Den kommende VM-vinder... Ja, det er ikke første gang, dette spørgsmål er blevet stillet, og det vil heller ikke være sidste, men netop nu præcist en uge inde i slutrunden er et godt tidspunkt at tage pulsen på VM’s vinderspilsmarked. Hos nogle hold er der ikke ændret det store, hos andre er der blevet justeret radikalt i chancer og odds. Brasilien er stadig en af VM’s to store favoritter, men Spanien har erstattet Tyskland i rollen som VM’s anden store favorit. Mine bud? Jeg synes, Spanien har bragt sig i stilling, og derudover ser det nye høje odds på Frankrig interessant ud. Men jeg vil advare mod at afskrive Tyskland for tidligt, og så har jeg stadig langskudsfidus til Kroatien.

Hvem vinder VM? Dette spørgsmål stillede ikke kun jeg, men også masser af andre, inden VM-slutrunden blev skudt i gang. Vi er nu en uge fremme i slutrunden, og netop nu er tidspunktet at gøre sig tanker om pre-tournament odds på den kommende VM-vinder. Disse odds har efter alle hold har været i aktion mindst én gang, naturligvis ændret sig. Hos nogle hold ikke så meget, hos andre radikalt. Som bettere har vi nu et større overblik over holdene og deres chancer, blandt andet over hvordan disse chancer bør vurderes i forhold til fra før slutrundestart for præcist en uge siden.

Odds på vinderen af VM

Lad os kigge på de opdaterede VM-odds på de hold – jeg har kigget på dem under odds 100 – der må vurderes til at have en realistisk chance for at tage VM-titlen (odds er bedst opnåelige hos dansk-licenterede spiludbydere):

Land

Bedste odds Bookmaker
Brasilien 5,50
Spanien 5,50
NordicBet
Tyskland 9,00
Danske Spil
Frankrig 9,00
Belgien 9,50
Argentina 12,00
England 13,00
Bwin
Portugal 19,00
Uruguay 29,00
Kroatien 29,00
Rusland 45,00
Mexico 45,00
Colombia 81,00
Danmark 101,00

Odds er senest opdateret den 21. juni klokken 10.25. 

Brasilien

Brasilien og Spanien er efter den første uge i Rusland markedets to store favoritter, og det er der ikke noget at sige til. Personligt ville jeg hverken op- eller nedjustere for brasserne efter deres første gruppespilskamp, 1-1 mod Schweiz, for spillet var nogenlunde som forventet. Brasilien var det bedre hold i kampen og burde vel have vundet, men de var ikke så dominerende, at det var røveri, schweizerne løb med det ene point.

Og pointdelingen svækker egentlig ikke Brasiliens chancer i gruppe E, idet Schweiz må vurderes som gruppens næststærkeste mandskab. Og skulle uafgjort måske svække Brasiliens chancer for at tage gruppens førsteplads, ja så er det ikke  engang sikkert, det gør noget, da gruppe E i ottendedelsfinalerne bliver parret med gruppe F... som Tyskland formentlig ikke vinder.

Faktisk kan man indvende, at Tysklands nederlag til Mexico bør svække Brasiliens chancer en smule. Modstanderen i ottendedelsfinalen lå inden turneringsstart til at blive Mexico, som Brasilien plejer at have et godt tag på, men nu er det betydeligt mere usikkert.  

Mit problem med Brasilien ér, at jeg bare ikke synes de oprindelige odds på lige godt fem gange pengene var godt nok betalt, og det har en lille opjustering til 5,50 ikke fået mig til at ændre mening om.

Spanien

Spanien er faldet fra syv gange pengene til 5,50, og det kan jeg godt forstå. Med mindre en større katastrofe (så som spansk 0-1-nederlag til Marokko, samtidig med, at Portugal taber 1-2 til Iran) indtræffer i gruppespillets sidste spillerunde er Spanien sikker på videre-avancement fra gruppe B. Ydermere synes det i skrivende stund lidt ligegyldigt, om det bliver Spanien eller Portugal, der tager førstepladsen i gruppen. De to bliver i ottendedelsfinalerne ”krydset over” med Gruppe A, hvor Rusland og Uruguay allerede ér videre, og hvor det at bedømme efter spillet indtil nu måske ikke gør den store forskel, hvem man møder.  

Dét især ikke, fordi ”the cross over” i kvartfinalen bliver med gruppe C og D, hvor det endnu synes uklart, om Argentina formår at vinde gruppe C. Uanset synes Spanien lige nu at ligge bedre til rent turneringsmæssigt end med-favorit Brasilien.

Vi er en uge inde i VM, og der hos Spanien været udvikling med mange ting, alle ikke lige positive. For Spanien har bestemt ikke imponeret mig indtil nu, og træner-uroen med Fernando Hierro ind i stedet for Julèn Lopetegui har ikke hjulpet, men lige nu er Spanien min VM-favorit. Holdet har potentialet til at gå hele vejen, og jeg synes, odds er spiselige.

Tyskland

Odds på Tyskland er naturligvis steget, men tyskerne er sammen med Frankrig dog stadig en respektabel tredjefavorit til at vinde VM-slutrunden. Tyskland var eneste hold af de store forhåndsfavoritter, der tabte sin første kamp, hvilket har gjort den videre færd frem i turneringen problematisk.

På lørdag står en afgørende vind eller forsvind-kamp med Sverige på programmet, og skal man tro odds på markedet, har tyskerne ca. to tredjedeles chance (67%) for at vinde den. Gør de ikke, er det efter alt at dømme exit VM.

Det gør noget af matematikken let. Inden VM-start kunne man få odds 5,70 for et succesfuldt tysk titel-forsvar, nu er oddset 9,00. Tager man 5,70 og multiplicerer med 33% (chancen for, at Tyskland ikke besejrer Sverige), når man til odds 8,55. Og at det er helt fair, oddset på Tyskland skal være lidt højere end det, skal findes - ikke i omstændigheden, at Tyskland spillede dårligt mod Mexico - men at de nu har forøget risiko for at støde ind i Brasilien allerede i ottendedelsfinalen. Et scenarie, man hverken bryder sig om på Unter den Linden eller på Copacabana.

Odds 9,00 på Tyskland synes jeg derfor ikke er helt unfair i den nuværende situation, men værdi bør jeg vel have vanskeligt ved at finde, right?... måske... og så måske ikke alligevel... Mange store hold ved VM hepper på Sverige på lørdag. 

Frankrig

Frankrig er steget i odds, fra 7,50 til 9,00, og det efter Les Bleus har vundet sin første kamp! Se, det forstår denne skribent ikke meget af. Det er evident, at Frankrig fodbold- og spillemæssigt skuffende mod Australien. Den franske 2-1-sejr var en smule heldig, idet Frankrig faktisk ikke skabte noget som helst, men der er visse ting, man bør holde sig for øje. Det første er, at Frankrig heller ikke tillod Australien noget (kampen var ekstrem fattig på målschancer – der var faktisk kun to reelle målchancer i samtlige 90 minutter, nemlig de to straffespark), og den anden er, at der da nok var tale om en temmelig blodfattig fransk indsats, men Australien kunne ligne at være et dybt undervurderet hold, og skulle kampen finde en vinder, så var det trods alt fair nok, at det blev Frankrig.

Efter de tre point ligger Frankrig oven i købet rigtigt godt til i spillet om videre kvalifikation, det især fordi Danmark også vandt. Lykkes det Frankrig at undgå nederlag senere i dag mod Peru, ja så er en plads ottendedelsfinalen meget tæt på.

Det spiller nogle procenter over i fransk favør. Parringen i ottendedelsfinalerne bliver med gruppe C, hvor angstmodstanderen hedder Argentina, men der er jo ikke noget nyt der.

Kort sagt kan jeg ikke få øje på de store argumenter for en fransk oddsstigning fra 7,50 til 9,00, og jeg mener at kunne postulere smal værdi i indskud på Frankrig som kommende verdensmester.

Belgien

Ny femmer i VM-rankingen er nu Belgien, som med et odds på 9,50 kun er vurderet til havende minimalt mindre chance end Tyskland og Frankrig. Men mens jeg var ret vildt med odds 12 på belgierne inden slutrunde-start, så er jeg ikke så sikker længere. Det skyldes naturligvis ikke belgiernes indsats mod Panama, der var nogenlunde som forventelig, ej heller at deres 3-0-sejr har bragt negativer til den belgiske situation i gruppen eller vej længere frem, men pga. det sænkede odds.

Og tro det eller ej, jeg kan faktisk godt finde argumenter for, at oddset på Belgien burde have været højere og ikke lavere end ved slutrunden-start.

Argumentet er at finde længere frem i turneringen. Ikke så meget i ottendedelsfinalen, hvor der bliver parret med den også relativt svage gruppe H, men i en potentiel kvartfinale. Som resultaterne i Rusland den første uge har maget sig, kunne det nemlig ligne at blive enten Tyskland eller Brasilien, og det vil ikke være et plus for Belgiens VM-chancer.

Så kan man indvende, ja men med resultaterne fra første spillerunde i gruppe G, så er Belgien i praksis næsten allerede sikker på at gå videre fra gruppen, og det må da også tælle noget... og ja, det er rigtigt, men det er begrænset hvor meget Belgien kan få ekstra på denne front, da de i den svage gruppe G, allerede inden første kamp i Rusland var spillet, virkede som den mest sikre ottendedelsdeltager af samtlige. Det uanset, så skal Belgien have lidt ekstra odds-tiltro for allerede nu at virke sikker på at gå videre, de skal dog ikke have noget ekstra for præstationen mod Panama (ret billig baggrund), som hverken bør trække fra eller lægge til, så odds 10, hellere 10,50, til 11 gange pengene på Belgien virker fair, men ikke lavere end det.

Argentina

Argentina er steget fra lige godt 10 gange pengene til nu at indtage Belgiens tidligere leje på odds 12. Det efter en skuffende indledende 1-1’er mod Island, og stigningen i de argentinske odds synes fair nok. Det var ikke fordi, Argentina spillede dårligt mod Island, dels var marginalerne blot ikke med Messi & co., og dels strittede Island bedre imod, end de fleste havde forventet. Pointdelingen har ikke for alvor bragt den argentinske videre-kvalifikation i fare, idet fire point i de to afsluttende kampe snildt bør kunne gøre tricket, men der er lidt mere usikkerhed nu. Man skal eksempelvis senere her i aften helst undgå at dumme sig mod ikke uefne Kroatien.

Det vil sandsynligvis være en fordel for Argentina, hvis de slutter på førstepladsen i gruppe C (det, hvis Frankrig vinder gruppe D), hvilket nu er mindre oplagt end før første spillerunde, og derfor er det fair nok, at Argentinas odds er sat en smule i vejret.

England

Wauw! – England har unægtelig fået kredit for Harry Kanes overtidsscoring mod Tunesien, som indbragte englænderne en smal 2-1-sejr. Oddset på en engelsk VM-titel er faldet fra 18 til 13 gange pengene.

Okay, spillet mod Tunesien var godt nok, så fair med noget positivt der, men Tunesien var ret beset meget ringere end forventet, så ingen grund til at gå over gevind. Man kunne nemlig omvendt også sige, at Tunesien faktisk var så ringe, at det var ringe af England at måtte vente til langt og dybt inde i overtiden med at afgøre sagerne...

Hvad, der selvfølgelig er godt for The Three Lions’ chancer, er, at resultatet sikrer dem en motorvej frem mod cup-fasen og også en potentiel fin lodtrækning længere frem, hvilket kan være vigtigt. Det ligner efter England og Belgiens indledende sejre at være helt utænkeligt, disse to ikke slutter på gruppens to første pladser. Derfra er så ikke meget forandret, så ingen grund til oddsjusteringer der.

Hvis man på forhånd mente, at odds 18 på England som kommende verdenmester var et fair odds, så er det nuværende odds 13 det også – dette fordi potentielle ottendedels- og kvartfinaler ser nemmere ud end oprindeligt. Hvis man som denne skribent på forhånd mente, at odds 18 på England var alt for lidt, ja så er det nuværende odds 13 heller ikke godt nok.

Portugal

Portugal var bookiernes favorit nummer otte i Rusland, og det er Cristiano og hans vandbærere stadigvæk. Oddset er imidlertid sænket fra 25 til 18 gange pengene, hvilket der ér en vis logisk i, da Portugal næsten allerede er videre (well, okay, de skal undgå at tabe til Iran i sidste gruppekamp, men mon ikke, det går).

Det er imidlertid interessant at lave sig et par matematiske checkpoints. Inden gruppespillet blev det vurderet ca. 75 procent sikkert, at Portugal ville gå videre fra gruppen. Nu er det før sidste spillerunde så ca. 85 procent sikkert. Den ændring alene skulle foranledige et fald i odds på Portugal fra de oprindelige 25 til 22,50... hvor kommer faldet helt ned til odds 18 fra?

Sandt sige ved jeg det ikke. Ingen omstændigheder omkring den videre færd frem i turneringen har rigtigt ændret sig, det uanset om det bliver Portugal eller Spanien, der vinder gruppe B, og det er vel ikke ligefrem fordi Portugal har spillet bedre end forventet?

Jeg kan ikke finde anden forklaring end Cristiano Ronaldo-hype og så at Portugal undgik at tabe til Spanien. Portugal til odds 18 er vejet og fundet for let.

Uruguay

Næste levende billede er Uruguay til odds 29... og det er sådan ca. det samme, som inden turneringen startede (odds 30). Fair nok i min bog. Uruguay ér sikker på videre avancement, men det var også forventet. Man kunne forvente, at dette efter to kampe allerede at have booket ind til ottendedelsfinalerne burde foranledige et fald i odds er blevet overrulet af, at dels var gruppen svag, så ikke megen ekstra kredit der, og dels så har Uruguay sikkert også skuffet mange fodbold-kiggere.

Det første vil jeg erklære mig enig i, det andet ikke så meget. Det er korrekt, at Uruguays to 1-0-’ere over Egypten og Saudi-Arabien ikke imponerer nogen, men vi har at gøre med netop Uruguay, som ikke præsterer mere end nødvendigt. Det uruguayanske mandskab med Oscar Tabarez i spidsen er uhyggelig slutrunde-rutineret – adskillige i truppen spiller deres tredje VM-slutrunde i træk – og de ved, der venter en lang turnering. Derfor ingen grund til at brænde krudt af mod Saudi-Arabien.

Jeg var tæt på at finde værdi på Uruguay til odds 30, og jeg er også tæt på det til odds 29...

Kroatien

Kroatien startede sit VM ved forholdsvis ubesværet at slå Nigeria 2-0, men ellers var der ikke meget at skrive hjem om fra den kamp. Sejren og de tre point var det vigtigste. Kroatiens situation i gruppen kompliceres imidlertid af, at Argentina samtidig satte point til imod Island.

Matematikken i de forskellige grupper opererer ikke altid ens, idet denne matematik er dybt afhængig af gruppernes sammensætning, men i gruppe C betyder Argentinas pointdeler med Island, at fire point næppe vil række til mere end en tredjeplads. Det burde så ikke betyde det store for Kroatien, som allerede har tre point, kunne man mene, men ikke sandt, og det især ikke, hvis kroaterne i aften skulle tabe til Argentina. I så fald vil Kroatien stadig stå med egen skæbne i egne hænder, men det krævede resultat i gruppens sidste kamp mod Island risikerer så at blive en sejr. Ihukommende, at Island vandt sin europæiske kvalifikationsgruppe foran Kroatien, vil det være alt andet end en walk over.

Kroatien startede VM til odds 35 som verdensmester – et odds, jeg personligt har gjort indskud på kroaterne til. Nu er oddset nede i 29... og fair nok, det skal være sænket efter sejren over Nigeria. Dét pga. sejren og de tre point, ikke pga. Kroatiens spil i den kamp. Kroatien var sådan set okay, men Nigeria temmelig ringe, så kampen viste ikke så meget. Odds 29 på Kroatien som kommende verdensmester vil jeg vurdere til stadig at indeholde værdi, men den er nok en smule smallere end for en uge siden.

Rusland

Odds på Rusland overrasker mig lidt, fra at være 48 gange pengene til nu 45 gange er det ikke faldet så meget, som jeg troede. Med det sagt, er det dog helt berettiget, at russerne stadig kun bliver tildelt en outsider-rolle.

Sejre over Saudi-Arabien og Egypten og nu videre sikret adgang til cup-fasen skal foranledige et oddsfald, men ikke et stort et, hvilket det da heller ikke har gjort. Lidt overordnet set ville jeg dog hellere gøre indskud på russerne i dag end for en uge siden, hvor jeg var usikker på, hvor man havde dem. Nu har værtsnationen i det mindste vist, at de har et konkurrencedygtigt mandskab, og godt nok for det. Odds 45 frister mig ikke, men det er ikke helt så tosset endda, omend ottendedelsfinalen (mod Portugal eller Spanien) nok bliver endestationen.

Mexico

Inden slutrundens start kunne man få et pænt stykke på den anden side af 100 gange pengene på Mexico som  kommende verdensmester, men det er klart, at sejren over Tyskland skal rykke. Så meget, som det er været tilfældet her – Mexico står nu i odds 45 – kan jeg imidlertid ikke få øje på. Javist, Mexico spillede da en fin kamp mod tyskerne, men der var ret beset tale om et temmeligt lige opgør, som kunne være tippet begge veje.

At videre-kvalifikationen fra gruppen efter sejren over Tyskland ligner at være en formsag skal også bringe Mexicos odds ned, men de var trods alt ret klar andenfavorit til at følge tyskerne videre frem uanset, så...

Større odds-ryk bør man nok tilskrive, at vejen videre frem nu pludselig ser lettere ud. Hvis Brasilien holder sin seedning og vinder gruppe E, så kommer Mexicos modstander i ottendedelsfinalen nemlig til at hedde enten Schweiz, Serbien eller Costa Rica (nok Schweiz eller Serbien), og det ligner en fair chance for Mexico. Fremme ved en kvartfinale (England?)... ja, der kan alting selvfølgelig ske, så man ved aldrig... Odds 45 på Mexico frister mig dog ikke.

Colombia

Gruppe H’s forhåndfavorit Colombia stod oprindeligt til odds 43 og nu til odds 81... og de får ikke en bøjet femøre fra mig. Jeg er glimrende klar over, at det ikke er nemt i næsten 90 minutter at spille 10 mand mod 11, men dén indsats, Colombia lagde for dagen i 1-2-nederlaget mod et temmeligt begrænset japansk hold, ja det får ikke mig til at give dem mange uger i Rusland.

Vist kan Colombia da stadig nå at gå videre fra gruppespillet, omend det sandsynligvis vil kræve sejre over både Polen og Senegal, men jeg er nødt til at tage notam af, hvad øjnene ser, og min dom er, at Colombia har været klart overvurderet før denne slutrunde.

Danmark

Danmark står til odds 101, og det er jo lige før, det kunne begynde at ligne værdi. De tre point mod Peru har bragt Danmark meget tæt på cup-fasen, og når man først dertil, så bør man begynde at overveje solide mandskaber til odds oppe i det danske luftleje. Det, hvis ikke af andre årsager, så pga. simpel matematik.

Man kan selv regne på tingene, og lad mig give en lille tommelfinger-fidus. Når Danmark videre fra gruppespillet, hvilket der nu er rigtigt gode chancer for, så kræver odds 81 lige præcist gennemsnitligt en tredjedels chance for at trække sig sejrrigt ud af de efterfølgende kampe videre frem (ottendedelsfinale, kvartfinale, semifinale og finale): 1/3 x 1/3 x 1/3 x 1/3 = 81. Dansk triumf lugter af værdi. Nogle gange er matematik ren skønhed, ikke sandt?

Spilforslag:

Frankrig-Peru: Jeg har holdt "spilfri", hvad angår VM-anbefalinger her de seneste to dage på BetXpert – jeg har ganske enkelt ikke været i stand til at hitte værdi, og lod det derfor være. Men jeg mener at have fundet to kampe til i dag, som skulle byde på denne "positive equity" Jeg er meget fristet af Peru på et asian handicap +1 mod Frankrig. De +1 betyder, at man får indskuddet tilbage i tilfælde af fransk sejr med ét mål, hvilket tiltaler mig. Bortset fra det, mener jeg, ligesom jeg gjorde før Perus kamp mod Danmark, at Peru er undervurderet af oddsmarkedet. Odds 1,86 (Unibet*) på Peru +1 ligner et godt spil for mig.

Argentina-Kroatien: Lidt mere tricky med værdien her, men jeg synes, den er til stede. Opgøret mod Nigeria vil jeg betegne som lidt af en uskøn walk over, og dette bliver kampen, hvor vi får se, hvad Kroatien er værd. At Argentina er berettiget favorit er fair nok, men der er mange usikkerhedsmomenter i denne kamp, og Kroatien har våbnene til at kontrastraffe Argentina hårdt, hvis de  viser sig ligeså uskarpe up front, som de var det mod Island. Mit pick er Kroatien på asian handicap +0,5 (1,81 hos førende licensløse internationale bookmakere, 1,78 Betfair* Spillebørs – et alternativ er Kroatien på asian handicap +0,25 til 2,14 hos Bet365*).

Artiklen er den femogtyvende ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her.