Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Den 21. november er der valg. Men hvad kan vi forvente os af det kommende kommunalvalg? Det ser Henrik Tønnesen nærmere på i denne optakt til kommunalvalget 2017.

Det er fire år siden, at der sidst var kommunal- og regionrådsvalg i Danmark, og nu er det igen tid til at stemme om, hvem der skal sidde i landets kommunalbestyrelser. Der er 98 kommuner i Danmark og 5 regioner. 

Flere bookmakere er ude med odds på, hvem der bliver borgmester i forskellige kommuner, hvad valgdeltagelsen bliver på, hvilket parti der får flest stemmer, og hvor mange borgmestre de forskellige partier får. 


Vi har et samlet et udpluk af de forskellige odds på kommunalvalget 2017, ligesom der er også er flere spilforslag. Hold også øje med kommentarsporet, hvor der vil komme inputs om spilbare odds og væddemål. 

Kommunalvalg 2017 odds

Nordicbet/Betsafe er den bookmaker, der har flest odds på kommunalvalget 2017. I skrivende stund har de 83 forskellige væddemål, hvor der blandt andet kan spilles på, hvem der bliver borgmester i over 60 forskellige kommuner. 

Kommunalvalg odds 2017: Hvilket parti får flest stemmer på landsplan?

Bedste odds Bookmaker
Socialdemokratiet 1,07
NordicBet
Venstre 10,00 NordicBet
Dansk Folkeparti 15,00 NordicBet
Konservative 125,00 NordicBet
Enhedslisten 125,00 NordicBet
Radikale Venstre 250,00
Betsafe
Socialistisk Folkeparti 250,00 Betsafe
Liberal Alliance 250,00 Betsafe
Alternativet 250,00 Betsafe

Hvor mange borgmesterposter får Socialdemokratiet?

Over 38,5 Under 38,5
Odds 1,65 2,25
Danske Spil
NordicBet

Får Dansk Folkeparti deres første borgmesterpost?

Ja Nej
Odds 1,15 4,75
NordicBet NordicBet

Hvor mange borgmesterposter får Venstre?

Over 36,5 Under 36,5
Odds 1,40 2,70
Danske Spil
Danske Spil

Socialdemokratiet

Kigger man på de landspolitiske mållinger lige nu, ser det fint ud for Socialdemokratiet. Efter have gået tilbage ved de sidste tre kommunalvalg ser de endelig ud til at de kan gå frem.

Landspolitisk ligger Socialdemokratiet på omkring 26% af stemmerne, mod 22% før sidste valg, og her fik de alligevel fik 29,5% af stemmerne set på landsplan til kommunalvalget. 

Det er ikke noget særsyn, at Socialdemokratiet gør det bedre til kommunalvalgene - både i 2009 og 2005 fik de også 6-7% flere stemmer, end de stod til landspolitisk, og det er på bekostning af Dansk Folkeparti, som har fået 6-7% færre til kommunalvalgene, end de har stået til i de landspolitiske målinger op til kommunalvalgene. Det kunne altså ligne, at Socialdemokratiet vil få op omkring 1/3-del af stemmerne på landsplan og generobre en del af de borgmesterposter, de tabte ved seneste valg.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti står også lidt bedre i forhold til 2013, så de vil sikkert også gå frem ved dette valg, som de har gjort ved samtlige kommunalvalg, siden de blev stiftet, og de får sandsynligvis også deres første borgmester efter dette valg. Især har de udset sig Guldborgsund ved DFs finansordfører René Christensen. Her har Socialdemokratiet dog netop afvist, at de vil pege på René Christensen på trods af et fint sammenarbejde de seneste år, men det vil være overraskende og skuffende for dem, hvis de ikke får deres første borgmester, selvom de altid får færre stemmer til kommunalvalgene end folketingsvalgene.

Venstre

For Venstre kan det næsten kun tilbage - de stod til en tilbagegang på 6-7% i forhold til målingerne før sidste kommunalvalg. Helt så skidt kommer det nok ikke til at gå, da der som regel er en vis borgmestereffekt i at have borgmesterposten.

Men Venstre fik meget ud af sidste kommunalvalg med hele 48 borgmesterposter, trods et valg der ikke var ret meget bedre end forrige kommunalvalg i 2009. De var dygtige i spillet om borgmesterposterne, men også lidt heldige i nogle kommuner, hvor det lige var dem, der fik det afgørende mandat over på deres side, så de sidder på en del smalle flertal.

Venstre får over 37,5 borgmesterposter til odds 1,72 hos Nordicbet*

Venstre har som skrevet i dag 48 borgmesterposter, så der er trods alt råd til at tabe en del af dem, og de vinder nok også nogen et par andre steder. De fleste steder vil de trods tilbagegang stadigvæk være det største borgelige parti og dermed sandsynligvis tage posten, hvis der er blåt flertal. Det er ikke et stort spil, men jeg kan godt give det det 59-60% chance for, at de holder skansen nogenlunde og får mindst 38 borgmesterposter.

Konservative

På Christiansborg har partiet aldrig været mindre. Men kommunalpolitisk står de stadigvæk stærkt, og de fik valgt 13 borgmestre ved sidste valg. Deres mål er igen at få 13 borgmestre, men det kan måske blive lidt svært, for ved sidste valg overgik de alle forventninger og fik stort set det dobbelte af, hvad de stod til i målingerne på landsplan.

De konservative vælgere er meget koncentrerede i få konservative højborge, så selvom de ikke står så godt til på landsplan, kan de få så mange borgmesterposter, selvom deres stemmeandel på landsplan ikke er gode.

De står nogenlunde på samme niveau før dette valg. Søren Pape er nok den partiformand, der har skåret det mest klart ud ved at sige: "hvis borgmesterposten er i spil, er det ren og skær konservativ pligt at gå efter den, uanset hvad andre partier siger og gør" ifølge dr.dk. Måske holder de skansen med de 13 borgmestre.

SF

SF er også presset, da de mistede 2/3-dele af deres byrådsmedlemmer ved sidste valg. Partiet ser ikke meget bedre ud ved dette valg, hvor de nu også bliver presset af Alternativet, som sikkert vil tage en del stemmer fra SF, som man også så ved folketingsvalget.

SF havde borgmesterposten i Lejre ved populære Mette Touborg, men hun forlod posten sidste år til fordel for et job som administrerende direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Partiet kan måske få en ny borgmester på Langeland ved SFs tidligere næstformand og Europa Parlamentskandidat, Tonni Hansen, som også er kendt på de kanter som formand for LO Sydfyn. Syddjurs er også en mulighed, som de mistede ved sidste valg, fordi Socialdemokratiet og SF ikke kunne blive enige, og så gik posten til en Venstre-mand. Deres succeskriterium må være at holde stand og så få en borgmesterpost igen.

Enhedslisten

De havde som forventet et godt valg i 2013, hvor de gik fra at sidde i ti byråd i de større byer til at sidde i 79 byråd over hele landet.

Enhedslisten havde måske lidt forhåbninger om, at de kunne tage overborgmesterposten-kæden i København, men den er jeg nu ganske sikker på, fortsat kommer til at sidde på Frank Jensen. Med den seneste måling er der ikke længere rødt-grønt flertal uden om Socialdemokratiet, som anden måling ellers viste tidligere på året. Derudover ser jeg det også som meget usandsynligt, at Radikale og SF skulle pege på en fra Enhedslisten.

Enhedslisten får højst to borgmesterposter til odds 1,13 hos Danske Spil

Det er måske ikke alverden i odds, men jeg ser det som et meget sikkert væddemål. De drømmer de jo ikke engang selv, at de skulle få 3 borgmesterposter. De vil værre glade, hvis de bare får en. Nu skal man aldrig sige, at et væddemål er penge i banken, men jeg er tæt på, at ville give spillet 98-99% chance for at gå hjem.

Alternativet

Det er spændende at se, hvordan de klarer sig rundt omkring i landet. De skal nok få et godt valg i Købehavn og Aarhus, men resten af landet kan måske blive lidt sværere med en række ukendte og uprøvede kandidater. De stiller trods alt op i 83 kommuner, hvilket er rekord for et nyt parti. Uffe Elbæk har været ude med et meget forsigtigt mål om at få valgt 10-20 kandidater ind.

Alternativet får højst en borgmesterpost til odds 1,10 hos Danske Spil

Igen, lidt ligesom med Enhedslisten: De vil være mere end glade for én borgmesterpost. Jeg har svært ved at se, at det skulle ske, og da slet ikke to, selvom de vil komme til at stå godt i de to store byer. Bare se på Dansk Folkeparti, hvor det er endnu ikke er lykkedes for dem at få en borgmesterpost, og SF var over 30 år om at få deres første borgmester. 95% sandsynlighed for at de højst får en borgmester.

Liberal Alliance

Partiet stadig under opbygning på den kommunale scene. Der er stadigvæk store huller på LAs kommunale landkort. Det officielle mål er at få 50 mandater ved kommunalvalget, og det bliver spændende at se, om de når det. De står på nogenlunde samme niveau som før sidste valg i landspolitiske målinger, så det kan godt blive op ad bakke for Liberal Alliance. Også for dem er er en borgmesterposterpost temmelig usandsynligt.

De Radikale

De har om nogen været i vælten i den seneste tid med sagen om den engang så populære Anna Mee Allerslev i København. Nu endte det med, at hun gik af, men det må nødvendigvis koste stemmer - ikke mindst i København. I forvejen står Radikale ikke stærkt i meningsmålingerne i forhold til sidste valg. Det er måske det parti, der er truet mest af Alternativets forventede succes i København og Århus.

Radikale får højst én borgermesterpost til odds 1,65 hos Danske Spil

Radikale har aldrig haft mere end en borgmesterpost af gangen, heller ikke da det var "Radicool" at stemme på de Radikale i midten af 00erne  De har lige nu en borgmesterpost i Rebild, som de dog langt fra er sikker på at genvinde. De har nogle gange med at være rette mand på rette sted, når konstitueringsspillet går i gang, som det skete sidst i Rebild. Oddset er dog måske faldet lidt for meget til, at der er værdi, men det er hvert fald værd at overveje spillet. Der kan dog opstå værdi, hvis der kommer en måling fra Rebild, der ikke er Radikale venlig stemt.

Nye Borgerlige

Det er svært at sige, hvordan det kommer til at gå dem. Målingerne peger i mange retninger. De har dog allerede 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer ved hjælp af partihopperi. I alt opstiller Nye Borgerlige 242 kandidater. Det er et pænt antal for et så nyt parti.

Det er lidt ligesom med Alternativet - mange af kandidaterne er nye og uprøvede. De skal ikke regne med borgmesterposter. For dem gælder det bare om at komme ind så mange steder som muligt.

Kristendemokraterne

Partiet lige blevet klar til at stille op til næste folketingsvalg igen. De har deres absolute højborg i Ringkøbing-Skjern, hvor de blev tredjestørste parti med 9,7% af stemmerne med Kristian Andersen som næststørste stemmeslugere - kun 31 stemmer færre end den siddende Venstre-borgmester. At han skulle få borgmesterposten, som fås til odds 4,75 ved Nordicbet*, er trods alt meget tvivlsomt. Ellers må deres mål være at få valgt partiformand Stig Grenov der igen stiller op i Hørsholm.

Lokallister og mindre partier

Herudover er der en række lokallister og mindre partier, som kan have indflydelse på valget. Tendensen er dog, at lokallisterne får det sværere for hvert valg - især efter at kommunerne blev større i 2007. Således sidder der i dag kun to borgmestre fra en lokalliste.

Meget kan ske lokalt i de enkelte kommuner, som sætter landspolitiske kræfter ud af spil, og det skal man skal have øje for, inden man oddser på kommunalvalget 2017. Vi vil også med sikkerhed komme til at se steder, hvor borgmesterposten ikke går til den, man havde regnet, når valgresultaterne bliver endegyldigt opgjort sent på valgaftenen.

Der er ikke uden grund, at natten efter et kommunalvalg kaldes "de lange knives nat". Allerede på valgaftenen starter partierne med at konstituere sig, og der sker nogen gange ting, man slet ikke havde set komme. Bedste eksempel fra sidste valg er nok fra Nyborg, hvor Jan Reimer Christiansen kort efter valget skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre, og det resulterede i, at borgmesterposten gik til Venstre i stedet for Socialdemokratiet.