Hvem er favoritterne (og boblerne) i årets hårdeste cykelløb? Hvad med Basso – og sidste års vinder, Savoldelli? Få svaret her.

Denne lørdag – d. 6. maj – sendes cykelrytterne ud på årets første Grand Tour: Giro d’Italia. Der er tale om den 89. udgave af det italienske etapeløb, en udgave som mange eksperter mener, er den hårdeste af dette års 3 Grand Tours (de øvrige er Tour de France og Vuelta Espana).
Dette ikke mindst på grund af løbets sidste uge, som byder på ikke færre end 4 bjergetaper der alle ender på toppen af et bjerg og med stigningsprocenter enkelte steder på helt op til 24 %.
 

Skulle have været endnu hårdere

Løbsledelsen havde faktisk også bebudet at sidste etape, som normalt er paradekørsel ind til Milano og med en massespurt som afgørelse, skulle deles op i 2 deletaper, hvor der om morgenen skulle være kørt en ca. 10 km. lang bjergenkeltstart, og derefter en flad etape senere på dagen. Dette vakte dog stor modstand hos diverse ryttere og deres sportsdirektører som mente, at ruten i sig selv var hård nok i forvejen og man derfor ikke behøvede at drive rovdrift på rytterne. Samtidig var det også i strid med UCI’s (Den Internationale Cykelunion) regelsæt for Grand Tours.
 

Udsigt til spektakulær Giro

Der er med andre ord udsigt til en virkelig spektakulær Giro d’Italia – især hvis man har hang til ekstremt hårde bjergetaper og de dramaer, der uvægerligt vil udspille sig i den tynde luft.
Pantani er for længst død, Mario ”Re Leone” Cipollini har stoppet sin karriere (han ville nok heller ikke have brudt sig om dette års løbsprofil) og folk som Valverde, Garzelli, Klöden og Vinokourov glimrer ved deres Tour de France-baserede fravær. Men der er stadig personligheder tilbage i feltet, og Italien er stadig cykelland nr 1.
Det kan godt være, at Tour de France er større løb, rent statusmæssigt, med mere medieomtale og flere stjerneryttere, men Italien har verdens mest entusiastiske fans – og de smukkeste landskaber. Og nu også et løb der er hårdere end det franske.
 

Optakt og tip

Herunder følger en Giro-optakt, der kort vil opridse årets løbsprofil og derefter fortælle om klassements-favoritterne og de håbefulde boblere.

Tip til de forskellige etaper vil blive udlagt løbende. Vi kan ikke love en dag-til-dag-dækning (vi har kun én cykelmand), men Giro-tip skal der nok komme:

BetXperts cykelside: http://www.betxpert.com/ekspert/cykling/

Hold også øje med forum, hvor der sædvanen tro vil være en kompetent debat om de forskellige etaper: http://www.betxpert.com/forum/

La Gazzetta dello Sports side om ”Il Giro d’Italia”: http://www.gazzetta.it/Speciali/Giroditalia/2006/it/

God engelsksproget nyhedsside: http://www.cyclingnews.com/
 

Giro d’Italia: Format 2006

Giroen lægger ud i Belgien hvor der skal køres i alt 4 etaper, her vil vi komme til at stifte bekendtskab med nogle af de kendte stigninger/passager fra forårsklassikerne, dog ikke noget der vil være af betydning for det endelige klassement, men nostalgisk det er det!
Giroen består af i alt 21 etaper, hvoraf 3 er tidskørsler. 1. etape er en 6,2 km. kort prolog. 5. etape er en holdtidskørsel på 38 km., mens 11. etape er en individuel tidskørsel på 50 km.
Der er kun 5 deciderede sprinteretaper, mens resten er kuperede eller rene bjergetaper. Løbets mest afgørende etaper må siges at være 11. etapes 50 km. lange enkeltstart, 17. etape hvor rytterne de sidste 5,5 km. skal køre på en grusvej der stiger med op til 24% - samt 19. etape der må betegnes som løbets kongeetape, hvor menuen står på 224 km. kuperet terræn og 4 bjerge, hvoraf det sidste er en 18 km. lang stigning. Velbekomme!
 

Favoritter

En over dem alle!

Favoritfeltet har sjældent været større eller bredere end i år (selv om folk som 2000-vinderen Stefano Garzelli samt Valverde, Klöden og Vinoukourov springer over), men én rytter overskygger dem alle,

Ivan Basso fra danske Team CSC. Basso var allerede sidste år tæt på at vinde Giroen, men sygdom på et meget afgørende tidspunkt gjorde, at han blev hægtet af topstriden, selvom han indtil da havde virket som løbets klart stærkeste rytter.
Basso har valgt at satse på både Giro og Tour De France, hvilket han faktisk også gjorde sidste år. Basso har i diverse løb op til Giroen virket i bedre form end sidste år på samme tid, og jeg holder ham da også som klar favorit til sejren, da han med støtte fra et meget stærkt CSC-hold, inklusiv Carlos Sastre, virker nærmest urørlig.
Basso har da også i mine øjne en klart bedre enkeltstart end de fleste af sine konkurrenter til titlen, det er vel kun Savoldelli, som nogenlunde vil kunne holde trit med Basso på både holdtidskørslen og den individuelle enkelstart.
Bassos klatreegenskaber er da også helt klart til en top3 blandt giro-rytterne, og alt i alt er det meget svært at pege på nogen anden som værende en lige så komplet rytter, som Basso.
 

Forfølgerne

Gilberto Simoni, tidligere dobbelt vinder af Giroen, skiftede inden denne sæson fra Lampre til Saunier Duval, da han ikke længere ønskede at dele kaptajnværdigheden med ”opkomlingen” Damiano Cunego, der jo som bare 22-årig slog Simoni i Giroen 2004.
Simoni har i optaktsløbene til Giroen virket i god form, men jeg tror Simoni skal være glad for en podieplacering i dette års Giro, da hans hold ikke er ligeså stærkt som de hold Cunego, Basso, Savoldelli, og Di Luca har i ryggen.

Damiano Cunego, havde i år 2005 et meget dårligt år, hvilket ifølge Lampre og Cunego selv, skyldtes kyssesyge. Sygdommen betød at Cunego var en skygge af sig selv i forhold til succesåret 2004, hvor han jo vandt Giroen foran Serguei Honchar og holdkaptajnen Simoni, der endte som nr. 3. Cunego har i år vist glimrende form, senest ved at blive nr. 3 i Liege Bastogne Liege, men også en sejr i det italienske etapeløb Giro Del Trentino er værd at bemærke. Umiddelbart ligner Cunego en af de allerhårdeste konkurrenter til Basso, men true ham for alvor, tror jeg ikke han kan, og Cunego må ligesom Simoni være tilfreds med en plads blandt de 3 første.

Danilo Di Luca, sidste års nr. 4 i Giroen og samlede vinder af Pro-Touren, har i år valgt at satse alt på en samlet sejr i Giro D’Italia. Di Luca var sammen med Basso og den knap så kendte Figueras blandt Italiens allerstørste talenter tilbage i slutningen af 90’erne. Di Luca er kendt som en meget eksplosiv rytter med en rigtig god spurt af en bjergrytter at være. Di Luca er dog lidt et spørgsmålstegn, da han ikke som sidste år endnu har åbnet op for posen. Hvis Di Luca har forbedret sig i forhold til sidste år, vil han være en kandidat til podiet og måske Bassos største udfordrer, men det får vi først at se når Giroen rammer de første bjerge. Di Luca har et stærkt hold i ryggen, og det vil ikke være på den konto at han taber Giroen eller en podieplads.

Paolo Savoldelli, sidste års vinder, vandt også giroen tilbage i 2002, hvor han kørte sammen med danske Bo Hamburger for det noget ukendte hold ”Index Alexia”. Herefter skiftede Savoldelli til Telekom (T-mobile i dag) og forsvandt fuldstændig fra toppen af cykelsporten, indtil han skiftede til Discovery holdet og Lance Armstrong. Her fik Savoldelli motivationen tilbage og lov til at satse på Giroen. Sidste år var Savoldelli ret beset ikke den stærkeste i feltet, men hans taktiske kunnen og vovede nedkørsler gjorde, at han til sidst stod som den endelige vinder af den lyserøde trøje i Milano. I år har Savoldelli modsat sidste år et meget stærkt hold i ryggen, et hold der sammen med CSC er favorit til at vinde holdtidskørslen. Savoldellis problem i år er, at ruteprofilen på dette års Giro ikke favoriserer hans fantastiske nedkørselsevner, da 5 bjergetaper slutter oppe på toppen. Jeg tror ikke vi vil få en Savoldelli at se på podiet, dertil er konkurrenterne i år for stærke når det virkelig bliver stejlt. Men hold øje med ham i enkeltstarterne, især prologen der rummer en stigning og en teknisk udfordrende nedkørsel.

José Rujano, sidste års store positive overraskelse. Den venezuelanske rytter var alle overlegne på de helt stejle passager og satte på den sidste etape trumf på ved at smide Simoni på det allersidste bjerg med 2-4 km. til mål - og afgjorde dermed Giroen til fordel for Savoldelli. For der er ingen tvivl om, at hvis Rujano ville, kunne han have slæbt Simoni med til mål og dermed til en samlet sejr af Giroen, men sådan skulle det ikke være, og stor respekt for det!
Rujano kører også i år for det lille italienske hold, Selle Italia, inden han efter Giroen skifter til belgiske Quick Step. Rujano har ligesom sidste år forberedt sig i Sydamerika, og et af de få løb han har kørt i Europa har været Giro Del Trentino, hvor han fik en samlet top10-placering. Rujano siger selv at formen er hvor den skal være og mener samtidig at han kunne have vundet sidste år, hvis han fra starten havde kørt for at vinde. Men sådan er der jo så meget…
Rujano er under alle omstændigheder en stor kandidat til podiet, problemet er hans dårlige hold til holdtidskørslen, samt hans egne manglende evner på en 50 km. flad enkeltstart. Plusserne er selvfølgelig dette års mange bjergtoppe med skrappe stigningsprocenter, der er det rene guf for en letvægtsrytter som Rujano.

En rytter, der i princippet kunne være blandt favoritterne, men ikke er det, er Jan Ullrich. Han deltager ganske vist i årets Giro d´Italia, men for ham er det italienske løb ren og skær opvarmning til Tour de France. Han kan blive en spil-mulighed på enkelte etaper, fx den lange enkeltstart, men klassementet er næppe et tema for ham.

Boblerne

Der findes også ryttere som ikke umiddelbart tilhører kategorien af favoritter, men som stadigvæk har chancen og evnerne til at køre en god Giro. Blandt disse finder vi ryttere som:

Juan Manuel Garate, der kører for belgiske Quick Step og er co-kaptajn sammen med Bettini. Bettini står for etapesejre og Garate for klassementet. Garate blev sidste år nr. 5 efter glimrende kørsel i specielt 2. halvdel af løbet.

Emanuele Sella, kaptajn for det italienske Ceramica Panaria-hold, som har fået et wildcard til giroen, da holdet ikke er en del af pro-touren. Sella gør det normalt godt i Giroen, selvom han sidste år skuffende måtte nøjes med en 10. plads.

Mauricio Ardila, som er kaptajn for Rabobank, gjorde det sidste år fornuftigt i Giroen. Selvom han sluttede som nr. 27, var det godkendt. Han måtte midt i løbet lide den store sorg at miste sin far. Han valgte dog at gennemføre løbet, men var først sig selv igen et par dage efter beskeden, og da havde han allerede tabt for meget tid til at kunne gøre sig gældende i det samlede klassement.

Wim Van Huffel, gjorde sidste år en flot entre i Giroen da han sluttede som bedste belgiske rytter på en samlet 11.plads. Van Huffel er en rigtig god klatrer, men har i optakten til Giroen ikke rigtig vist noget der berettiger til de helt store forhåbninger. Jeg har ham dog med på listen over boblere, da han har lidt over en uge (Giroen første halvdel) til at køre sig i bedre form, samtidig med at han i år er Lottos eneste klassement-håb, da Ardila er skiftet til Rabobank.

Af andre boblere kan nævnes amerikanske Tom Danielsson, Sergui Honchar, Ivan Parra, Michele Scarponi samt Michael Rogers, der alle er kaptajn eller delt kaptajn for deres respektive hold. Danielsson er forud for Giroen blevet lovet en lidt mere åben rolle på Discovery-holdet i forhold til Savoldelli og vil få lov at køre sin egen chance, hvis han viser gode takter, og hvis Savoldelli ikke helt kan holde trit med de øvrige favoritter i de stejle bjerge.

Danskere i feltet

Endelig skal det med, at sidste års bjergged i Tour de France, danske Michael Rasmussen, skam deltager i Giroen i år, for Rabobank. Men man vil næppe se ham køre med om klassementet – som for Ullrich er det italienske løb først og fremmest opvarmning til det franske for Kyllingen fra Tølløse.

De to øvrige danskere i Giro-feltet er CSC-rytterne Nicki Sørensen og Michael Blaudzun.