeste etaper, og hvis Evans enten kommer i problemer eller skal angribe, så er Tejay en af dem, der kan blive ofret i planen. På den anden side lader det også til, at Tejay van Garderens ungdomstrøje er hans hold BMCs bedste mulighed for at få noget med hjem fra Tour de France. De har indtil nu ikke vundet nogle etaper, og jeg har svært ved at se Evans tage en sejr. Gilbert kan selvfølgelig snuppe en efter et udbrud, men han virker heller ikke helt skarp. Hvis man ser Evans gå helt ned, kunne man derfor godt forestille sig, at Tejay van Garderen fik frie tøjler til at forsvare den trøje, som han i øjeblikket fører med 1:54 ned til Pinot på andenpladsen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar