En politimands tragiske død under fredagens fodboldkamp mellem Catania og Palermo har fået det italienske fodboldforbund til at aflyse weekendens kampe i Serie A og Serie B.

Aflysningen gælder også den venskabs-landskamp, Italien skulle have spillet på onsdag mod Rumænien.

Den 38-årige Filippo Raciti blev ramt af en bombe, mens politiet forsøgte at holde styr på den over-ophedede atmosfære under det sicilianske lokalopgør i Catania. Ratici døde af sine kvæstelser, hvorimod en kollega der også blev såret, er uden for livsfare. Bomben blev smidt af fodboldbøller, sandsynligvis med tilknytning til Palermo.

Suspensionen af italiensk topfodbold er indtil videre på ubestemt tid. Det kan meget vel tænkes, at der kommer politiske indgreb mod de rabiate tifosi, der med drabet på Raciti har skrevet et nyt kapitel i fodboldens uhyggelige hooligan-historie. Regeringen vil holde et møde om sagen mandag.

Weekendens italienske kampe sættes pga aflysningen til odds 1.