Manchester City vs Liverpool (4/4) - Odds og spilforslag
Det er knald eller fald på Etihad Stadium, når Manchester City og Liverpool mødes i FA Cup-kvartfinalen. Guardiolas mandskab er ude af Champions League, og de er ni point bag Arsenal i Premier League-tabellen. Kan de tilføje et FA Cup-trofæ til montret? Eller kan Arne Slot potentielt redde sit job som Liverpool-træner? Se odds og spilforslag til braget her.
Manchester City - Liverpool odds
Hjemmeholdet står stærkest hos bookmakerne. Vinder Manchester City kampen, kan du få odds 1,80. Løber Liverpool med en vigtig sejr på udebane, er der op til odds 4,35 at hente. Sammenlign selv odds på resultatet nedenfor.
Se flere fodbold odds i BetXperts matchcenter.
Spilforslag: Florian Wirtz - Over 0.5 skud inden for målrammen til odds 2,25 hos Unibet*
Det taler for:
- FA Cup’en kan meget vel være Liverpools eneste reelle chance for at vinde noget denne sæson. Kombinerer man det med den mere målrige natur af dette indbyrdes opgør, tror jeg, der venter en offensiv og aggressiv forestilling med to hold, der vil score mål.
- Florian Wirtz har fået mindst ét skud på mål i 14 ud af sine seneste 19 Liverpool-optrædener.
- Han spillede glimrende i venskabskampen mod Schweiz, hvor det blev til to mål og to assists. Spiller Wirtz med selvtilid, kan de færreste stoppe ham. Og det tror jeg, han kommer til at gøre her.
- Både Ruben Dias og Josko Gvardiol mangler i det centrale forsvar – formentlig også John Stones. Jeg er ikke i tvivl om, at Liverpool vil forsøge at udnytte det faktum. Det vil være en oplagt mulighed for Wirtz, der er enormt dygtig mellem kæderne.
- Gakpo har, hele sæsonen, været langt fra imponerende, Salah har for nylig meldt ud, at han forlader Liverpool, Szoboszlai spiller sandsynligvis højre back, og Ekitiké har ikke ramt topniveauet på det seneste. Wirtz er mit bedste bud på en offensiv trussel hos Liverpool.
- Andre bookmakere har spillet til 1,80-1,91x.
Vær opmærksom på:
- Manchester City tillader næstfærrest skud på mål imod sig pr. kamp i Premier League (3,43).
- Liverpool havde blot 7 skud, 1 på mål i 3-0-nederlaget på Etihad. I forrige sæsons udebaneopgør endte de med kun 8 skud og 4 på mål.
- Liverpool har generelt haft meget svingende præstationer og stimer. Det er altså ikke overhovedet ikke til at vide, om man får den gode eller dårlige side at se lørdag eftermiddag.
- Hvis Manchester City stiller med en ekstra defensiv midtbanespiller ved siden af Rodri, kan det gøre opgaven svær for Wirtz, antaget at han starter på den offensive midtbane.
Optakt: En afgørende måned for Guardiola og co.
Der er i den grad ikke blevet sparet på spændingen til Manchester Citys kampe her i april måned.
Om lidt møder de Liverpool i kvartfinalen af FA Cup’en. Sidst de to mandskaber mødtes i turneringen, var for næsten fire år siden.
Ibrahima Konaté og Sadio Mané gav The Reds en 3-0-føring i første halvleg. De endte med at vinde 3-2.
Ser man bort fra det tidligere møde, er det stadig en vanskelig udfordring. Liverpool har, som tidligere nævnt, været svingende denne sæson, men finder de topniveauet frem, kan de teste hvem som helst.
Den 12. april venter et opgør mod Chelsea på Stamford Bridge. Og det samme er nærmest gældende for The Blues. De har svinget fra en ekstrem til en anden i løbet af sæsonen. Men holdet ligner næsten det samme fra da de slog PSG 3-0 i CWC-finalen. De har, ligesom Liverpool, et skræmmende topniveau.
Blot en uge efter kommer den helt store. Manchester City mod Arsenal på Etihad. Skal der byttes plads inden sæsonen slutter, må resultatet af dette opgør spille en afgørende rolle.
Vigtige profiler ude
Både Ruben Dias og Josko Gvardiol sidder ude med skader. Portugiseren burde kun være ude et par uger grundet en forstrækning. Sidstnævnte er dog formentlig først tilbage om et par måneder, da han brækkede benet i starten af året.
John Stones fik en mindre lægskade i slutningen af marts måned, hvilket formentlig holder ham ude et par uger.
Derfor bliver det formentlig Marc Guehi og Nathan Aké eller Abdukodir Khusanov i det centrale forsvar.
Liverpool må være foruden Alisson grundet en muskelskade. Derudover må Giovanni Leoni, Conor Bradley, Wataru Endo og Stefan Bajcetic også følge med fra sidelinjen.
Federico Chiesa og Mohamed Salah skulle være kampklare, mens der fortsat er tvivl om Jeremie Frimpong og Alexander Isak.
Forventede startopstillinger
- Manchester City: Trafford - Nunes, Khusanov, Guehi, Ait-Nouri - Bernardo, Rodri, O’Reilly - Semenyo, Haaland, Cherki
- Liverpool: Mamardashvili - Szoboszlai, Konate, Van Dijk, Kerkez - Mac Allister, Gravenberch - Salah, Wirtz, Gakpo - Ekitike



Tilføj kommentar