Så sluttede festen, men i det mindste gik vi ud med et brag. 


BetXpert ramte tre ud af tre tips i 1/8-finalen i Betfairs store tip-konkurrence "Road to Africa" og stod med halvandet ben i kvartfinalen, men med en desperat højoddser på Arsenal-Barcelona smuttede vores modstander forbi os i sidste øjeblik. 

Takket være Arsenals chok-comeback og Fabregas mål til 2-2 fem minutter før tid.

Som et amerikansk football-hold der lykkes med en "Hail Mary" - et sidste desperat touchdown-kast over en halv banelængde. Eller en bokser der har fået tæv i 11 omgange, men i sidste omgang vinder på en drønheldig knock-out...

Pokkers bittert for den det går ud over. Men midt i bitterheden har vi også plads til respekt for et frækt sats. Tillykke til vores modstander, Søren fra Birkerød.

Slået på målstregen
Efter 18 runders gruppespil (hvor vi blev nr 2 i vores pulje) i Betfairs Road to Africa-konkurrence mødte vi i 1/8-finalen "Søren fra Birkerød". Dysten var over to kampe, en i sidste weekend og en tirsdag/onsdag i denne uge.

Weekendopgøret vandt vi med 992,5 enheder mod 0. Vi ramte vores spil på Birmingham (asian +1) mod Arsenal til odds 1,97, og på Stuttgart (asian +0,75) mod Bayern München til odds 2,0 - begge med en indsats på 250 enheder. Mens vores modstander missede både sit krydsspil i Roma-Inter og sit sats på over 3,5 mål i Tottenham-Portsmouth.

Så kom "returkampen" - henlagt til tirsdag/onsdag, dvs med oplagt fokus på Champions League. Denne gang nøjedes vi med eet tip; vi satte 500 enheder på over 2,5 mål i Bayern-United, til odds 2,24.

Dette tirsdags.spil gik som bekendt hjem - med nød og næppe (Bayern scorede til 2-1 til allersidst). Men følelsen af at være heldig varede kun et døgns tid.

"Søren fra Birkerød" havde 100 enheder på ciffertippet 2-2 i Bayern-United (odds 18). Dette gik ikke hjem. Men det gjorde hans onsdagsspil - som var 400 enheder på X/X halvleg/fuldtid i Arsenal-Barcelona, til odds 5,9...

Utroligt at den endte uafgjort i begge halvlege
Barcelona havde et væld af chancer i første halvleg og burde have ført klart ved pausen. Men katalanerne kunne ikke nette - og det kunne Nicklas Bendtner heller ikke i den anden ende, trod en dobbelt kæmpechance kort før pausefløjtet.

I anden halvleg scorede Zlatan to hurtige mål, og alt tydede på en sejr til både Barca og BetXpert. Men i sidste halvdel af halvlegen gjorde Arsenal flot comeback, først ved Walcott (oplæg ved Bendtner) og kort før tid ved Fabregas på straffespark (oplæg igen ved Bendtner).

Og dermed stod BetXpert med håret i postkassen, og Søren fra Birkerød kunne juble. Han nåede op på 2360 enheder. Vi landede på 2112,5.

Søren er nu i kvartfinalen i Betfairs "Road to Africa"-konkurrence - hvor semifinalisterne vinder en tur til VM i Sydafrika.

Og stort tillykke til ham (og held og lykke). Vi kan brokke os over uheld - men det var også et flot sats fra hans side.

Disse brugere har vundet en slutpræmie
Men selv om BetXpert nu står med en lang næse, gælder det ikke for vores brugere. I har i løbet af konkurrencen kunnet vinde præmier - rundepræmier og midtvejspræmier. Og nu lukker vi ned med en sidste uddeling - så den samlede præmiesum beløber sig til 12.400 kr.

Vi har trukket lod blandt alle der i løbet af vores deltagelse i Road to Africa har deltaget i afstemningerne om brugertips (til brug i tips-dysterne). Følgende har vundet en slutpræmie:

1. præmie: 1.500 kr.: Krogh
2. præmie: 1.000 kr.: gardengate
3. præmie: 700 kr.: kRemel-
4. præmie: 600 kr.: steen3333
5. præmie: 500 kr.: whitetie
6. præmie: 400 kr.: swobstar
7. præmie: 300 kr.: beinbruch
8. præmie: 200 kr.: mrgold
9. præmie: 200 kr.: nordfan
10. præmie: 200 kr.: mikal

Vinderne kontaktes af BetXpert.

Tidligere præmievindere:

Vindere af uge-præmie (200 kr.):
Runde 1: luthski
Runde 2: Sahl
Runde 3: SwuB
Runde 4: Mr.Bears
Runde 5: Nesta
Runde 6: wadders
Runde 7: Carsten Villadsen
Runde 8: NO12
Runde 9: selcukyildirim
Runde 10: mottah
Runde 11: Switt
Runde 12: Tommygun
Runde 13: jancker
Runde 14: El Coto
Runde 15: Telmania
Runde 16: Woodgate
Runde 17: Mummies
Runde 18: cutoffen

1. 1/8-finale: selville
2. 1/8-finale: meo80

Midtvejspræmier, udtrukket 2. februar
1. præmie: 1.000 kr.: Tunnicliff
2. præmie: 600 kr.: cutoffen
3. præmie: 500 kr.: Krille77
4. præmie: 400 kr.: Kid Rock
5. præmie: 300 kr: CuBic

Road to Africa
Læs mere om Road to Africa-konkurrencen på denne side.