Konkurrenterne nærmede sig med stormskridt pga overraskende resultater i Italien og Spanien, men via Marseilles 1-0-hjemmesejr over Rennes til odds 1,73 holdt den førende i OddsXperts ugekonkurrence, "Hundehandleren", stand i søndagens runde og sikrede sig førstepladsen med en margin på blot 0,06 point ned til nr 2, der fik odds 4,0 for Romas overraskende gevinst mod Milan.

For sejren i OddsXpert i uge 2 får "Hundehandleren" en præmie på 500 DKK indsat på en Sportingbet-spillekonto. BetXpert ønsker tillykke og sender en mail med nærmere detaljer om præmiens udbetaling.

Du kan deltage i OddsXpert-konkurrencen på http://www.betxpert.com/oddsxpert - denne mandag skydes en ny uge og dermed en ny chance for at vinde 500 DKK i gang.

Deltagelse er gratis - og simpelt. Det svære er at ramme de rigtige tegn...

Månedskonkurrencen i januar

Ved siden af ugekonkurrencen indeholder OddsXpert en månedskonkurrence. Her er der 3 præmier - på 1500, 1000 og 500 DKK - i modsætning til ugekonkurrencen, hvor kun vinderen får en præmie.

I månedskonkurrencen er "Hundehandleren" langt fra at blande sig i topkampen; han ligger blot som nr 71 med 3,25 point. "Søren" indtager en suveræn førsteplads med 18,3 point, hele 7,25 foran "Krisen". På tredjepladsen ligger "PeM0" med 10,44. Måneden er dog kun halvvejs, og alt kan endnu ske!

OddsXpert-konkurrencen er som nævnt gratis og ganske enkel - hver dag kan du på ovennævnte side finde mellem én og tre udvalgte kampe fra sportens verden med odds fra Sportingbet. Ud fra dagens udvalg, skal du tage stilling til om du vil satse på udfaldet af én af kampene eller ej. Som i det virkelige liv bestemmer du altså hver dag helt selv om du tør tage chancen eller ej... Et afgivet tip koster eet point - men til gengæld er der jo chancen for at få flere igen.

Det handler om dygtighed - og om mod...