Onsdag aften havde vi i vores chat besøg af Frederik Skov fra Scandic Bookmakers, og mange af vores brugere benyttede lejligheden til at stille spørgsmål om både vidt og bredt omkring jobbet som oddssætter og bookmaking hos Scandic i almindelighed.

Snakken kom omkring flere interessante emner, og for dem der ikke havde mulighed for at deltage i chatten, eller som blot vil have et overblik over hvad der blev chattet om, har vi herunder samlet et resume af de væsentligste spørgsmål og Frederiks svar.

Både BetXpert og Frederik er naturligvis rigtig glade for den store bruger-tilslutning der var i chatten i går aftes, og betragter dette som en succes for konceptet hvor en specifik personlighed eller et specifikt emne sættes på chat-dagsordenen. Vi vil helt sikkert følge op på successen og komme med mere fra samme skuffe meget snart.

Hold derfor i de kommende dage øje med chat-kalenderen på chat-siden på www.betxpert.com/chat og til venstre på forsiden af BetXpert, hvor vi vil annoncere de næste planlagte chat-tiltag!

Slutteligt skal lyde en stor tak til Frederik Skov for at stille sig til rådighed for vores brugere. Da der trods lidt over end times chat stadig er emner som ikke nåede at blive behandlet, vil vi vil arbejde på at få ham eller en anden dansker fra branchen til at deltage i en chat igen på et senere tidspunkt.

Chat med Frederik Skov, Scandic Bookmakers, 14. marts 2007

Flasker resultaterne sig også efter jeres hoveder hos Scandic, eller taber i penge en dag som idag?
Frederik_Skov: Alt i alt svært at sige lige nu hvordan regnskabet ser ud for aftenens kampe, men generelt set kommer det meste spil på favoritterne og indtil videre har det været favoritternes dag - en god dag for spillerne...

Hvordan bliver man oddssætter?
Frederik_Skov: Det er jo lidt tricky, da man ikke som sådan kan uddanne sig som bookmaker/oddssætter. Derfor er den gyldne genvej, simpelt at arbejde sig op fra ´bunden´. Med bunden menes, at tage til takke med en stilling, under den man oprindeligt gik efter for simpelthen at komme ind i branchen.

Hvordan er du selv blevet oddssætter og hvordan er du havnet under Scandics vinger?
Frederik_Skov: Jeg så en dag en stillings annonce i tipsbladet, med nogle der søgte fodboldanalytikere... Det var lige mig og førte mig senere til et job som kundesupporter hos en engelsk bookmaker. Allerede nu havde jeg to små men fodbold og betting relaterede jobs, som så gav to dejlige år hos bold.dk som fodboldjournalist. Dette førte så til at jeg designede og drev spilletillæget Xpert Odds i Ekstra Bladet, som så førte mig videre over til en Østrig bookmaker. Næste skridt blev Scandic, og her er jeg kommet for at blive...

Skal man have en speciel uddannelse for at blive oddssætter?
Frederik_Skov: Når bookmakere søger efter oddssættere eller andet personale, så kommer der ikke mange ansøgninger med folk med erfaring, da man som sagt ikke kan uddanne sig som bookie - og derfor er det nemt at komme foran køen med bare en smule erfaring i posen. Jeg har ikke den store uddannelse, en HA er hvad det er blevet til. Men igen det handler lidt om at arbejde sig op fra de små.

Hvilke arbejdsområder har du hos Scandic (Sportsgrene, ligaer)?
Frederik_Skov: Jeg sætter i tæt samråd med en kollega alle Scandics odds på dansk fodbold. Derudover laver jeg pressemeddelser til vores samarbejdspartnere, når vi har noget spændende på hjertet. Endvidere er jeg ansvarlig for vores pokerprodukt. Derudover bliver der naturligvis diskuteret en masse odds, væddemål og fodboldkampe igennem sådan en arbejdsdag. Alle mand igennem.

Hvor lang tid bruger du på at sætte odds på en sas-liga kamp?
Frederik_Skov: SAS Ligaen er vores vigtigste produkt, så på den er vi tre mand om at komme med bud på. Vi er ca 45-60 min og at komme med hver vores bud alene på 1X2, hvorefter vi sammenligner med hinanden og bruger yderligere 45-60 min på at blive enige!! Når først vi har 1X2 på plads, kommer alle følgebets automatisk ud. Under/over spil bliver lavet sammen med 1. målscorer og specials når kender mere til trupperne, hvis fx en målmand og to forsvarsspillere skulle være blevet skadet i ugens løb.

Har du fast månedsløn, eller afhænger det af hvor meget Scandic tjener på en måned?
Frederik_Skov: Har fast månedsløn.

Skal man flytte til udlandet for at arbejde hos en bookmaker?
Frederik_Skov: Ingen af gangene er jeg taget med til udlandet, har ikke rigtig følt mig parat til det dengang. Men nu med Scandic er jeg taget med til Malta. Og bor nu her i St. Julians. Det er et lidt sjovt sted at bo, for tror vi er omkring 350 bookmakere her på bookie-island pt. Jeg rejser meget rundt, men arbejder mest fra vores kontor her i St. Julians. Når jeg er Danmark, arbejder jeg hjemmefra. Så længe computeren bare er med, er det jo næsten ligemeget hvor man sidder...

Er der nogle oddssættere hos Scandic der arbejder kun fra Danmark, eller antager de fleste bookmakere at en oddsætter flytter til deres hovedkontor?
Frederik_Skov: Det er jo ulovligt at arbejde for et udenlandsk spilleselskab fra DK - det er derfor jeg sidder hernede på Malta. Og mange af mine kollegaer, hvis ikke alle, sidder også i udlandet.

Hvor mange oddssættere er der hos Scandic?
Frederik_Skov: Vi er 16 mand hos Scandic. Vi 8 sidder med odds. udvalget, oddssætningen, riskiko.

Hvordan sætter I odds på håndbold-livebettingen? Har I en mand ude til hver kamp eller bruger I udelukkende livescoren som grundlag?
Frederik_Skov: Vi har en mand i hver hal som er i tæt kontakt med oddssætteren. Kontakten i de forskellige haller er enten en tilknyttet klubben/fanklubben eller hjemmesiden Sportensverden.

Hvad gør I med de ligaer, I kun kan følge med et kvart øje (jvf. bemandingen). Kigger I over skuldrene hos nogle særlige af jeres konkurrenter?
Frederik_Skov: Dansk fodbold prioriterer vi højest og prøver for så vidt det er muligt at åbne markederne her, dvs. gå først ud med odds. De mindste ligaer forholder vi os til markedet inden vi lægger odds ud, og ændrer så alt efter hvad vi synes i forhold til markedet.

Kan du en rigtig god bookmaker historie, hvor Scandic enten mistede eller tjente en formue på en fidus?
Frederik_Skov: Under EM da DK og Sverige spillede sidste gruppekamp. Av, av, av denne snakker vi stadig om herinde... Res. limit var sat alt for højt på 2-2. Og jeg er helt sikker på at vi var den sidste bookmaker der fik fjernet det spil, af alle i verden... Alt dette var dog før min tid, men jeg husker det som igår for sad selv på den rigtige side den dag (som spiller).

Hvad gør I når I modtager ALT for meget på et bestemt resultat (udover at justere odds)?
Frederik_Skov: Når man får rigtig meget spil på en kamp/resultat kan du faktisk ikke rigtig gøre andet end at justere oddset, med mindre du er villig til at tage risk´en. Hvis det bliver ligesom DK - Sverige dengang, er man dog nødt til at tage kampen helt af. Men det er også et extremt eksempel, og noget der meget sjældent sker. Har vi først lagt en kamp ud, er politikken at den først bliver fjernet ved kick off.

Hvorfor har I som en af de eneste nordiske bookies et lidt blakket ry hos de vagthunde, der overvåger branchen? Jeg tænker på de vurderinger, der har været hvor jeres udbetalinger er blevet kritiseret for at være for langsomme.
Frederik_Skov: Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener, med blakket ry hos vagthunde - men Scandic bliver 10 år til sommer så du kan være sikker på at ryet hos stamkunderne er helt i top ligesom økonomien er og SKAL være det. De jungletrommer er lidt nye for mig - for vores regnskabsafdeling er faktisk den afdeling hos os der får allerflest roser af kunderne.

Hvordan har Scandic tænkt sig at gøre, hvis Ladbrokes vinder sagen mod Danmark og markedet bliver givet fri. Som en nordisk bookmaker er i vel nødt til at handle?
Frederik_Skov: Det er da sføli noget vi har snakket en del om - men indtil monopolet bliver brudt er det svært at forholde sig til. Det er dog klart, at vi naturligvis vil gøre alt hvad der er i vores magt for at holde på vores kunder samt få nye kunder i butikken, og der bliver sføli nemmere såfremt monopolet faldet og man igen må annoncere.

Føler i jer ikke truet af nye bookmakere som f.eks. Danbook som kører med en udbetaling på hele 95%. Det er jo noget over Jeres nivau
Frederik_Skov: Der er jo mange forskellige bookmakere som alle har fine tilbud. Den enkelte kunde må jo vurdere hvad som er vigtigst de forskellige steder... Vi slår på at 93% tb., hurtige udbetalinger, bredt udvalg og hurtig dansk support er den rette medicin.

Har du nogle fiduser til weekendens kampe?
Frederik_Skov: Det er jo stadig tidligt, så jeg tror mit første spil bliver Brøndby over FCK i Royal League. At FCK er uden Allbäck og Jacobsen, samt at finalen spilles i BIF gør udslaget. For ikke at nævne det nye trænerskifte på Vestegnen. Tror virkelig Köhlert har givet dem troen på egne evner tilbage derude...