Sponsoreret indhold fra Danske Spil

Hvem får kontrol over dragerne? Bliver Jon Snow og Daenerys Targaryen gift, eller slår de hinanden ihjel? Oddssætterne er gået i tænkeboks op til 7. sæson af HBO-serien Game of Thrones, og det er der kommet odds ud af.

Der er gang i gætterierne op til sæsonpremieren på hit-serien Game of Thrones’ 7. sæson, der udkommer den 17. juli. Det er der også hos oddssætterne i Danske Spil*, der har sat odds på, hvad der kommer til at ske i denne sæson.

- Vi har forsøgt at lave væddemål på mange forskellige af de plot og figurer, der er med i serien, så der er lidt for enhver smag. Et af Game of Thrones’ kendetegn er, at figurerne dør uventet og hele tiden. Derfor er der naturligvis ret mange odds på, hvem der dør, men vi har tænkt ud af boksen, siger oddssætter Mathias Reimer Larsen, og fortsætter:

Derfor kan du både spille på, om det umage par Tormund og Brienne of Tarth kysser hinanden i 7. sæson, på hvor mange personer Arya Stark slår ihjel, og om alle Daenarys Taragyens drager overlever 7. sæson. Så uanset hvem du holder med som fan, burde du kunne finde et godt odds.

Det er andet år i træk, at Danske Spil* sætter odds på Game of Thrones. HBO-serien er bygget på George R.R. Martins bøger, men allerede i sidste sæson, var der ikke flere bøger at skrive ud fra, og derfor er der relativt frie rammer for seriens handling, og dét har været afgørende for, at Danske Spil* igen sætter væddemål op.

-Der er naturligvis mennesker, der kender handlingen, men der er så meget hemmelighedskræmmeri omkring Game of Thrones og alle fra skuespillere til HBO er interesseret i, at handlingen holdes hemmeligt. Desuden holder vi hele tiden øje med fan-sider og nyheder omkring serien og kan justere oddsene, hvis nogle informationer slipper ud. Så vi tør godt sætte odds på serien, siger Mathias Reimer Larsen.

Det gør han, selvom sidste års mest populære væddemål viste sig at gå i opfyldelse.

-Det mest populære odds hos spillerne sidste år var, om figuren Hodor sagde andet end ”Hodor”, og det vidste sig at gå hjem. Han talte faktisk. Men jeg mener ikke, at dem der spillede på det, havde insiderviden. Jeg tror, folk spillede på det, fordi det var et sjovt odds. Det er derfor, vi har odds på Game of Thrones. Fordi det er sjovt. Vi er også fans, og det her er vores måde at vise det på, siger Mathias Reimer Lassen.

Game of Thrones sæson 7 har premiere den 17. juli om natten i Danmark på streamingtjenesten HBO Nordic.

Man kan se alle odds på Game of Thrones her: https://danskespil.dk/oddset/game-of-thrones-s%C3%A6son-7