Scandic » Anmeldelse
| Spiludbud | ![]() |
| Spilvarianter | ![]() |
| Odds/tilbagebetaling | ![]() |
| Livebetting | ![]() |
| Website | ![]() |
| Ind/udbetalinger | ![]() |
| Support | ![]() |
| Indsatspolitik | ![]() |
Dansk bookie med bred fodbolddækning
Scandic Bookmakers er en danskejet bookmaker der åbnede i 1997.Scandic blev (sammen med Danbook) i oktober 2011 opkøbt af Sportingbet. Købet faldt endeligt på plads i slut-januar 2012. Meldingen er at siderne skal køre videre som selvstændige brands, og man skulle således ikke komme til at se de samme odds.
Scandic (der også kan tilbyde poker og casino; live-casino kan dog først spilles fra marts) har fået dansk licens. Det betyder at man (fra slut-januar) skal logge ind med NemID.
Spiludbud
Scandics udvalg er koncentreret omkring fodbold, men der udbydes også odds på de fleste "store" turneringer indenfor ishockey, håndbold, tennis, de amerikanske sportsgrene som basketball, baseball og football, men også formel 1, golf, bandy, dart og - ikke mindst - et pænt udvalg på vintersport.
Indenfor fodbold favner Scandic bredt, og det er tydeligt at se at dette er det primære fokus-område. Mange lande dækkes (inklusive Malta, Marokko, Mexico og andre eksotiske destinationer), og i mange tilfælde dækkes også lavere rækker. I Danmark gås helt ned i serierækkerne.
Spiltyper
Scandic favner fodboldmæssigt særdeles bredt - og det uden at være overfladisk. Selv i perifære ligaer som den walisiske vil der typisk være over/under, handicap, ciffertips, halvleg/fuldtid, antal mål, hvilket hold scorer først etc.
Målscorerspil skal man dog op i de kendte ligaer for at finde.
En væsentlig mangel i Scandics spilrepertoire er asian handicap. I enkelte tilfælde kan man dog spille den asian variant der også går under benævnelsen "draw no bet".
I øvrige sportsgrene er spiltype-udvalget temmelig tyndt; ofte kan man kun spille rent på kampens udfald og evt over/under. I dansk ishockey er der dog også handicap. Og I NHL er der både 1X2 og moneyline, dvs inklusive ekstratid og straffeslag.
Odds
På tilbagebetalingsfronten har Scandic oppet sig en smule over de seneste år, i takt med den stigende konkurrence. Endnu er der dog et stykke vej helt op til toppen, og med et gennemsnit på lige under 92%, ligger Scandic nær bunden af det danske marked.
Dermed ikke sagt at man ikke kan støde ind i gode odds hos Scandic, for det sker ofte at de ligger højest i markedet på enkelte udfald. Dette hænder således både i de store fodboldligaer, på tennis mv., hvor Scandic ikke er blege for at gå imod markedet med højere odds på enkelte favoritter.
På plussiden tæller også at Scandic ofte er blandt de første med odds på flere ligaer, og især i den tidlige fase kan man godt finde markedsførende odds, og på trods af man hører til blandt de mindre udbydere på markedet holder man ofte odds så længe man kan inden der reguleres. Dog er det ikke alle ligaer Scandic har mod til at være "first mover" - især er odds på de dagligt aktive amerikanske sportsgrene, som NHL, NBA og MLB ofte meget forsinkede, og er først tilgængelige et stykke op ad dagen, hvor flere andre har tilsvarende odds klar tidligt om morgenen.
Livebetting
Selvom antallet af kampe der finder vej til livebetting hos Scandic ikke er voldsomt højt, vinder de en halv stjerne på at have et stort udvalg af spil undervejs i de enkelte events.
Det er på fodbold man er stærkest og selvom udvalget ikke er vanvittigt stort, kan man alligevel finde liveodds på mindre ligaer som fx den irske. Spilmulighederne på den enkelte kamp er rigtig gode, og på fodboldkampe kan man ofte finde 20-30 forskellige spil pr. kamp. Til en kamp i de store fodboldligaer kan der være endnu flere spil: 50-70 stykker.
Også på ishockey, basketball, håndbold- og tennissiden er man godt med.
Livebetting-konsollen er bygget ind i siden og er nem at tilgå. Tillige er det nemt at navigere mellem de åbne begivenheder og hurtigt placere sine spil.
Website
Scandics website er holdt i et simpelt design: man præsenteres simpelthen på forsiden for en række kolonner med de sportsgrene og dertilhørende ligaer/turneringer hvor der udbydes væddemål.
Problemet er at denne kolonne-menu er svær at finde rundt i; man skal scrolle frem og tilbage - og kigge godt efter - for at finde en given sportsgren og en given liga.
Der mangler en logisk menu som man selv folder ud; hvor man ganske vist skal klikke et par gange ekstra, men til gengæld skåner sine øjne for en masse unødig tekst.
Desuden er det en markant irritationskilde at man - hvis man vil vælge flere kampe til en kupon - skal navigere tilbage til hovedsiden for at vælge nye sportsgrene eller ligaer. Her ville det være hensigtsmæssigt med en menustruktur til navigering under sammensætning af sine spil.
Dog kan man hele tiden se sin spillekupon, så man ikke mister overblikket fuldstændigt.
Scandic har også en søgefunktion, som gør det nemt og hurtigt at finde et specifikt spil.
Ind- og udbetalinger
Hos Scandic kan der anvendes kreditkort, bankoverførsel, samt Neteller og Moneybookers til indbetaling. Og alle transaktioner er gebyrfri. Her har man tidligere opereret med kreditkort- og Neteller-gebyr, men disse er bortskaffet til stor glæde for alle kunder.
Et gebyr på 5% vil dog blive opkrævet i tilfælde af et beløb bliver indsat og hævet uden der bliver spillet for det fulde beløb.
Bankoverførsel: hvis man overfører inden kl. 18 mandag-torsdag, vil pengene være på ens Scandic-konto inden kl 15 næste dag.
Udbetalinger kan foretages til bank, Neteller og Moneybookers. Ved bankoverførsel til dansk bankkonto, ankommer pengene inden for 2 bankdage, for svenske og norske kunder er det 3 bankdage.
Man kan foretage een gebyrfri udbetaling om ugen. Derudover koster det 30 kr per udbetaling.
Support
Scandics hjemmeside er lavet på dansk, og kommunikation med support foregår ligeledes på dansk. Kontakt kan kun ske via mail (mailformular eller Scandic@scandicbookmakers.com). Svar kommer til gengæld som regel hurtigt. Kl. 9-23 (alle dage) tjekkes mails minimum hver halve time. Om natten skal man ikke regne med svar.
Indsatspolitik
Personlige limits forekommer hos Scandic, men mest markant er det at siden har nogle markedslimits, som nogle gange ikke fungerer helt optimalt. Man kan støde ind i at man kun kan få lov til at sætte en endog meget lav indsats på visse spil. Dette sker tilsyneladende når et udfald/et spil har nået en total-indsats der matcher hvad Scandic internt har sat som grænse for spillet. Og som oftest åbnes der først op for højere indsatser igen når Scandic manuelt har reguleret odds for det pågældende marked.
Naturligvis et system der er skabt for ikke at udsætte Scandic for en unødigt stor risiko på tidspunkter i døgnet hvor bemandingen er lav, men til tider til stor gene for brugeren, når markedet ikke tilpasses umiddelbart.
Konklusion
Er man ynder af spil på dansk fodbold, og fodbold generelt, er Scandic et rigtigt godt valg som bookmaker. Spiludvalget er vokset over de seneste år, lige så er tilbagebetalingen (der dog stadig ikke er prangende, men ind i mellem er der virkelig gode odds).
Besøg Scandic »
Anmeldelse opdateret d. 7. februar 2012, kl. 15:06 af BetXpert
Besøg Scandic »
|
|
Godt udvalg på fodbold og dansk sport Gebyrfri kort-indbetaling |
|
|
Ufleksibelt limit-system |
BetXpert rating:
Scandic ratings Spiludbud 
Spilvarianter 
Odds/tilbagebetaling 
Livebetting 
Website 
Ind/udbetalinger 
Support 
Indsatspolitik 
| Spiludbud | ![]() |
| Spilvarianter | ![]() |
| Odds/tilbagebetaling | ![]() |
| Livebetting | ![]() |
| Website | ![]() |
| Ind/udbetalinger | ![]() |
| Support | ![]() |
| Indsatspolitik | ![]() |
Tilbagebetaling, odds
| Gennemsnit: | 93.1% |
| Fodbold | |
| Champions Lge - 1X2 | 98,0% |
| Champions Lge - asian | N/A |
| Champions Lge - O/U | 93,7% |
| Europa League - 1X2 | 93,7% |
| Eng, Premiership - 1X2 | 98,0% |
| Eng, Premiership - asian | N/A |
| Eng, Premiership - O/U | 93,4% |
| Eng, Championship - 1X2 | 92,4% |
| Eng, League 1 - 1X2 | 90,9% |
| Ita, Serie A - 1X2 | 92,5% |
| Spa, Primera - 1X2 | 98,1% |
| Tys, 1. Bundesliga - 1X2 | 98,0% |
| Fra, Le Champ. - 1X2 | 92,6% |
| Dan, SAS Ligaen - 1X2 | 94,2% |
| Dan, Viasat div. - 1X2 | 90,8% |
| Nor, Tippeligaen - 1X2 | 91,7% |
| Sve, Allsvenskan - 1X2 | 91,6% |
| Hol, Æresdivisionen - 1X2 | 91,0% |
| Tyr, 1. liigi - 1X2 | 91,1% |
| Pol, Ekstraklassa - 1X2 | 91,0% |
| Ishockey | |
| Dan, AL Bank liga - 1X2 | 91,8% |
| Sve, Elitserien - 1X2 | 90,8% |
| NHL - 1X2 | 90,9% |
| NHL - over/under | 93,4% |
| NHL - moneyline | N/A |
| US Sports | |
| MLB - moneyline | 94,7% |
| NFL - moneyline | 94,7% |
| NBA - moneyline | 95,1% |
| Tennis | |
| ATP - moneyline | 93,3% |
| WTA - moneyline | 93,7% |
| Håndbold | |
| Dan, Herreligaen - 1X2 | 90,9% |
| Dan, Dameligaen - 1X2 | 90,9% |
| Tys, 1. Bundesliga - 1X2 | 91,2% |




