Blog » Tilbageblik på AL-Bank Ligaen 2010/2011

Tilbageblik på AL-Bank Ligaen 2010/2011
Af Mike Larsen, Tor. 14. apr. 2011, 22:47
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (4) Til kommentarer

Sæsonen 2010/2011 af AL-Bank Ligaen er slut. Sæsonen har budt på det hele. Dramatik, overraskelser, skuffelser og masser af debat.

 

Herning Blue Fox endte med at vinde finaleserien med 4-1 i kampe. Det lyder som en sikker sejr, men Frederikshavns unge drenge havde stor ære af denne serie, som let kunne være gået i 6 eller 7 kampe, hvis Frederikshavn havde haft heldet og dygtigheden.

 

Herning Blue Fox endte med at få sit 15. sæt guldmedaljer, hvor træner Todd Björkstrand har fået de 12 af dem. Han har fået dem enten som spiller eller træner i gennem flere sæsoner. Frederikshavn endte på en rigtig flot 2. plads og fik sølvmedaljer, mens SønderjyskE besejrede Rødovre Mighty Bulls i kampen om det sidste sæt medaljer, bronzen.

 

Odds:

Kigger man først på den oddsmæssige side, så har undertegnede haft en sæson udover det sædvanlige, hvis jeg skal være ærlig.

Jeg havde spået Herning mod SønderjyskE i finalen om det danske mesterskab. Herning gav før sæsonen odds 16 til at vinde mesterskabet. Herning var som gardering til SønderjyskE, så det samlede odds blev odds 1,78.

 

Kigger man på hele sæsonen (fra start 17. september 2010 til 12. april 2011), så der er lavet 114 tips samt en række infoanalyser. Det blev til et overskud på 38,12 units samt en tilbagebetalingsprocent på 133,44 for hele sæsonen.

Kun februar bød samlet på et mindre underskud på 0,88 units, ellers har der været overskud i samtlige måneder, hvor der har været tips på AL-Bank Ligaen.

 

Overraskelse:

Jeg synes, at det er svært at vælge et hold ud som overraskelse denne sæson, da jeg synes, at der har været 2 større overraskelser denne sæson.

Først er der sølvvinderne, Frederikshavn White Hawks, der endte på en flot 3. plads i grundspillet.

I kvartfinalegruppen med Herning Blue Fox og Hvidovre Ligahockey endte man på den 2. plads, som der var forventet af holdet på trods af en del skader til vigtige spillere.

I semifinalen skulle man op mod SønderjyskE, der var forventet at komme i finalen denne sæson, da man nok havde et af ligaens bedste hold, som man havde haft næsten 2 sæsoner i træk, men det virkede som om, at man var mætte, da SønderjyskE tidligere på sæsonen havde hentet den første europæiske klubmedalje til Danmark via en 3. plads i Continental Cup finalen. Frederikshavn White Hawks spillede ud fra en stærk defensiv, hvor målmand Frederik Andersen spillede en vigtig rolle i forhold til chancen for videre avancement. Frederikshavn holdte SønderjyskE til bare 8 mål på 6 kampe, og det er ikke nok i forhold til at vinde en serie på min. 4 kampe.

Frederikshavn White Hawks spillede en god serie mod Herning Blue Fox i finalen, men Herning Blue Fox havde heldet i de afgørende situationer, hvor det var ”stolpe ud” for Frederikshavn White Hawks. Herning vandt 4-1 i kampe, men serien var meget tættere end det resultat kunne antyde.

 

Den anden overraskelse var - i mine øjne - Rødovre Mighty Bulls, som der ikke var mange, der havde regnet med i denne sæson. Alle havde spået dette discount hold et rimelig sikker plads udenfor slutspillet. Men man overraskede alt og alle med frisk ishockey spil krydret med en god portion rutine (Jesper Duus stod nok for det meste) samt unge spillere, der ville frem over isen (Jonas Sass og Steffen Klarskov for at nævne et par stykker).

I grundspillet endte man på 6. plads, og allerede bagud på point, og man startede også med at tabe i Aalborg, men man tog revanche, da SønderjyskE kom til Rødovre, og man sendte de forsvarende mestre hjem med 1-6 i bagagen. Man kom med på 2. pladsen fra gruppen, og skulle dermed op mod Herning i semifinalen. Selvom man vandt 1. kamp i Herning, så lignede det ikke, at Rødovre havde de store chancer over 7 kampe. Man tabte også 4 kampe i streg til Herning, og i bronzekampen måtte man se sig slået med 4-2 over 2 kampe mod SønderjyskE.

Selvom man ikke fik en medalje med fra sæsonen, så kan man stadig være rigtig stolte i Rødovre.

 

Skuffelse:

Som AaB'er er det nok svært at sige, men jeg har AaB Ishockey som den ene skuffelse denne sæson. Man var plaget af intern uro i starten af sæsonen, som blev klaret intern – uden det kom ud til medierne, i hvert fald ikke da det var værst. Da det angiveligt var klaret, så kom det ud i en artikel i en lokal avis.

Man havde ikke pengene til at hente mange store navne, men alligevel var kravet, at man min. skulle i en semifinalen, men det glippede, da man ikke kunne vinde over SønderjyskE i en kamp, hvor man havde alt at spille for, og SønderjyskE ikke havde det store. Man endte på en 4. plads i grundspillet, og man så ud til at være i en gruppe, hvor man kunne komme videre fra, da man vandt 1. kamp over Rødovre, men siden da blev det til 3 nederlag og Rødovre tog 2. pladsen.

 

EfB Ishockey var udråbt til at være en farlig outsider, men man kom aldrig i nærheden af at være det. Man var plaget af en masse skader hele sæsonen, og man blev ved med at hente nye spillere ind på holdet. Man fik aldrig et rigtigt sammenspillet hold til sæsonen, og sæsonen endte med, at man endte på 7. pladsen med 5 point op til slutspillet.

Alt i alt en sæson, som man gerne vil glemme i det vestjydske, da det ikke lykkedes at komme i slutspillet, og det kan ikke have været meget økonomisk godt at hente alle de spillere ind i løbet af sæsonen.

 

Årets spiller:

Jeg synes, at der er spillere, som har gjort det godt denne sæson, men jeg vil stadig vælge en spiller, som har været skyld i, at holdet har slået sådan igennem, som man har gjort denne sæson.

Hans tal for sæsonen har været helt utrolige. I grundspillet var han den målmand, som der havde næstflest skud i mod sig (1009 skud – kun Lubos Pisar, Herning havde flere).Han lukkede bare 81 mål ind på alle de skud, og det er en redningsprocent på knap 92, hvilket er ganske godt.

I semifinalen og finalen blev der skudt hele 426 gange mod ham, hvor han tillod 26 mål, og en redningsprocent på knap 94. Ganske imponerende for en målmand på et hold, der var uden de store stjerner. Procenten dalede en smule mod Herning, da de var mere kyniske og ikke skød på alt, hvad der bevægede sig, som SønderjyskE gjorde i semifinalen.

 

Men mit valg er, ligesom pressen, faldet på Frederikshavns målmand, Frederik Andersen. Han har en anderledes stil end de andre målmand, men han har vist, at han er en stærk målmand, og hvorfor at Carolina Hurricanes draftede ham i sidste års draft til NHL.

 

Årets rookie/talent:

Jeg synes, at den har været svær, da man har set mange unge spillere denne sæson, og de har gjort det rigtig godt, og det lover godt for fremtiden, hvor man ikke vil have mange udlændinge. Valget er dog gået på en ung back på 23 år. Han startede faktisk sæsonen i Gentofte, men efter en pokalkamp mod Hvidovre Ligahockey, hentede netop Hvidovre ham ind på holdet, og siden er det gået stærkt for den unge spiller.

Han har spillet flere landskampe, og han ligner en spiller, der er meget tæt på at komme med i truppen til A-VM. Uden tvivl en meget stor sæson for denne unge spillere, der er en spiller af Rødovre ungdomsavl, men han fik aldrig chancen på 1. holdet.

 

Årets rookie / talent er Niklas Hansen, Hvidovre Ligahockey

 

Årets målscorer:

Hvem skal man vælge i Hernings superkæde? Poulsen, Gardner eller Marshall. Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være en af disse 3 spillere.

Valget er dog faldet på Bryan Marshall, da han snittede 2 point pr. kamp over hele sæsonen. Det var ikke bare i grundspillet, men også i slutspillet, da han lavede masser af point. I grundspillet blev til det 79 point, hvor de 29 var mål, mens resten var som assist, over 39 kampe. I slutspillet blev de dog næsten ligeligt fordelt, da det blev til 13 mål og 14 assist. Nærmest symbolsk for sæsonen, så scorede han sæsonens sidste mål, da Herning sikrede sig guldet i den 5. finalekamp.

 

Sæsonen 2011/2012:

Der er allerede gang i spillerhandler i klubberne, og det bliver spændende over sommeren at se, hvem der forsvinder og hvem der kommer til klubberne. Det bliver i hvert fald en spændende silly season, hvor der ikke er mange klubber, som der har mange spillere på plads til den nye sæson.

 

Omkring nye klubber, så har Gentofte og Rungsted meldt ud, at de ikke kommer med hold til AL-Bank Ligaen næste sæson. Tilbage står Herlev og det vides endnu ikke om de kommer med et hold. Det er dog usikkert, og derfor har vi sandsynligvis igen 8 hold i ligaen.

 

Jeg kommer sandsynligvis med en blog igen, når A-VM er slut omkring den nye sæson. Især om grundspillet og lign., og hvordan jeg synes, at det skal laves.

 

”Let's Beat The Bookies”

Seneste blogs fra Mike Larsen
12/03-2014 23:33 Pinligt, DIF
25/01-2014 00:29 Matchfixing i dansk ishockey
02/10-2013 23:23 Powerbreaks, hvorfor dog det?!?!?
31/03-2013 17:17 Hvad gør vi nu, lille du - Part II
24/02-2013 21:03 Lodtrækning til kvartfinaler..
31/08-2012 23:36 Be aware: The Pirates are coming...
22/05-2012 19:11 Det er en ommer, Sverige...
24/04-2012 21:59 Dansk kvartfinale ved VM?
03/02-2012 18:58 Hockey i Aalborg SKAL overleve
22/01-2012 21:43 Mit 2011 på BetXpert...

Brugerprofil

Mike Larsen Mike Larsen er offline

37 år
Fra Aalborg
Bruger siden 17. juli 2005


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 101%
Balance 0.00 0.00 0.00 +0.39
Hitrate 0/0 0/0 0/0 27/57
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

 

Fodbold

Danmark - 1. Division
0%
0%
0%
158%
0.00
0.00
0.00
1.15
0/0
0/0
0/0
2/2
Danmark - SAS Ligaen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-2.00
0/0
0/0
0/0
0/2
England - Premier League
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-3.00
0/0
0/0
0/0
0/3
USA - MLS
0%
0%
0%
94%
0.00
0.00
0.00
-0.84
0/0
0/0
0/0
6/13
Total
0%
0%
0%
77%
0.00
0.00
0.00
-4.69
0/0
0/0
0/0
8/20
 

Ishockey

Danmark - AL-Bank Ligaen
0%
0%
0%
112%
0.00
0.00
0.00
4.43
0/0
0/0
0/0
18/36
VM
0%
0%
0%
165%
0.00
0.00
0.00
0.65
0/0
0/0
0/0
1/1

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Aberdabei (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Aberdabei (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Aberdabei (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt