Da den svenske regering via finansminister Bosse Ringholm gav Ladbrokes afslag på sin ansøgning om at få bevilling til at udbyde spil i Sverige i marts 2004, blev der begået en alvorlig fejl. Denne fejl får nu den konsekvens at Ladbrokes stævner den svenske regering ved Sveriges højeste forvaltningsdomstol, Regeringsrätten.

Den svenske finansminister Bosse Ringholm argumenterede i sit afslag til Ladbrokes, at støtten til de almene formål ville blive forstyrret hvis Ladbrokes ansøgning blev bevilget. Netop dette argument underkendes klart i adskillige domme ved EF Domstolen. Den velkendte Gambelli dom (6. november 2003) underkender tydeligt at medlemsstaterne i EU kan opretholde et økonomisk monopol med hensigt om at tjene penge, og derigennem undvige udenlandsk konkurrence på spillemarkedet.

Siden Ladbrokes blev introduceret i Sverige i efteråret 2001, og siden hen i Norge og Danmark, har budskabet konsekvent været, at de skandinaviske spillemonopoler er ulovlige. I dom efter dom viser retsinstanser både nationalt og indenfor EU’s retssystem, at de økonomiske spillemonopoler savner legitimitet og hviler på falske grundlag.

Det er ikke kun i Sverige at Ladbrokes konkret griber til handling og stiller spørgsmålstegn ved lovligheden i spillemonopolet - Ladbrokes er som bekendt også ved at klargøre sit sagsanlæg mod den danske regering, som forventes at blive indgivet til Østre Landsret i den nærmeste fremtid.

”Regeringen gør ikke sit arbejde så derfor må Regeringsrätten slå retningslinjerne fast for hvordan et svensk reguleret og afmonopoliseret spillemarked skal se ud” siger Douglas Roos, chef for Ladbrokes i Norden.

Stævningen af den svenske regering samt regeringens afslag kan rekvireres hos Ladbrokes.