Blog » Rykker Brøndby Ned?

Rykker Brøndby Ned?
Af Frank, Brasilien, Ons. 23. maj 2012, 15:19
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (13) Til kommentarer

Man kan bruge Chelsea som eksempel på, hvor stor betydning en træner kan have på resultaterne på grønsværen. London klubben gik fra meget skuffende præstationer under André Villas-Boas til noget nær uovervindelige med FA Cup og Champions League triumfer med Roberto Di Matteo på trænerposten. 

 

Brøndby leder stadig efter deres redningsmand til at føre dem tilbage på sejrskurs. I 2010 fik Kent Nielsen sparket og sidste år var det Henrik Jensens tur til at stille sig i ledighedskøen. Den sympatiske Auri Skarbalius ligner heller ikke umiddelbart den rette mand til at vende skuden. Men spørgsmålet er om selv Roberto Di Matteo ville kunne få denne Brøndby-Titanic på ret kurs.

 

Problemerne ser ud til at være skabt igennem en længere årrække og bevæger sig fra træningsbanerne gennem hele klubben, ledelse, fans, presse og organisation. Det kommer til at tage mange sæsoner at ændre stemningen omkring klubben og opbygge et nyt Brøndby mandskab, der kan blande sig i mesterskabskampen.

 

UDRENSNING PÅ VESTEGNEN

Brøndby slutter sæsonen på en uhørt skuffende 9. plads efter en katastrofe sæson. Per Bjerregaard satte omdømmet på spil, da han i den så berømte nytårstale proklamerede et vendepunkt, og at det nu var slut på de fem forfærdelige år. Imens har Vestegnens Helte nu indkasseret klubbens dårligste placering nogensinde. Det værste er, at der ikke rigtig er nogen fremgang at spore og ingen tror rigtigt på vendepunktet. Der er ikke længere de store forventninger blandt fansene til de kommende sæsoner.

 

Faktisk er der en reel bekymring for at Brøndby vil komme til at skulle kæmpe hårdt for at undgå nedrykning i næste sæson. Oprykkerne Esbjerg og Randers vil sandsynligvis presse Brøndby mere end HB Køge og Lyngby var i stand til i denne sæson.

 

En række spillere har allerede forladt Brøndby, og der er flere spillere på vej igennem svingdøren. Inden sæsonen mistede Brøndby landsholdsspillerne Stephan Andersen og Daniel Wass, mens også Ousman Jallow, Peter Madsen og Remco van der Schaaf forlod klubben. I vinterpausen måtte Auri så sige farvel til Thomas Rasmussen og Max von Schlebrügge, der begge sammen med Osama Akharraz også blev smidt på porten.

 

Mikael Nilsson, Jan Frederiksen samt lejesvenden Femi har spillet deres sidste kampe i Brøndby trøjen, mens spillere som Michael Krohn-Dehli, Mike Jensen, Martin Bernburg og Jan Kristiansen virker til at være med i næste omgang med svingdøren.

 

Man kan derfor stille alvorlige spørgsmålstegn ved spillermaterialet, når erstatningerne er Franck Semou, Patrick Olsen, Frederik Holst og Daniel Norouzi.

 

"Stemningen har i det hele taget bare været dårlig herude"  - Michael Krohn-Dehli

 

Auri udtalte selv, at han godt var klar over, at han stod overfor store udfordringer ved at overtage et kriseramt Brøndby mandskab efter Henrik Jensen. Men det kom alligevel bag på litaueren, at der var så dårlig stemning i truppen.

Der er tilsyneladende skabt en usund kultur i Brøndby som bremser udviklingen i klubben.

Brøndby har ganske enkelt ikke behandlet deres spillere godt, og det har skabt en dårlig træningskultur med masser af utilfredse spillere, der på den ene eller anden måde føler sig uretfærdigt behandlet af klubben.

Michael Krohn-Dehli var meget tydeligt klar til et udlandsophold allerede sidste år, og blev meget skuffet over, at Brøndby ikke ville sælge ham.

 

I december sagde Ole Bjur så, at Krohn-Dehli ville blive solgt i sommerens transfervindue, så en af de absolut bærende spillere har gået i hele forårssæsonen og blot ventet på at blive solgt. 

Skal vi være flinke ved Krohn-Dehli, så kan vi sige, at han har været på max 70% i Brøndby trøjen i denne sæson.

 

Også Femi er voldsom skuffet over klubbens behandling. Han blev hentet til klubben med udsigt til spilletid, blot for at blive parkeret på bænken, da klubben prioriterer at køre en Franck Semou i stilling som fremtidig løsning på midtbanen.

 

Men sådan har det været i Brøndby igennem lang tid. Tidligere spillere som Peter Madsen, Adam Eckersley og Stefan Gislason har afsløret, at træningen var som en børnehave med slagsmål og spillere, som mødte op bare for at ødelægge træningen.

 

Her kunne man forestille sig, at Brøndby vælger at skille sig af med f.eks en Mike Jensen, da han tidligere har været indblandet i flere sammenstød med holdkammerater og i det hele taget ikke virker til at vide, hvordan man skal opføre sig, hvis vi f.eks hiver fat i Jesper Christiansen-episoden. Samme årsag kan ligge bag Osama Akharraz´s exit fra Vestegnen, da AGF jo også allerede har oplevet disciplinære problemer hos det unge talent.

 

Ellers har også Remco van der Schaaf, Thomas Rytter og Peter Madsen været udpeget blandt ballademagerne på Vestegnen.

 

AURI RAUS!

Et af de vigtigste punkter for Auri Skarbalius var at forbedre holdånden. Der skulle vindermentalitet tilbage i truppen og vejen tilbage til toppen skulle ske ved hård fight. Træningsturen i vinterpausen til Gran Canaria skulle ryste truppen sammen og forbedre stemningen.

Ved at komme af med Osama Akharraz, Mike Jensen og en utilfreds Krohn-Dehli kan Auri måske se frem mod en bedre stemning i truppen, men hentes der ikke kvalificerede erstatninger vil det koste point at stille med et så ungt, urutineret mandskab. 

 

Status for foråret er, at Brøndby har slået fuldstændig op i banen. De startede godt med 4 sejre i de første 5 forårskampe, men herefter gik gassen af ballonen, og Auri er hverken lykkes med vindermentaliteten eller holdånden. Sølle 5 point i de sidste 10 Superliga kampe, hvor det blot er blevet til 9 scoring og blevet uddelt 7 advarsler til Brøndby spillerne. Det viser et mandskab, der har opgivet at kæmpe sig væk fra bunden, og det lave antal gule kort afslører også, at fighterviljen er til at overse på Vestegnen.

 

Meget kan ske i transfervinduet, men det ville overraske, hvis Brøndby hiver så store signinger i land som sidste år med løntunge Mikkel Thygesen og Dennis Rommedahl. Det bliver sandsynligvis free-transfer lottokuponer krydret med lejeophold.

 

Auri kommer sandsynligvis til at stå med en meget ung trup, der vil få meget svært ved at leve op til forventningerne. Per Bjerregaard sætte i nytårstalen en Top6 målsætning for denne sæson, mens de allerede næste år skal være tilbage blandt medaljetagerne.

 

"I 2013 skal Brøndby spille med om bronzen og vi skal være mestre inden 2016."- Ole Bjur, december ´11

 

Det kan Auri nu nok ikke leve op til med trup, han efter alt at dømme får leveret efter sommerpausen. Derfor vil Auri sandsynligvis komme til at skuffe både Ole Bjur og Bjerregaards forventninger.

Om en placering nær nedrykningsstregen f.eks ved vinterpausen er nok til en fyreseddel er mere tvivlsomt, da økonomien lige nu ikke er til at ansætte en ny træner. Men kan Auri heller ikke i den kommende sæson sparke lidt fightervilje ind i Brøndby spillerne, så kan Ole Bjur blive fristet til at forfremme Bent Christensen eller selv sætte sig i trænersædet.

 

SÅ RYKKER BRØNDBY NED?

Hvis vi allerede nu skal stille en forventet startopstilling for Brøndby til næste sæson (med forbehold for køb og salg af spillere):

 

Michael Tørnes; Anders Randrup, Clarence Goodson, Daniel Stenderup, Daniel Norouzi; Jens Stryger Larsen, Franck Semou (Mike Jensen), Mikkel Thygesen, Dennis Rommedahl; Nicolaj Agger, Simon Makienok.

 

Vi kan vist uden at overdrive påstå, at der er set stærkere startopstillinger fra Brøndby lejren igennem tiderne.

 

I næste sæson skal vi nok til at indstille os på at igen at kunne opleve oprykkerne Randers og Esbjerg samt nordjyske AaB blandt nedrykningsholdene. Vi kunne opleve en sidste spillerunde, hvor netop de tre klubber på sidste spillerunde skal kæmpe om overlevelse.

Ellers er SønderjyskE jo nærmest blevet fast tradition blandt nedrykningskandidaterne, og endelig virker Troels Bech også til at have tabt pusten i Silkeborg. OB bliver vel den ukendte X-faktor i næste sæson. Det kan blive både fugl for fisk for Poul Hansen, der gerne skulle hive en angriber frem i transfervinduet.

 

Men man skal også inkludere Brøndby som mulig nedrykker i næste sæson. De er langt fra lysår foran de øvrige nedrykningskandidater, og det, der tidligere er blevet kaldt krise, er nu ved at være et godt billede på deres reelle niveau på Vestegnen.

 

Der kan komme en ny storsponsor med en stor check til Per Bjerregaard, hvilket kan gøre, at der kommer afgørende forstærkninger som f.eks en Thomas Kahlenberg, Mads Junker eller Michael Silberbauer. Men efter klubbens behandling af Kasi-Jesper står sponsorerne heller ikke i kø.

 

Der skal dog under alle omstændigheder ske en kulturændring, så klubben ikke bliver ved med at masseproducerer utilfredse spillere, der ikke præsterer på banen og ødelægger stemningen og holdånden.

 

Så svaret på spørgsmålet om Brøndby rykker ned i næste sæson må blive et rungende måske; de er da blandt kandidaterne og som det ser ud nu kommer de sandsynligvis til at placere sig tættere nedrykningsstregen end topholdene, hvis der ikke sker ret markante forbedringer.

 

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt