Nytårsskihop i Garmisch-Partenkirchen optakt: Her er favoritterne

Nytårsskihop i Garmisch-Partenkirchen optakt: Her er favoritterne
Emne: Optakter
Af , Fre. 29. dec. 2017, 14:26
Denne side indeholder henvisnings-links.
+1
Du skal være logget ind for at stemme på artikler
Traditionen tro viser DR nytårsskihop fra Garmisch-Partenkirchen den 1. januar, hvor tømmermændene skal plejes foran tv-skærmen. BetXperts vintersportsekspert Nicolai Kristensen har taget et kig på det traditionsrige nytårsskihop i denne optakt. 
 
Nytårsskihop i Garmisch-Partenkirchen går tilbage til 1953, hvor den første konkurrence blev afviklet. Indtil 2006 hoppede man på den gamle olympiske bakke fra 1936, men siden er den blevet væltet, og en ny stor bakke stod klar i 2007. Det er stadig den bakke, hvor vovehalsene kaster sig ud på årets første dag.
 
Konkurrencen i Garmisch er en del af den tysk-østrigske firebakke-turnering, som bliver afviklet for 66. gang denne vinter. Denne lille optakt er skrevet før den første afdeling af firebakke-turneringen 30. december i Oberstdorf.
 

Nytårsskihop - format

Inden raketterne flyver mod himlen nytårsaften, så skal skihopperne igennem en kvalifikation, hvor de 50 bedste mænd kvalificerer sig til 1. januar. De hopper mod hinanden parvis, hvor 25 deltagere går videre til finaleomgangen, hvor der er i alt 30 deltagere. De sidste 5 mænd er de 5 bedste tabere.
 
I finalen hoppes der alle mod alle. De tager pointene med fra første omgang. Det er et lidt indviklet pointsystem, hvor længde, stil og vind spiller ind.
 
Længde: Bakken i Garmisch-Partenkirchen har et k-punkt på 125 meter. Det giver 60 point at springe 125 meter. Der gives 1,8 point per meter over de 125 meter. Modsat trækkes der 1,8 point fra per meter under 125 meter.
 
Stilkarakterer: Fem dommere uddeler karaktererne. Man kan maximalt få 20 point per dommer. Den bedste og den dårligste karakter trækkes fra, så man kan maximalt hente 60 stilpoint fra dommerne.
 
Vind: Er der medvind, hvilket er skidt i skihop, så giver der pluspoint. Modvind er det bedste i skihop. Det giver opdrift og ofte lange hop. Derfor giver det minuspoint. Ændres længden på tilløbet, så gives der også +/- point.
 

Favoritter og legender

Richard Freitag har vundet tre sejre i denne sæson. Han fører den samlede World Cup. Freitag er ikke blevet dårligere end nummer seks i denne sæson. Hans bedste placering i Garmisch er en 6. plads fra 2016.
 
Andreas Wellinger har vundet i Nizhny Tagil i denne sæson. Han er på en samlet andenplads i World Cuppen. Hans bedste placering i Garmisch er en 5. plads fra 2014. 
 
Daniel Andre Tande vandt konkurrencen i Garmisch i 2017. Han har endnu ikke vundet i denne sæson, men ligger på en samlet 3. plads i World Cuppen. Tande har haft svært ved at levere to gode hop i samme konkurrence.
 
Kamil Stoch er den forsvarende vinder af firebakketurneringen. Han blev nummer to sidst i Garmisch. Samme placering hentede han i Engelberg i den sidste konkurrence før jul i år. 
 
Stefan Kraft vandt den samlede firebakketurnering i 2015. Han var den store ved VM i Lahti, hvor han vandt to guldmedaljer i år. Kraft er aldrig blevet bedre end nummer tre i Garmisch. Kraft har været oddsfavorit i flere konkurrencer i denne sæson, men han har endnu ikke vundet.
 
Janne Ahonen har vundet den samlede firebakke-turnering fem gange. Sidste gang var i 2008, og han har ikke scoret World Cup-point i denne sæson. Det ser svært ud for Ahonen, som var med første gang i Garmisch i 1993. Ahonen vandt konkurrencen her i 1995 og 2005.
 
Noriaki Kasai var med i Garmisch for første gang i 1990. Han har vundet her i 1993 og 2001. Han er blevet 45 år, og har haft det svært i denne sæson, hvor han ligger nummer 33 i World Cuppen. Han blev nummer 12 i Garmisch i 2016. Det får han svært ved at leve op til i år.
 
Det hele kan følges direkte på DR1, og første hop starter klokken 14:00. 

Læs kommentarer (0)

Bookmaker anmeldelser

Mest populære kampe