Kommentarer (5)

Det blev fredag klart, at Danmark må undvære Matti Breschel ved VM i cykling. Breschel var udset til at være holdkaptajn i linjeløbet, hvor han sidste år sikrede sig en sølvmedalje og derfor var en af topfavoritterne i år, men en skanning af skaden som Breschel pådrog sig ved et styrt under Vuelta a Espana har vist, at den 27-årige klassiker-specialist må skyde en hvid pil efter sine VM-drømme.

Som landstræner Lars Bonde har udtalt, så er det selvfølgelig mest ærgerligt for Matti selv, idet han har fokuseret på VM i København igennem flere år. Hele denne sæson har Breschel fået spoleret af skader, og VM skulle derfor have været lyspunktet i en ellers mørk sæson, men på ny er det altså en skade som holder Breschel ude ligesom i foråret hvor en knæskade betød, at Breschel hverken kom i spil i klassikerne eller i Tour de France.

Afbuddet er mest ærgerligt for Matti selv – jovist – men man kan ikke komme uden om, at det også er et hårdt slag for Bonde og DCU pludselig at skulle undvære en af de store favoritter i løbet. Havde Breschel været italiener eller spanier, så havde man nok kunnet leve uden hans deltagelse, og forholdsvist nemt finde en afløser, men sagen er den, at Danmark ganske vist klarer sig godt i cykelsporten, men at bredden ikke er så stor, at en rytter som Breschel bare lige kan erstattes. Vi har mange gode cykelryttere i Danmark, men vi har kun én Breschel, ment på den måde, at han som ryttertype passer perfekt til endagsløb, som et VM-linjeløb jo er.

Matti Breschel har holdbarheden, råstyrken, den taktiske snilde og det punch som det kræver at vinde et krævende VM-løb, som er langt og som oftest køres på en lettere kuperet rute. Matti er ganske enkelt som skabt til disse løb, og lignende ryttere har vi ingen af i øjeblikket, i hvert fald ikke på samme niveau som Breschel.

Men Matti Breschel eller ej, så er der stadig et VM-løb som skal køres den 25. september og det er stadig Danmark som ligger landeveje til. Derfor må Lars Bonde nu finde en ny vej at gå (eller cykle om man vil) og stille et hold, som består af ryttere som kan noget på egen hånd, da der ikke længere er nogen decideret kaptajn at køre for.

Men hvem skal med på VM-holdet? Danmark har seks pladser at gøre med og jeg vil mene, at der er flere veje at gå, nu hvor Breschel ikke optager en af dem. Sagen er den, at havde Breschel været med, så var holdet blevet bygget op omkring ham, og dette kunne have sat Bonde i en række dilemmaer, fordi havde eksempelvis Jakob Fuglsang, som viser storform lige nu, passet ind i en sådan hjælperrolle? Havde spurtstærke Alex Rasmussen?

Efter min mening bliver valget på sin vis lettere for Bonde nu, fordi han nu ganske enkelt kan udtage de ryttere, som er i bedst form. Med andre ord kan han vælge de bedste cykelryttere og ikke de bedste hjælperyttere. Der er en klar forskel på at udføre holdopgaver, og på at køre sin egen chance og Bonde kan nu vælge ryttere som falder ind under den sidstnævnte kategori.

Et godt på VM-holdet må efter min mening være Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen, som er i storform i øjeblikket. Lars Bak og Nicki Sørensen, som har rutinen og ved hvad et VM-løb kræver. Alex Rasmussen, som er en joker i VM-sammenhæng og som kan overraske såvel positivt som negativt, og som sidste mand Michael Mørkøv, som nok bliver den mest udprægede hjælperytter på holdet.

Alt i alt et stærkt VM-hold, men et hold udelukkende bestående af outsidere. En kontrast til et hold, hvor Matti havde været inkluderet, men bestemt ikke et svagt hold. Ruten i Rudersdal med afslutningen på Geels Bakke var som skræddersyet til Breschel, men andre kort på hånden, betyder at Danmark må køre på en anderledes måde i forhold til hvordan løbet var blevet kørt, hvis Matti havde været med.

I en spurt vil kun Alex Rasmussen kunne gøre sig gældende, men han er et stort spørgsmålstegn. For det første; har han udholdenheden til at holde sig fremme ind til afslutningen? For det andet; er Geels Bakke ikke lige en tand for stejl til ham? Umiddelbart tror jeg ikke, at dette er Alex’ år, men vi ved ikke rigtigt hvor vi har ham. Der er ingen tvivl om, at Alex vil være i topform i slutningen af september, fordi han håber på at kunne være med helt fremme på VM-enkeltstarten, og man har tidligere set, at ryttere i form kan køre langt over evne, hvilket Thor Hushovds Tour de France vel var et lysende eksempel på?

Alex kan blive spændende at se. Hælder man i stedet til en strategi med fokus på at få ryttere placeret i et såkaldt morgenudbrud, så er Lars Bak og særligt Nicki Sørensen nogle fantastiske ”lykkeriddere”. De er begge i stand til at gribe momentet, de har erfaringen som skal til, og de er ligeledes holdbare begge to. Det største spørgsmålstegn her er nok i forhold til formen, fordi ingen af de to havde regnet med at skulle køre deres egen chance i år. Samtidig hører det med til historien, at det kun i meget, meget få tilfælde lykkes ”lykkeridderne” at holde hjem, og at satse på en sådan taktik er derfor lidt som at spille i lotteriet.

Tilbage står Fuglsang og Chris Anker. Begge ryttere viser storform i Vuelta a Espana og de har begge nogle forcer, som kunne blive spændende at se udfoldet i et VM-løb på hjemmebane. I forhold til de øvrige storfavoritter og eksempelvis Matti Breschel mangler de noget fart i en afgørende spurt, men udholdenheden og evnen til at sidde med når det går opad bakke besidder de begge to.

Satser man på Fuglsang og Chris Anker, så skal Danmark forsøge at gøre løbet så hårdt som muligt, så man måske kan ryste nogle af de mere spurtstærke typer af før afslutningen, og dette kan Danmark nok ikke gøre på egen hånd, men der ligger måske en lille mulighed og venter, såfremt man allierede sig med en af løbets favoritter. Belgiske Philippe Gilbert har været helt fantastisk i år, og har vundet et hav af cykelløb, og han satser på at kunne iføre sig regnbuetrikotten i København. Gilbert har dog også brug for et hårdt løb, fordi selvom han er hurtig, så mangler han endnu noget punch i en spurt med eksempelvis Slovakiets Peter Sagan og nordmændene Thor Hushovd og Edvald Boasson Hagen. En belgisk-dansk alliance kunne altså åbne nogle muligheder, og det kunne helt sikkert medføre et spændende løb.

Hvorvidt et sådant scenarie skulle kunne finde sted og hvorvidt Fuglsang eller Chris Anker skulle være i stand til at besejre Gilbert, tør jeg ikke spå om, men jeg mener, at det er Danmarks bedste mulighed lige nu. Der er stadig 23 dage til linjeløbet køres, og meget kan nå at ske endnu, men for mig at se afhænger mulighederne for dansk VM-succes af, om Fuglen kommer til at flyve, eller om Lars Bonde tør kaste Chris Anker ud i mere eller mindre ukendt farvand.