18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce
Opdateret

Giro d'Italia 2024 Odds

Giro d’Italia 2024 starter den 4. maj i Venaria Reale og slutter den 26. maj i Rom. Der er lagt op til tre ugers benhårdt cykelløb med Tadej Pogačar som den altoverskyggende favorit, hvilket afspejles i Giro d’Italia odds.

Giro d'Italia odds 2024

Hvem vinder Giro d’Italia 2024?

Når hverken Jonas Vingegaard, Primož Roglič eller Remco Evenepoel er til start, så er det svært at pege på andre end Tadej Pogačar, når det gælder Giro d’Italia 2024 vinderodds.

Når man set på tendensen de sidste par år, så er det nærmest kun sygdom, uheld eller Jonas Vingegaard, som kan stoppe sloveneren i et vinde et stort etapeløb. Konkurrenterne skal naturligvis forsøge at se, om de kan fange megastjernen på det forkerte ben.

Hovedudfordreren kan meget vel blive sidste års nummer to Geraint Thomas. Waliseren tabte førertrøjen på næstsidste etapes hårde enkeltstart. Andenpladsen viste dog, at den 37-årige INEOS-rytter stadig har noget tilbage i tanken.

Blandt de øvrige udfordrer har vi Bahrain-duoen Antonio Tiberi og nummer to fra 2021, Damian Caruso. Der er også Ben O’Connor, Thymen Arensman, Romain Bardet, Daniel Martínez, Cian Utijtdebroeks og sidst men ikke mindst Nairo Quintana, som vandt løbet for ti år siden.

Favoritter til at vinde Giro d’Italia 2024

Som det fremgår ovenfor, så har vi Tadej Pogačar og derefter et bredt felt af outsidere. Det er langt fra utænkeligt, at sloveneren kører konkurrenterne midtover. Sker det, så vil der dog stadig være spænding i klassementet i form af kampen om de to øvrige pladser på podiet. Det bringer også andre typer Giro d’Italia betting i spil.

Tadej Pogačar

Hvis han formår at holde sig fri af styrt og sygdom, så kræver det en særdeles god fantasi at komme frem til, hvordan Tadej Pogačar skal udgå at vinde Giro d’Italia 2024.

Siden Baskerlandet Rundt 2021 er det kun Jonas Vingegaard, som har formået at slå Pogačar i et etapeløb. Det var som bekendt Tour de France 2022 og 2023. Pogačar har altså vundet samtlige øvrige etapeløb, som han har været til start i samt en stribe store endagsløb – senest Liège-Bastogne-Liège.

UAE Team Emirates-kaptajnen kommer kun til at have kørt ét etapeløb, inden han giver sig i kast med karrierens første Giro d’Italia. Det var Catalonien Rundt, hvor han foruden den samlede sejr vandt fire etape samt point- og bjergtrøjen.

Hvis Pogačar har lyst, så er det langt fra utænkeligt, at han kunne vinde omkring 5-6 Giro-etaper. Han er favorit allerede på 1. etape, som er ganske kuperet. Det kan betyde, at han snildt kan ende med at føre løbet fra start til slut.

De øvrige holds håb består i, at Pogačar også er blandt topfavoritterne, når man ser på Tour de France-odds. Det kan betyde, at stik mod sin natur sandsynligvis vil gribe tingene mere defensivt an, og at en del udbrud kan få chancen for at holde hjem. Pogačars konkurrenter i klassementet vil næppe jagte udbruddene meget, da det er selvmord at slæbe den lynhurtige slovener med til målstregen.

Ser man på resten af UAE-holdet, så har man valgt at gemme folk som João Almeida, Adam Yates, Marc Soler, Pavel Sivakov og Juan Ayuso til Touren. Dermed ventes Pogačars vigtigste hjælpere i bjerge at blive Felix Großschartner, Rafał Majka og landsmanden Domen Novak. Danske Mikkel Bjerg har også vist, at han ikke er bleg for at tage et par solide føringer i bjergene.

Geraint Thomas

Geraint Thomas ligner det bedste bud på en ”best of the rest.” Den rutinerede waliser var som nævnt snublende tæt på karrierens anden Grand Tour-sejr, da han sidste år blev knust af Primož Roglič på 20. etapes enkeltstart. Det betød, at han måtte se sig slået med sølle 14 sekunder.

Nu giver den 37-årige INEOS-profil den endnu et skud. Thomas leverede sidste år en stabil indsats med hele tre andenpladser. To af disse kom på enkeltstarterne. Der er dog uhyre svært at se, hvor og hvordan Thomas skal tage tid på Pogačar, der alt andet lige er markant bedre på enkeltstarterne samt stigningerne.

Det er dog langt fra utænkeligt, at Thomas’ stabilitet kan indbringe endnu en andenplads i den italienske grand tour. Resultatmæssigt har Thomas ikke imponeret frem mod Giroen, men det var heller ikke tilfældet sidste år, så man må formode, at han og holdet har styr på formkurven.

INEOS har foruden Thomas også et interessant kort i Thymen Arensman. Den unge hollænder blev sidste år trods sin hjælperolle for Geraint Thomas nummer seks i Giroen. Han har også en samlet sjetteplads fra Vueltaen 2022 på cv’et, så det er en mand, som INEOS kan give chancen, hvis Thomas skulle ske ikke at have benene.

Antonio Tiberi

De italienske forhåbninger er i år knyttet til Bahrain-duoen Antonio Tiberi og Damiano Caruso. Antonio Tiberi skiftede sidste år til Bahrain efter, at han i februar var blevet fyret af Trek. Årsagen var, at den unge italiener havde skudt en kat, som var ejet af San Marinos turistminister. Tiberi leverede en god afslutningen på den turbulente sæson med en samlet 18. plads i Vueltaen og gode præstationer i de italienske efterårsklassikere.

I år er 22-årige Tiberi kun blevet bedre og bedre. Han blev nummer otte i Catalonien Rundt og derefter nummer tre i Tour of the Alps, som er et vigtigt optaktsløb til Giroen. Her vandt Tiberi også løbets ungdomstrøje, og det er værd at notere sig, at hans dårligste placeringer på løbets fem etaper var to syvendepladser.

Det bliver uhyre interessant at følge Tiberi i karrierens første Giro d’Italia, hvor forventningerne til den unge italiener vil være store. Det er bestemt ikke utænkeligt, at han kan køre på podiet, hvilket automatisk betyder, at han også er blandt favoritterne til at vinde ungdomskonkurrencen.

Hvis unge Tiberi ikke kan stå distancen, så har Bahrain også et solidt kort i form af den noget mere rutinerede Damion Caruso. Den 36-årige italiener blev nummer to i Giroen for tre år siden, hvor han gav Egan Bernal kamp til stregen. Sidste år leverede han også en solid indsats med en samlet fjerdeplads. Det bliver også spændende at se, hvad Torstein Træen kan drive det til efter skiftet til Bahrain.

Romain Bardet

Romain Bardet meldte i starten af året ud, at 2024-sæsonen kunne blive hans sidste. Franskmanden ligner dog langt fra nogen pensionist. Senest har han vist sig frem med en samlet femteplads i Tour of the Alps og en andenplads i Liège-Bastogne-Líege. Sidstnævnte er karrierens bedste resultat i et monument.

For to år siden var Bardet stadig med i kampen om den samlede sejr i Giroen, da han på 13. etape måtte udgå på grund af sygdom. Nu skal DSM-kaptajnen forsøge at tage revanche.

Bardet får ligesom alle andre ryttere i feltet, der ikke hedder Pogačar svært ved at vinde Giroen, så målet bliver podiet. En ting man skal holde øje med i forhold til Giro d’Italia spil på Romain Bardet er, at han kommer til at tabe en del tid på løbets to enkeltstarter.

Ben O’Connor

Det franske traditionshold Decathlon AG2R La Mondiale Team har fået en kanonstart på sæsonen. Holdet har nemlig allerede overgået sidste sæsons sejrstotal på ni.

Ben O’Connor er manden bag to af disse sejre med en fornem sejr i det spanske endagsløb Vuelta Ciclista a la Region de Murcia og en etapesejr i WorldTour-etapeløbet UAE Tour. I UAE Tour blev australieren også nummer to samlet. Han tabte med sølle to sekunder til Lenny Van Eetvelt.

Siden da har O’Connor leveret en femteplads i Tirreno-Adriatico og en samlet andenplads i Tour of the Alps. O’Conner viste med sin fjerdeplads i Tour de France 2021, at han har potentialet til at køre på podiet i en Grand Tour. Med årets fremragende sæsonstart in mente, så kunne dette måske være året, hvor han endelig opnår den bedrift.

Man har dog også tidligere set O’Connor køre godt op til en grand tour for derefter at falde helt igennem. Det skete eksempelvis i de seneste to udgaver af Touren. Det gør, at jeg trods den fremragende sæsonstart kan være lidt betænkelig ved at vælge ham, når det gælder Giro d’Italia spil. Hvis formen holder, så har han et par solide hjælpere i form af Paret-Peintre-brødrene Aurélien og Valentin.

Cian Uijtdebroeks

Det var længe meningen, at Wout van Aert skulle køre Giro d’Italia med henblik på at køre klassement. Den plan blev do skudt i sænk, da van Aert havde et alvorligt styrt i Dwars door Vlaanderen.

Dermed bliver det udelukkende det belgiske stortalent Cian Uijtdebroeks, som Team Visma Lease a Bike skal satse på i Giroens klassementskamp. Derudover har man også Olav Kooij til spurterne. Giroen bliver Uijtdebroeks’ anden grand tour efter sidste års Vuelta, hvor han leverede en godkendt præstation ved en samlet ottendeplads.

Den 21-årige belgier bakkes op af af folk som Jan Tratnik, Attila Valter og Koen Bouwman. Hvis han kan køre en top fem-placering hjem, så vil det formentlig være godkendt.

Foto:  Oscar DEL POZO CANAS / AFP

Giro d’Italia 2024 Spilforslag

Tadej Pogačar er som nævnt det åbenlyse bud, når det gælder Giro d’Italia 2024 odds. Derfor er oddset på sloveneren ikke overraskende helt i bund, hvilket ikke gør det attraktivt. Grundet Pogačars formodede suverænitet, må det ventes, at det inden Giroens start vil blive muligt at oddse på Giro-vinder uden Pogačar.

Her vil Geraint Thomas pt være favoritten. Jeg tror dog i højere grad på, at kampen om andenpladsen skal udkæmpes mellem Cian Uijtdebroeks, Antonio Tiberi og Ben O’Connor.

Her vælger jeg at gå med Antonio Tiberi. Italienerens formkurve har været stigende frem mod Giroen, og han har et stærkt hold bag sig. Uijtdebroeks har endnu ikke helt fået det til at spille hos Jumbo, men man har tidligere set, at ryttere lige skal bruge noget tid på at finde sig til rette på det hollandske storhold.

Ben O’Connor har gjort det fremragende i de kortere etapeløb, men det var også tilfældet forud for de sidste to udgaver af Tour de France, hvor han så til gengæld faldt igennem.

Danskere i Giro d’Italia

Sidste år havde vi tre danskere til start i Giroen i form af Mads Pedersen, Magnus Cort og Magnus Würtz Schmidt. Her blev det til to danske etapesejre som Mads P og Magnus Cort noterede sig for.

Holdene til Giro d’Italia 2024 er endnu ikke endeligt udtaget. Meget tyder dog på, at vi får flere danskere til start i år. I skrivende stund ventes fem danskere at stille til start, og flere kan stadig nå at slutte sig til.

Mikkel Bjerg

UAE Team Emirates har for længst meldt ud, at Mikkel Bjerg skal køre Giro d’ Italia 2024. Det bliver som hjælperytter for Tadej Pogačar. Det er en rolle, som Bjerg allerede har udfyldt tre gange i Touren.

Det bliver Mikkel Bjergs andet Giro d’Italia efter grand tour-debuten tilbage i 2020. Dengang leverede han en solid præstation med to tredjepladser. Mikkel Bjerg får forhåbentlig mulighed for at køre sin egen chance på løbets enkeltstarter.

Michael Valgren

Michael Valgren fik sidste år en god afslutning på sæsonen efter et sandt skadeshelvede. I år tegnede Valgren sig for et flot resultat, da han kørte sig til en ottendeplads i det store belgiske endagsløb Dwars door Vlaanderen. Derudover blev det også til en samlet 23. plads i Paris-Nice.

Nu gælder det Valgrens Giro-debut. Hugh Carthy skal formentlig forsøge at køre klassement for EF Education – EasyPost, men der bør være plads til at holdets øvrige ryttere kan køre efter etapesejre.

Michael Valgren har fortsat karrierens første grand tour-etapesejr til gode. Hvis Valgren kan komme tilbage til sit gamle niveau, så er han bestemt relevant i forhold til Giro d’Italia betting.

Mikkel Honoré

Mikkel Honoré kan også glæde sig over, hvad man må formode bliver et nogenlunde fladt hierarki på EF. Honoré havde et svært 2023, og han har heller ikke fået nogen ønskestart på sæsonen i år. Et par gode placeringer i Ardennerløbene kunne dog tyde på, at formen er på vej i den rigtige retning.

Dette er Mikkel Honorés fjerde Giro d’Italia. Hans bedste etapeplacering er en tredjeplads fra 2020, hvor kun Diego Ulissi og Peter Sagan formåede at slå danskeren.

Honoré skal ligesom Valgren forsøge ramme det rigtige udbrud. Sker det, så vil han med sin store motor og fart være en farlig mand for konkurrenterne og en, som skal holdes øje med, når det drejer sig om Giro d’Italia spil.

Tobias Lund Andresen

Team dsm-firmenich PostNLs Tobias Lund Andresen er et af de største danske talenter på WorldTouren. Den 21-årige danske sprinter fik sidste år debut på WorldTour-holdet og kørte flere flotte sekundære placeringer hjem. Det blev blandt andet til to andenpladser i Tour of Norway samt en tredjeplads på 5. etape af det kinesiske UCI-etapeløb Gree-Tour of Guangxi, hvor han måtte se sig slået af Juan Sebastián Molano og Olav Kooij.

Andresen kører først og fremmest Giro d’Italia 2024 for at hjælpe holdets stjerne Fabio Jakobsen i spurterne. Skulle Jakobsen blive sat på en af de hårdere sprinteretaper, så kunne det dog meget vel tænkes, at danskeren kan få mulighed for at køre sin egen chance. Andresen kan meget vel vise sig at være det bedste bud med hensyn til Giro d’Italia odds på dansk etapesejr.

Alexander Kamp

Efter at være blevet forbigået sidste år har det schweiziske Tudor-hold fået et wildcard til Giro d’Italia 2024. Det betyder med stor sandsynlighed Giro-debut til Alexander Kamp. Det bliver i så fald karrierens anden grand tour for den 30-årige københavner. Kamp var til start i Vuelta a España tilbage i 2020. Dengang måtte han trække sig på 15. etape på grund af sygdom.

Kamp fik en svær start på indeværende sæson, men det lader til, at formen er på vej i den rigtige retning efter et par fornuftige placeringer i Ardennerne. Tudor-holdet har et par gode kort i form af Alberto Dainese, Michael Storer og Matteo Trentin, men der bør også blive plads til Kamp. Som wildcard forventes det nemlig, at Tudor vil være repræsenteret i dagens udbrud stort set dagligt. Alexander Kamp er stærk i det kuperede terræn og besidder en god spurt. Kommer han afsted i det rigtige udbrud, så kan det blive til et dansk topresultat.

Giro d'Italia

Bookmakere med odds på Giro d’Italia

Giroen er en af årets største sportsbegivenheder. Derfor kommer det næppe som nogen stor overraskelse, at alle de store bookmakere på det danske marked udbyder odds på Giro d’Italia. Er man på udkig efter de bedste Giro d’Italia odds, så afhænger valget af bookmaker af, hvilket Giro d’Italia spil man har i tankerne. Vi kan anbefale følgende bookmakere med odds på Giro d'Italia:

Bookmaker Besøg bookmaker
Bet365 → Spil her
Unibet Spil her
Vbet Spil her
Betinia Spil her
Nordicbet Spil her

Sådan spiller du på Giroen

Der er ikke blot mange bookmakere på spil, når det handler om Giro d’Italia betting, men også mange forskellige markeder. Til at begynde med vil det kun være muligt at foretage Giro d’Italia odds på vinderen af løbet. I takt med at vi nærmer os startdatoen, vil der dog komme flere og flere markeder relateret til Giro d’Italia odds.

Her tænker vi på Giro d’Italia odds på vinderne af løbets forskellige trøjer samt odds på Giro-etapevindere. Foruden disse vil man også kunne finde specials omhandlende de individuelle ryttere, duelspil og meget mere.

Faktorer at overveje når man placerer odds på Giro d’Italia 2024

Når man placerer sit Giro d’Italia odds, så skal man som nævnt have Tadej Pogačar i tankerne. Slovenerens tilstedeværelse gør, at han ikke blot er favorit til at vinde løbet men også en god portion af etaperne.

Derfor kan man med fordel se på Giro d’Italia spil uden Tadej Pogačar. Derudover handler det også om at finde frem til, hvilke etaper Pogačar formentlig ikke vinder. Her er sandsynligheden størst på sprinteretaper samt etaper, hvor der er lagt op til, at et udbrud holder hjem.

Hvis Pogačar og UAE-holdet har sat sig tungt på løbet tidligt, så er det også muligt, at flere udbrud vil have mulighed for at holde hjem senere i løbet. I og med at Pogačar også skal kører Touren, så har han interesse i at spare på krudtet.

Giro d’Italia live odds

Live odds er et særdeles brugbart værktøj, når det kommer til at Giro d’Italia odds og odds på cykling generelt. Det skyldes først og fremmest, at cykling er en sport, hvor tingene kan ændre sig radikalt på kort tid.

Et eksempel på det er etaper, hvor et udbrud ventes at holde hjem. Her kan man ved hjælp af live odds vente til udbruddet er kørt og derefter spille på, hvem man tror på som Giro-etapevinder.

De seneste ti års Giro d’Italia-vindere

År 1 2 3
2023 Primož Roglič Geraint Thomas João Almeida
2022 Jai Hindley Richard Carapaz Mikel Landa
2021 Egan Bernal Damiano Caruso Simon Yates
2020 Tao Geoghegan Hart Jai Hindley Wilco Kelderman
2019 Richard Carapaz Vincenzo Nibali Primož Roglič
2018 Chris Froome Tom Dumoulin Miguel Ángel López
2017 Tom Dumoulin Nairo Quintana Vincenzo Nibali
2016 Vincenzo Nibali Esteban Chaves Alejandro Valverde
2015 Alberto Contador Fabio Aru Mikel Landa
2014 Nairo Quintana Rigoberto Úran Fabio Aru

Ofte Stillede Spørgsmål om Giro d’Italia 2024

Hvilken bookmaker har de bedste Giro d’Italia odds?

Vi anbefaler Bet365, hvis du er på jagt efter gode odds for især de danske ryttere. Er du mere til live odds på Giro d’Italia, så er Bet365 altid med helt fremme i feltet.

Hvem er favoritterne til at vinde Giro d’Italia 2024?

Tadej Pogačar er den alt overskyggende favorit, når man ser på Giro d’Italia betting.

Hvem vandt Giro 2023?

Sidste års lettere overraskende vinder af Giro d’Italia blev Primož Roglič, en slovensk cykelrytter.

Kommentarer

Feedback