Blog » Inside Studio: Tytteboevs

Inside Studio: Tytteboevs
Af Frank, Brasilien, Tor. 26. jul. 2012, 22:20
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (14) Til kommentarer

Jeg har skrevet en del med Tytteboevs siden den første Inside blog, og det har nu udviklet sig til en ny blog i Inside serien.

 

Specielt emnet trading er voldsomt interessant for mig, da min personlige betting nu mere og mere fokuserer på livebetting. Derudover vil jeg også meget gerne se nærmere på Tytteboevs´ rolle på Betxpert, og hvilke erfaringer han har at give videre til brugerne.

 

Tytteboevs, eller bare Tytte, hedder i virkeligheden Henrik; han er far til 2 og fra Sønderjylland. Og så er han jo også en lidt anderledes type bruger her på Betxpert. Jeg er glad for, at jeg igennem de seneste par måneder er kommet til at lære Tytteboevs bedre at kende som better.

Så sæt jer godt til rette og mød en ganske særlig personlighed.

               -----------------------------------------

 

Frank: Lad os komme i gang! Hvordan vil du beskrive dig selv som better og hvordan har Betxpert bidraget til udviklingen?

 

Tytteboevs: Jeg har aldrig været en gamblertype, Investor (Ole Larsen) vil nok kalde mig prokurist, og det har jeg det fint med.

Jeg er ikke i markederne, fordi det interesserer mig, men fordi jeg synes, det er spændende at ”slå markedet” og finde de gode bets og værdi.

På mange måder tror jeg faktisk, det kan være en fordel ikke at være så sportsnørdet, når man investerer; det øger sandsynligheden for at være objektiv.

 

Betxpert har spillet en meget fremtrædende rolle i forhold til min ”oplæring” som better, og selvom jeg mest trader nu, så er de fleste principper de samme.

Da jeg skulle være far første gang, besluttede jeg at stoppe med at cykle seriøst, og bettingen var en hyggelig afløser for den hobby, for jeg savnede lidt spænding.

 

Jeg tog den slagne vej gennem lav-odds (”sikre vindere”) over Casino/Martingale systemet til den almindelige valuebetting. Det lykkedes mig faktisk at bygge en bank på 6000kr på bonusser og Martingale.

Jeg husker tydeligt, at jeg valgte at stoppe Martingale-systemet, da jeg havde 30% af min bank ude på en håndboldkamp i en juleferie – 1500kr var meget dengang:-)

 

Frank: Hvordan er din betting-strategi og hvordan har du benyttet Betxpert?

 

Tytteboevs: De fleste år, omkring 5-6 år, har jeg dyrket almindelig valuebetting. Jeg oddsede mest odds omkring de 1,60-2,10, som jeg egentlig tror, de fleste gør. Med årene er jeg så blevet mere interesseret i de højere odds. Jeg har altid haft et svagt punkt for overraskelserne, og at ”backe hunden”.

I begyndelsen fulgte jeg bl.a meget med i dine bets fra Sydamerika, da de passede godt til min spilleprofil.

Jeg tager en vurdering af eksperten og hans stats, samt tager et kig på andre kilder i forbindelse med kampen.

 

Fokusere man på information, så har jeg aldrig haft en egde i nogen sportsgren. Til gengæld mener jeg at have udviklet en god næse til at spotte de gode spil, og det er nok til at skabe overskud.

Det er godt at se flere af de nyere brugere gøre det på samme måde, og jeg er specielt imponeret over Kellogs, der finder nogle rigtig gode spil. Mike´s spil på ishockey har også givet et godt overskud, og her er jeg helt på bar bund (glatis?), da jeg intet aner om ishockey, men jeg stoler blindt på hans evner og hans tbp.

 

De senere år er jeg gået mere og mere over til trading på tennis (live-valuebetting?), da der virkelig er mange gode priser at få og man kan udnytte at markederne skal beslutte sig så hurtigt, og det gør chancen for at få gode odds meget højere.

 

Jeg better dog stadig, men slet ikke i samme omfang som tidligere, og det er nok mere for hyggens skyld.

 

Frank: Du virker meget seriøs og ambitiøs, så jeg vil tro, du er ret disciplineret med en nøje indskudspolitik og money management?

 

Tytteboevs: Det har du meget ret i. I forhold til min trading, så kan jeg uden at lyve godt beskrive mig selv som ekstrem disciplineret.

Vi har alle oplevet lysten til at "lige vinde det tabte tilbage" og den lyst er endnu mere fremtræden som trader, hvor der er muligheder (og faldgrupper) hele tiden.

Igennem flere år har jeg været medlem af forskellige trading rum og fora. I det sidste oplevede jeg, at selvom eksperten/traderen lagde hele sin strategi frem, så kunne 9 ud af 10 ikke lave overskud, og det handler KUN om discipling og tålmodighed.

 

Jeg tror også, at mange gode bettere "drukner" deres værdi i hyggespil, som skule være undgået. Hvis man når dertil, at man glæder sig over værdi eller et supergodt odds, og ikke så meget om den går hjem eller ej, så er man i mine øjne kommet langt!

 

Frank: Hvad bidrager du selv med til Betxpert?

 

Tytteboevs: I forhold til brugertips er jeg jo ikke så aktiv, men det hænger jo sammen med min måde at bette på.

Til gengæld kommer der jo mange nye brugere til, og jeg prøver altid at hjælpe, hvis der skal forklares noget for de nyere brugere. Nogle opfatter mig nok som en kværulant, men i et forum med skiftende brugere og en del ”lykkeriddere”, vil der blive mange gentagelser, og det kan nogle så opfatte som smålighed.

 

I min private betting og trading oplever jeg, at min ”firkantethed” gør, at jeg ikke laver for mange bets/trades, der ikke indeholder værdi, og det er nok den måde at være på, der ofte skinner igennem herinde, og det kan provokere nogle, mens andre finder det ok.

 

Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte ender i længere diskussioner, men jeg prøver altid at holde mig saglig, selvom det selvfølgelig kan smutte.

 

På Betxpert skelner jeg meget mellem dem som forsøger og dem som brokker sig eller er bedrevidende. Man kan ikke punke folk for manglende evner, men hvis folk har evnerne, men kun bruger dem til at nedgøre andre eller til at virke bedrevidende, så synes jeg det er unfair og spild af talent.

 

Der blev på et tidspunkt oprettet en trading-gruppe, hvilket jeg var meget glad for, da det jo er det mit hjerte banker for. Desværre gik det op i hat og briller, da der var en enkelt bruger, der mente at pre-race trading på heste var emnet, og at vedkommendes tilgang var den eneste tilgang til guld og grønne skove.

Så i stedet for en god gruppe for tradere, med sunde debatter om tilgange, fik vi en gang mudderkastning.

 

På mange måder tror jeg, det kræver et specielt mindset at have succes i betting og trading, og det giver nok en del specielle personligheder, hvilket igen kan føre til nogle ophedede debatter.

 

På den anden side, så kan jeg godt savne noget objektivitet og nysgerrighed fra nogle brugere. Nogle vil tro, at jeg personligt havde set mig sur på Steneren, hvilket oprigtigt ikke var tilfældet.

 

Det var mere en uforståenhed eller desperation over, at han ikke kunne se, at hans tilgang var usund eller kun ville føre til underskud.

Det undrede mig dybt, at han ikke se, at han kunne lave et fint overskud, hvis han ryddede op i sine spil. På mange måder havde han hele værktøjskassen; han brugte bare for mange af dem på de forkerte skruer.

Jeg kan se, han er kommet godt i gang på Spilxperten, så jeg håber da for ham, at det var det, der skulle til – nogle faste rammer.

 

Frank: Hvordan ser dine egne resultater ud for i år, og hvad er dine forventninger tll din betting?

 

Tytteboevs: Min betting tbp ligger på 103,7% (tbp - tilbagebetalingsprocent). Til gengæld har min trading sprængt alle rammer. Jeg havde en god pause i december, og kom ind i det nye år med klare regler og mål. Siden 1. feb har jeg tradet så meget tennis som muligt, og på de måneder har jeg 10doblet min bank. Min tbp er på 217%, hvilket lyder helt åndsvagt, men når jeg ser på mine afkast i forhold til risikoerne, så skulle det være nogenlunde korrekt.

 

Jeg trader for 10% af min bank. Det lyder af for meget i forhold til indsatserne ved betting, men man skal huske på, at ens risiko ikke er ens fulde indsats, når man trader. Man er jo ude længe inden, det går galt. Typisk risikerer man 1-3% når man tager en position.

 

På det personlige plan, så arbejder jeg med at få en god balance i hverdagen, hvor det godt kan være stressende med job, børn og trading/betting. I takt med at tradingen og afkastet er blevet mere seriøst har det dog også været nemmere at få det passet ind, da jeg har fået mere spillerum af min kæreste.

 

Jeg prøver også at blive bedre til at lukke computeren ned, når jeg i virkeligheden ikke laver noget.

 

Frank: Hvad er det helt præcis, der har sikret dig så gode resultater på tennis-trading?

 

Tytteboevs: Et konkret eksempel på en trade, kunne være fra Troicki-Klizan matchen. Min tilgang var, at Troicki var fortjent favorit, men at han godt kunne få god modstand; plus han ofte giver en del væk i egen selv.

 

I fjerde sæt, hvor Klizan har taget de to, breaker Troicki og hans pris er omkring de odds 1,50. Jeg vurdere nu, at der skal layes på de 1,50.

På det tidspunkt vurderede jeg, at der ikke var stor sandsynligheden for dobbelt-break til Troicki, baseret på kampens forløb.

Så min entry var 1,50, og det gik som det skulle. Der var pres på Troicki´s serv, hvilket fik prisen op omkring de odds 2,00, og senere lykkedes det også Klizan at breake tilbage.

 

Frank: Synes du, at trading er en naturlig udvikling som better; altså at vi starter som hyggespillere, går videre til mere seriøse valuebettere, og ender som tradere, når vi når højeste niveau på bettingstigen?

 

Tytteboevs: Nej, det synes jeg bestemt ikke. Hvad man ender med, hænger helt sammen med ens mindset og interesserer. Nogle har det fint med at være hyggespillere, mens andre bliver ved med at søge nye markeder og udfordringer.

Grunden til at jeg foretrækker trading, selvom det er meget tidskrævende, er at jeg ser større muligheder for afkast. og at man kan få en god fortjeneste uden at have en kæmpe bank og mange bookmakere.

 

Du kan i princippet leve af en bank på 20000 og en konto hos Betfair. Jeg mener også, det er oplagt, at der er flere gode valuebets/entries in-play, end før kampe afvikles, da tiden til at bestemme prisen er meget kortere og dermed kommer der flere fejlpriser.

 
Frank: Så trading blevet den "niché", som du har kastet dig over, da det passer din mere analytiske, matematiske personlighed/mindset?
Det virker til at være vildt tidskrævende, men det er et godt råd at lukke ned for computeren, når man ikke laver noget.
 
Tytteboevs: Ja, jeg tror det passer bedst til mig. Min viden omhandler markederne i tennis in-play, og hvordan tingene kan udvikle sig i kampen. Det med at lukke computeren ned, når man reelt ikke laver noget fornuftigt, er noget af det bedste, jeg har gjort for min tilgang til det. Jeg tror faktisk det gælder generelt for de fleste, der arbejder meget ved en pc.
 
Frank: Du har været igennem hele betting-møllen, og har du et par gode råd til nye brugere på Betxpert? Det glemte jeg at spørge Kellogs om, men hvad ville du ønske nogle havde fortalt dig første gang du loggede ind på Betxpert?
 
Tytteboevs: Set i bakspejlet, så husker jeg, at jeg ikke gik så meget op i at få det absolut bedste odds. Med tiden indser man, at den ene procent bliver til store beløb i løbet af et år, og hvor vigtigt det er.
Et andet råd ville være tålmodighed og at ikke spille for større beløb end man har råd til at tabe. Det tager lang tid at finde sin "edge", og i den tid man bruger på det, kan det faktisk være ligegyldigt, hvor små beløb, man spiller for; for banken skal nok blive seriøs, når man først har fundet sin vej til at slå markedet.

 

---------------------------------------------------

Jeg takker Henrik mange gange for at stille op og svare på mine mange spørgsmål. Jeg har redigeret en del denne gang, da vi over en længere periode løbende har skrevet til hinanden.

Jeg håber at bloggen kan inspirere andre til at forsøge sig med trading. Jeg har kastet mig ud i et livebetting-projekt med fokus på surebetting, men jeg misunder de flotte resultater og den store disciplin hos Tytteboevs.

Derudover håber jeg, at bloggen også viser lidt af personen bag forumindlæggene. Jeg er selv blevet klogere på, hvilken tilgang Tytteboevs har til betting og trading, og det giver en bedre forståelse i forumdebatterne. 

 

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt