Tour de France 2017 - Bjergtrøjen

Kommentarer (5) Til kommentarer

Se også vores analyse af de største bjerge i årets Tour.

 

Bjergtrøjen er et sted, hvor man kan vinde store penge, hvis man er vågen nok. Under Giro d’Italia fangede jeg Mikel Landa til odds 4,00 efter at han havde udtalt, at han gik efter trøjen og havde bevist, at han kunne sidde med de bedste.

 

Men det er samtidigt også den trøje, der er klart sværest at spå om før løbet. Ingen ryttere stiller op i Tour de France med ambitioner om at få prikkerne med hjem. Det er en trøstepræmie eller en bonus for rytterne.

 

Så hvis du kommer her for at finde ud af, hvem du skal sætte dine penge på, så må jeg skuffe dig: jeg ved det ikke. Men jeg vil gerne forsøge at guide dig igennem årets konkurrence, så vi kan blive bare en smule klogere på, hvordan denne trøje skal fordeles – og hvilken ryttertype, der har den største chance for at vinde den.

 

Pointsystemet

Tilbage i 2012 ændrede man pointsystemet for bjergtrøjen, og den ændring har medført, at kun de bedste klatrere for alvor kan vinde trøjen. Voeckler var undtagelsen i 2012, men siden har Quintana, Majka (2) og Froome vundet trøjen.

 

Lad os kigge på pointsystemet, før vi går videre i teksten:

 

Kategori12345678
HC 20 15 12 10 8 6 4 2
Kat. 1 10 8 6 4 2 1 - -
Kat. 2 5 3 2 1 - - - -
Kat. 3 2 1 - - - - - -
Kat. 4 1 - - - - - - -

* Hvis etapen slutter på toppen af en stigning i kategori HC, gives der dobbelt antal point.

 

Ok, det var pointsystemet – men hvordan fordeler pointene sig så i årets Tour de France?

1

2

3456789101112131415161718192021
- 2 7 1 12 2 1 17 70 2 1 51 30 4 13 3 55 52* 6 - -

* = Etapen slutter på toppen af en HC-stigning.

 

Som det kan ses, er der få bjergafslutninger, og der er kun én, der slutter på toppen af et HC-bjerg. Det vil sige, at de helt store klassementsstjerner næppe henter alt for mange point, fordi de fleste point er ude på ruten – og ikke på målstregen.

 

Det kan altså ligne, at vi skal kigge efter en anden ryttertype i år.

 

Kandidaterne til bjergtrøjen

Som jeg skriver i indledningen: Jeg aner virkelig ikke, hvem der vinder årets bjergtrøje. Jeg har en idé om, at flere ryttere måske kører om trøjen undervejs som et biprodukt af en etapejagt, men bjergtrøjen er ikke hovedmålet.

 

Der er ikke en Michael Rasmussen i feltet, der på forhånd har annonceret, at han går efter prikkerne. Det tætteste, vi kommer, er måske Rafal Majka, men efter flere år som hjælperytter i Tour de France, vælger han måske at bruge årets løb til at køre klassement – og det låser ham markant i kampen om bjergtrøjen.

 

For kigger man på pointfordelingen, så er det ikke på målstregen, at man skal vinde denne trøje. Det skal man via aggressiv kørsel. Man skal ud over stepperne på 9. og 17. etape, og siden også gerne hente point på 12. og/eller 18. etape. Det er de fire nøgle-etaper i årets bjergtrøje. Lad os se på ryttertyperne, der kan vinde trøjen:

 

Etapejægerne

Jeg tror – qua rutens udformning – at bjergtrøjen først og fremmest er en kamp for etapejægerne i år. Bjergstærke lykkeriddere vil have sat et stort kryds omkring 9. etape, hvor der er hele 85 point på ruten.

 

Det skyldes ikke, at de går efter bjergtrøjen, men fordi etapen trods alt er oplagt for et udbrud. Klassementsrytterne kan lukke hullet på Mont du Chat-stigningen, men indtil der bør man have gode chancer for at hente point.

 

Herefter kan man køre mere kontrolleret, da der reelt set kun er tre etaper tilbage, hvor der er nok point til at kunne gøre en forskel. En af årsagerne til, at jeg tror på etapejægerne over ryttere, der har tabt klassementet på en dårlig dag, er, at den første slemme bjergetape finder sted på 9. etape, og hvis man har en dårlig dag her, så er man potentielt allerede ret langt efter i bjergtrøjeklassementet.

 

Sandsynlighed: Meget stor.

 

Eksempler på ryttertype: Tony Gallopin, Thomas de Gendt, Tim Wellens, Gianluca Brambilla, Thibaut Pinot.

 

Mislykket klassement

Problemet med bjergtrøjen er, at hvis man er dygtig nok til at vinde den i det nuværende pointformat (på en normal rute), så er man dygtig nok til at køre klassement.

 

Derfor foretrækker de fleste at stille op med ambitionen om en top10-placering frem for helhjertet at gå efter prikkerne. Prikkerne bliver således først et mål, når klassementet for alvor er røget som følge af en dårlig dag eller et uheld.

 

Det samme kan ske i år, men hvis den dårlige dag falder på den førnævnte niende etape, så er man som nævnt allerede langt efter i klassementet. Det vil sige, at man allerede på femte etape skal have haft en dårlig dag på stigningerne – eller selvfølgelig være røget ud af klassementet af en anden årsag.

 

Man skal derfor indhente et pænt forspring, men til gengæld vil man have den fordel, at man som udgangspunkt er bedre klatrere end dem i kategorien over. Det vil sige, at man potentielt kan have chance for at hive point hjem på Col d’Izoard, hvilket de ovennævnte ryttertyper har svært ved. Mikel Landa faldt i denne kategori under Giro d’Italia.

 

Sandsynlighed: Moderat.

 

Eksempler på ryttertype: Rafal Majka, Nairo Quintana, Andrew Talansky, Alberto Contador.

 

Klassementsrytterne

Det er ikke for sjov, at Nairo Quintana og Chris Froome har vundet bjergtrøjen to gange efter formatet skiftede. Det favoriserer simpelthen de bedste klatrere.

 

Normalt er der dog flere stigninger, der slutter etaperne af. Her gives der som nævnt dobbelt point. I år er der kun én etape, der slutter af med en stigning uden for kategori, så klassementsrytterne skal tidligt i offensiven, hvis de vil have prikkerne med hjem.

 

Det kan godt ske, at de åbner ballet tidligere end normalt på grund af ruten, men det bliver ikke på grund af denne trøje – det er kun, hvis der er en fidus i det i forhold til den gule førertrøje. Jeg ser kun en lille sandsynlighed for det. Fx hvis en sub-toprytter (lad os sige aggressive Bardet) konsekvent forsøger sig udefra.

 

Sandsynlighed: Lille.

 

Eksempler på ryttertype: Chris Froome, Richie Porte, Alejandro Valverde, Jakob Fuglsang.

 

Hold øje med løbsudviklingen

Bjergkonkurrencen kan give fine penge, hvis man er opmærksom. Rytterne skal bare lige antyde, at de går efter prikkerne, før bookmakerne slasher deres odds, så man skal være lidt forud disse udmeldinger.

 

Det handler om at holde øje med, hvilke ryttere der lige kører frem og nupper ’gratis’ point på stigninger. Hvilke ryttere, der har smidt tilpas nok tid til at kunne gå i udbrud – og hvilke ryttere, der er gode nok til at køre trøjen hjem.

 

Med to sejre i konkurrencen er Majka absolut en favorit til at vinde trøjen. Hans odds er bare ikke interessant, fordi han kan finde på at køre klassement, og så får han svært ved at hente point på samme måde som normalt.

 

Tilbage i 2012 vandt Thomas Voeckler trøjen. Den eneste ”falske” klatrer siden det nye system kom i brug. Jeg synes, at årets rute tyder på, at vi får endnu en vinder som Voeckler. En rytter, der ikke er rendyrket klatrer, men som er aggressiv og kan holde til at angribe flere gange på de rigtige etaper – så handler det så bare om at udpege denne rytter…