FA Cup: Coventry-Chelsea
Lørdag den 7. marts kl. 13:25
Coventry City fra den næstbedste række i England sikrede sig adgang til dagens kvartfinale ved at besejre Premier League-klubben Blackburn. Med stjernespillere som Drogba, Anelka og Lampard bliver dagens modstander fra Chelsea dog helt sikkert en større opgave.

FA Cup: Fulham-Manchester United
Lørdag den 7. marts kl. 18:00
Alt kan ske i fodbold – og i særdeleshed i pokalfodbold, men Manchester United regnes for store favoritter i dagens kvartfinale mod Fulham. Fergusons tropper har vundet 9 og spillet en enkelt uafgjort i de seneste 10 opgør mod Fulham. Det bliver sandsynligvis en travl eftermiddag for Fulhams forsvar, når de står over for driblestærke stjerner som Ronaldo, Rooney og Giggs.

FA Cup: Arsenal-Burnley
Søndag den 8. marts kl. 14:00

Storspil af Burnleys danske målmand Brian ’The Beast’ Jensen gjorde tidligere på sæsonen, at Burnley slog favoritterne fra Arsenal ud af Carling Cuppen. Nu er det tid til revanche for Nicklas Bendtner og co. i den noget mere prestigefyldte FA Cup-turnering. Kampen er et hængeparti fra FA Cuppens 5. runde, og det ligger allerede fast at vinderen skal møde Hull City i næste runde.

FA Cup: Everton-Middlesbrough
Søndag den 8. marts kl. 16:20

Everton kvalificerede sig til 6. runde i FA Cuppen ved at besejre lokalrivalerne fra Liverpool. I dagens opgør er det Middlesbrough, der gæster Beatlesbyen i en åben dyst om at nå til semi-finalerne i FA Cuppen. Danske Lars Jacobsen har stadig sin debut til gode for Everton, men den kommer måske i dagens spændende opgør?

kilde: kanal5.dk