Kommentarer (1)

Del 1 - Landsholdet

Dette er første artikel i en serie om udviklingen indenfor tysk fodbold. Ved sommerens VM-slutrunde så vi et sprudlende tysk mandskab, men er det kun begyndelsen på en tysk fodbolddominans? Talenterne popper frem overalt i Tyskland i øjeblikket, vi så et Bayern-hold nå langt i sidste års Champions League og de tyske klubber er efterhånden de eneste i Europa der formår, at drive en sund økonomisk forretning.

Denne del vil omhandle det tyske landshold og forsøge, at gå i dybden med den udvikling Die Nationalmannschaft har været igennem - fra de succesfulde 80'ere og 90'ere, til nedgangsperioden i begyndelsen af det nye årtusinde, og slutteligt kulminerende med den flotte præstation ved sommerens VM-slutrunde, der gav fornyet håb i det fodboldgale land.

Tysk dominans

Tyskland er et af de mest vindende hold i historien. Med tre VM-titler, er man kun overgået af Brasilien (fem) og Italien (fire), mens man er det mest vindende hold i EM-regi med tre titler (Frankrig og Spanien har begge to trofæer). I de seneste 15 verdensmesterskaber er man nået blandt de sidste otte hold og i alt har tyskerne deltaget i syv VM-finaler, så det er ikke uden grund at Tyskland altid regnes blandt favoritterne.

I 80'erne var Tyskland for alvor en magtfaktor. Ved EM80 slog man, som Vesttyskland, Belgien i finalen, hvilket blev fulgt op med finaledeltagelse i den efterfølgende VM-slutrunde (hvor man dog måtte strække våben mod Italien). EM84 bød ikke på den store succes, men så tog Franz Beckenbauer over i trænersædet, hvilket førte til den anden VM-finale i træk. Her var Diego Maradona og Argentina dog en for stor mundfuld, men det knækkede ikke tyskerne, der fire år senere endnu engang var at finde i en VM-finale. Her fik man sin revanche over Argentina, og endelig lykkedes det at hive det tredje VM-trofæ hjem. Beckenbauer, der var anfører i Tysklands VM-triumf i 1974, blev dermed den første person til både at vinde VM-guld som spiller og træner.

Op igennem 90'erne kunne tyskerne fortsat blande sig i den absolutte top (i '92 blev en lilleput-nation dog vidst nok en for svær opgave), og i 1996 slog man Tjekkiet i EM-finalen på et golden goal scoret af Oliver Bierhoff.

Nedgangstider

Dette var begyndelsen til enden på den tyske dominans. I VM98 tabte man overraskende til Kroatien i kvartfinalen og i det efterfølgende EM avancerede man end ikke fra gruppespillet, men måtte rejse hjem uden én eneste sejr samt nederlag til rivalerne fra England og 0-3 mod et reservepræget Portugal-mandsskab, der allerede havde sikret sig avancement. Finaledeltagelse, omend på en noget billig baggrund og kun takket være flotte enkeltmandspræstationer af Oliver Kahn og Michael Ballack, i VM2002 gav fornyet håb, men ved EM04 måtte man endnu engang rejse hjem før knockout-kampene.

Krisen kradsede på det tyske landshold omkring årtusindeskiftet. Alle de gamle stjerner fra VM-successen i 1990 var stoppet, der var ikke nogle åbenlyse talenter til at tage over og i EM2000 havde man det ældste hold i turneringen. De tyske medier var spækket med historier om hvordan det engang så stolte og dominerende land nu blot var en skygge af sig selv - og man spurgte sig selv, hvor alle talenterne og de dygtige fodboldspillere blev af?

En massiv satsning

Der skulle andre boller på suppen i det tyske, og i 2000 blev en kampagne skudt igang; der skulle fokuseres på talentudvikling - og dét i stor stil. Med vanlig tysk effektivitet blev der sat ind på alt fra investeringer i millionklassen på ungdomslandshold til anlæggelsen af over 1000 kunstgræsbaner i hele landet.

I opbygningen af talentsystemet skævede man til Holland, der i mange år har været helt fremme hvad angår spillerudvikling, og Frankrig, der i den periode havde fostret en række supertalenter der hjalp dem til at vinde både VM og EM. Samtidig trak man på sine erfaringer fra det hedengange DDR, der havde stor succes med talentudvikling.

Matthias Sammer tiltrådte i 2006 som teknisk direktør i det tyske fodboldforbund, og har i høj grad været manden bag udviklingen af det nye talentsystem. Med et budget på 150 millioner kroner årligt, har Sammer skullet koordinere udvikling og træningsmetoder i hele landet helt ned til spillere i 11 års-alderen. Dette har medført tilblivelsen af mere end 350 fodboldcentre, der har plads til 14.000 unge spillere mellem 11-14 år, der udover den normale træning i klubben, ugentligt modtager to timers undervisning udarbejdet af forbundet. Ligeledes findes der godt 30 videregående uddannelsesinstitutioner, der primært retter henvendelse til elitefodboldspillere, så en eventuel uddannelse ikke sætter en stopper for talentudviklingen.

Matthias Sammer er også manden bag initiativet om, at alle ungdomslandsholdene spiller efter den samme filosofi og taktik, som A-landsholdet gør - præcis som man ser det i Barcelonas ungdomssystem. Dette har medført en omvæltende opgradering af hele strukturen omkring u-landsholdene, der har fået tilknyttet en lang række medarbejdere, læger, coaches og psykologer, der alle skal være med til at sikre professionalismen så tidligt som muligt.

De mange fodboldcentrer tjener også det formål, at indsamle og bearbejde data over alle spillere der går igennem systemet. Dette betyder at Tyskland råder over en enorm database over spillerne lige fra 11 års-alderen, med information om kondi, fysik og teknik, som de kan bruge i udvælgelsen af talenter.

It's alive! It's alive!

I disse år begynder det at blive rigtig spændende at være tysker. Den store satsning er begyndt at bære frugt, hvilket tydeligst ses på landsholdet. Generationsskiftet har været en succes, ved VM2002 havde man Kahn, Ballack og Klose, i 06 var det Podolski, Schweinsteiger, Mertesacker og Lahm der blomstrede op og ved dette års slutrunde var det talenter som Müller, Özil, Neuer og Khedira der stjal showet. Langt det meste af Tysklands trup ved VM2010 var imellem 11-14 år da talentsystemet begyndte, og er allesammen blevet oplært og opdraget med det gennem hele deres fodboldkarriere.

Denne tilknytning til det samme system har også medvirket, at man har opfanget et hav af spillere med en anden etnisk baggrund end tysk, som så har valgt at spille for Tyskland i det system de har kendt i så mange år, end for deres hjemland. Ved VM2002 så vi et velspillende tyrkisk mandskab, hvor halvdelen kunne have valgt at spille for Tyskland, mens 11 af 23 tyske spillere under sommerens slutrunde, kunne have valgt at spille for et andet landshold end det tyske. 

Tyskland har vist at de nu igen skal regnes som en af de største magter i fodbolden, og dette er kun begyndelsen. Rundt omkring i Bundesligaen (og på diverse klubbers ungdomshold) render der lige nu spillere rundt, der kommer til at dominere det tyske landshold og europæisk fodbold i mange år fremover. De nuværende tophold i Bundesligaen, Dortmund og Mainz, er rigtig gode eksempler herpå, men meget mere om dette i senere artikler.

I senere artikler vil jeg blandt andet kigge på emner som Bundesligaen i forhold til de andre store ligaer, nuværende talenter i Bundesligaen, økonomi, transfers, tilskuere mm.