Portugal vs Kroatien (3/7) - Odds og spilforslag
Efter en mindre overbevisende start på turneringen, står Portugal nu over for Kroatien i 1/16-finalen. Kan Ronaldo og co. sikre sig en plads i næste runde, eller har Zlatko Dalic’ mandskab, hvad der skal til for at slå dem? Se odds og spilforslag til kampen her.
Portugal - Kroatien odds
Portugiserne har favoritværdigheden. Tager de en sejr i Toronto, kan du lige nu få din indsats 1,80 gange igen. Vinder Kroatien 1/16-finalen, er der op til odds 5,20 at hente. Sammenlign selv odds på opgøret nedenfor.
Odds boost
Spilforslag: Ante Budimir - Under 1,5 skud i kampen til odds 1,90 hos Bet365*
Det taler for:
- Kroatien er ikke kommet frem til mange afslutninger ved slutrunden. Det blev til 8, 6 og 10 skudforsøg i gruppespilskampene mod Ghana, Panama og England.
- Portugal har haft deres egne offensive vanskeligheder. De var ikke for alvor farlige mod Colombia og DR Congo, hvilket får mig til at tro, at opgøret kan blive lidt afventende og låst.
- Kroatien har tre angribere, der kæmper om at starte: Budimir, Matanovic og Musa. Budimir ventes at starte inde, men han spiller sjældent hele kampen. I sine seneste 11 startoptrædener har han gennemsnitligt spillet 58 minutter. Indskifterens skud ville i dette tilfælde IKKE tælle med.
- Mod Ghana, hvor Budimir startede inde og spillede 66 minutter, blev han ikke noteret for et skud. Derudover fik han 0 skudforsøg mod Brasilien (venskabskamp) og Tjekkiet. I tre af hans seneste fire startoptrædener for Kroatien er han altså ikke blevet noteret for en afslutning.
Vær opmærksom på:
- Til trods for hans alder kommer Budimir fra en stærk sæson i Osasuna. Det blev til 17 mål og 2,8 skud pr. kamp i 37 La Liga-kampe.
- Sidst Kroatien og Portugal mødte hinanden (Nations League 24/25), blev Budimir skiftet ind med 27 minutter tilbage, og her fik han trykket af to gange.
- Hvis Portugal kommer foran, hvilket ikke er utænkeligt, da de er favoritterne, vil kroaternes villighed til at sparke formentlig stige.
- Budimir blev skiftet ind i pausen mod Panama, og ti minutter efter scorede han kampens eneste mål. Derfor har han sandsynligheden selvtilliden og troen på, at han kan afgøre tingene mod Portugal.
Optakt: Burde Roberto Martinez foretage ændringer?
Det portugisiske landshold råder over nogle af jordens bedste spillere på deres respektive positioner.
De færreste diskuterer, at Nuno Mendes i øjeblikket er den dygtigste venstreback. Både når det går frem og tilbage.
Midtbanen kan der heller ikke være nogen som helst tvivl om. En double pivot bestående af PSG’s Joao Neves og Vitinha med Bruno Fernandes foran, som lige har slået assist-rekorden i Premier League.
Alligevel mangler Portugal skarphed i den sidste tredjedel. Hvordan kan det lade sig gøre?
Går man med på præmissen om, at Cristiano Ronaldo er et problem, indser man formentlig også, at problemet ikke kun er ham. Det er også, at systemet er bygget op omkring ham.
Pedro Neto har ikke meget gennemslagskraft, når det kommer til at score mål. Han er en støtte-spiller til Ronaldo.
Men det betyder også, at Neto-valget mister sin værdi, hvis den 41-årig angriber går hjem tomhændet.
En ekstra individualist som Rafael Leao eller Francisco Conceicao ville give mere kreativitet og dynamik. Hvis Ronaldo alene er omdrejningspunktet, bliver det hele næsten for forudsigeligt.
Det indbyrdes møde
Portugiserne har klart overtaget, når man kigger på holdenes seneste indbyrdes kampe.
Sidst de to landshold tørnede sammen, spillede de, for første gang i seks år, uafgjort. Josko Gvardiol og Joao Felix stod for målene i 1-1’eren.
Pointdelingen lå som den sidste kamp i Nations League-gruppespillet. I den første runde tog Portugal en 2-1-sejr.
De to mandskaber befandt sig også i samme gruppe i den forrige Nations League-turnering. Her sikrede portugiserne sig dog de tre point begge gange, da de vandt 4-1 og 3-2.
Tilbage ved EM i 2016 mødte Portugal og Kroatien hinanden i ottendedelsfinalen. Efter 90 målfattige minutter gik kampen i forlænget spilletid.
Først i 117. minut lyste måltavlen op. Ricardo Quaresma scorede på en omstillingsmulighed og sendte Portugal videre i turneringen (de endte endda med at gå hele vejen og løfte trofæet).
Nu mødes de igen i den første knockout-runde. Denne gang ved en VM-slutrunde. Og det kunne godt lugte lidt af forlænget spilletid samt en sen, afgørende scoring.
Forventede startopstillinger
- Portugal: Costa - Cancelo, Dias, Veiga, Mendes - Vitinha, Joao Neves - Neto, Fernandes, Felix - Ronaldo
- Kroatien: Livakovic - Stanisic, Sutalo, Pongracic, Gvardiol - Sucic, Modric, Kovacic - Baturina, Budimir, Perisic
Tilføj kommentar