Ladbrokes » Anmeldelse
| Spiludbud | ![]() |
| Spilvarianter | ![]() |
| Odds/tilbagebetaling | ![]() |
| Livebetting | ![]() |
| Website | ![]() |
| Ind/udbetalinger | ![]() |
| Support | ![]() |
| Indsatspolitik | ![]() |
Bundrutineret britisk gigant med god service
Ladbrokes er en engelsk bookmaker, hvis historie går helt tilbage til 1886. Ladbrokes har gennem alle årene været en markant aktør på det britiske marked og var i sin tid banebrydende med åbningen af en kæde af spillebutikker i Storbritannien. Ladbrokes.com så dagens lys i 2000, og i dag har man mere end 2 millioner registrerede brugere i over 200 lande.Ladbrokes har fået dansk licens. Efter en måned uden sportsbetting (kun poker og casino) kan Ladbrokes tilbyde odds fra 2. februar (livebetting mangler dog stadig; endnu uvist hvornår det kommer på plads).
Spiludbud
Da Ladbrokes er en engelsk bookmaker, er det meget naturligt, at det er netop på de britiske sportsgrene og ligaer, man finder det største udbud af spil. Fodbold, rugby, speedway, snooker, cricket, heste- og hundevæddeløb dækkes intensivt i det britiske, med spiludbud ned i det lavere rækker og divisioner. Selvom fokus delvist er på det britiske marked, har Ladbrokes i de senere år også fået skabt sig en markant dansk profil, og der er således også meget at hente for danske kunder. Udover dækning af en lang række af de bedste europæiske fodboldligaer, udbydes også spil på tennis, håndbold, golf, ishockey, samt de amerikanske sportsgrene baseball, basketball og football, og dansk sport er generelt fint repræsenteret med de primære divisioner i alle gængse sportsgrene.
Spiltyper
På de enkelte kampe udbydes der i langt størstedelen af tilfældene også odds på specials, i form af over/under og handicapspil, mens man på fodboldkampe typisk også kan spille på halvleg/fuldtid, ciffertips, halvgardering, og for de største kampe endvidere scorecast, målscorere mv.
En mere og mere udbredt spilform er asian markets, hvor Ladbrokes, indenfor fodbold, har et meget pænt udbud. På handicap, såvel som over/under-spil, har Ladbrokes asian odds på størstedelen af de udbudte kampe.
Der er også et flot udvalg af spillespecials indenfor MLB, NHL, NBA og NFL (her er Ladbrokes desuden tidligt ude med odds).
Odds
Ladbrokes er godt med når det kommer til bredden i udbudte spil, sammenlignet med det konkurrerende marked. Men når det kommer til konkurrencedygtige odds og tilbagebetalingsprocenter, ser det knapt så flot ud. Snittet ligger i den nedre halvdel, lige omkring 92% (på de mest væsentlige områder).
Enkelte ligaer og sportsgrene skiller sig dog ud; engelsk fodbold ligger rigtig fint, men på en lang række andre fodboldligaer (herunder Serie A, Bundesligaen og Primeraen) ligger Ladbrokes helt i bund, omkring 89%. På de nordiske ligaer peger pilen dog en smule op, selvom det lige præcis ikke er helt nok til at Ladbrokes krydser gennemsnittet i markedet.
Dette er således det generelle billede; på udvalgte områder er Ladbrokes pænt med, mens de på andre går helt i bund på den teoretiske tilbagebetaling, hvilket går lidt ud over oddsene.
Livebetting
Ladbrokes livebetting er veludbygget og fungerer godt. Det er overskueligt og simpelt, og udvalget er flot: Fra engelsk Conference League over russisk ishockey til cricket og alt muligt andet. Indgangen til live-konsollen findes til højre på forsiden af hjemmesiden, hvor man kan klikke sig ind via liste over de kampe der kan spilles på lige nu. Ved hver begivenhed er et varierende udvalg af spil. Hvilke, afhænger i høj grad af kampens væsentlighed (der er forskel på en kamp fra de nedre rækker og en Premier League-kamp).
Website
Ladbrokes var en af de første bookmakere der gik online, og det kan ses: Der er styr på sagerne. Med tiden har de gjort sig gode erfaringer med opbygning af et bookmaker-website, og siden har udviklet sig i takt med markedet. Siden er ikke pyntet op med et lækkert grafisk design, men er holdet i det simple, hvilket fremmer overblikket. Layoutmæssigt ligger man bestemt i den pæne ende, med en brugervenlig navigation, om end et par funktionelle features skæmmer en smule (bl.a. en folde-ud-menu der nogle gange er en smule langsommelig, en visning af ens aktuelle saldo der kun kan ses hvis man selv "tryller" den frem, mv.)
Ladbrokes har udover websitet, også en wap-side, hvor man via mobiltelefon kan logge ind og placere spil mens man er på farten. Wap-siden hører til blandt de bedste på markedet, og kan besøges på http://wap.ladbrokes.com
Ind- og udbetalinger
Ladbrokes dækker stort set alle de betalingsformer man som spiller benytter sig af, og fælles for dem alle er at de er gebyrfri - både ved indbetaling og udbetaling. Udbetalinger via bankoverførsler ekspederes som regel på 1-2 bankdage, hvilket er endnu et plus i bogen på dette område, hvor Ladbrokes er blandt de allerbedste.
Support
Som en af markedets største bookmakere er det naturligt, at Ladbrokes kan tilgås på en lang række sprog. Siden findes derfor også i en dansk version, med dertil hørende dansk personale. Dette betyder at du kan kontakte Ladbrokes på dansk pr. email. Ønsker man telefonisk kontakt, er dette også muligt via dansk gratisnummer. For alle kontaktformer skal det dog bemærkes at der kun er umiddelbart svar at forvente indenfor åbningstiden, som er hverdage fra kl. 10-18. Derfor kan man nogle gange opleve svartider på et par dage hos Ladbrokes.
Indsatspolitik
Som det efterhånden er blevet udbredt mange steder, kan man hos Ladbrokes ikke bortse en moderat risiko for at støde ind i en begrænsninger på de indsatser man får lov at sætte på sine spil. Som udgangspunkt accepterer Ladbrokes alle spil, men fra tid til anden kan man opleve generelle limits på enkelte spil. Dette drejer sig oftest om væddemål på specielle begivenheder som prisuddelinger og tv-shows. Ladbrokes praktiserer også personlige limits, men som oftest falder disse ikke prompte og sjældent på andet end mindre sportsgrene (nichesportsgrene, tennis o.l.). Når personlig limit tildeles en kunde, er det typisk afgrænset til den/de sportsgrene hvor kunden er et "problem", og man kan således godt spille ufortrødent videre på andre sportsgrene.
Konklusion
Ladbrokes efterlader generelt et stærkt indtryk, både hvad angår spiludbud, hjemmeside, ind- og udbetalinger, samt supportmuligheder. Tilbagebetalingen er på de mest populære områder godkendt, og som en af de mest etablerede bookmakere, kan der ikke sættes en finger på soliditeten, og Ladbrokes er dermed klart anbefalelsesværdigt til spillere af enhver type.
Besøg Ladbrokes »
Anmeldelse opdateret d. 4. februar 2012, kl. 09:18 af BetXpert
Besøg Ladbrokes »
|
|
God service |
|
|
Relativt lav tilbagebetaling |
BetXpert rating:
Ladbrokes ratings Spiludbud 
Spilvarianter 
Odds/tilbagebetaling 
Livebetting 
Website 
Ind/udbetalinger 
Support 
Indsatspolitik 
| Spiludbud | ![]() |
| Spilvarianter | ![]() |
| Odds/tilbagebetaling | ![]() |
| Livebetting | ![]() |
| Website | ![]() |
| Ind/udbetalinger | ![]() |
| Support | ![]() |
| Indsatspolitik | ![]() |
Tilbagebetaling, odds
| Gennemsnit: | 92.8% |
| Fodbold | |
| Champions Lge - 1X2 | 94,1% |
| Champions Lge - asian | 95,8% |
| Champions Lge - O/U | 93,0% |
| Europa League - 1X2 | 93,4% |
| Eng, Premiership - 1X2 | 92,7% |
| Eng, Premiership - asian | 96,5% |
| Eng, Premiership - O/U | 92,2% |
| Eng, Championship - 1X2 | 93,3% |
| Eng, League 1 - 1X2 | 93,7% |
| Ita, Serie A - 1X2 | 93,6% |
| Spa, Primera - 1X2 | 93,2% |
| Tys, 1. Bundesliga - 1X2 | 94,0% |
| Fra, Le Champ. - 1X2 | 89,0% |
| Dan, SAS Ligaen - 1X2 | 91,7% |
| Dan, Viasat div. - 1X2 | 91,6% |
| Nor, Tippeligaen - 1X2 | 92,5% |
| Sve, Allsvenskan - 1X2 | 92,5% |
| Hol, Æresdivisionen - 1X2 | 88,9% |
| Tyr, 1. liigi - 1X2 | 89,0% |
| Pol, Ekstraklassa - 1X2 | 89,3% |
| Ishockey | |
| Dan, AL Bank liga - 1X2 | 92,5% |
| Sve, Elitserien - 1X2 | 93,4% |
| NHL - 1X2 | 91,2% |
| NHL - over/under | 95,9% |
| NHL - moneyline | N/A |
| US Sports | |
| MLB - moneyline | 95,2% |
| NFL - moneyline | 97,6% |
| NBA - moneyline | 95,6% |
| Tennis | |
| ATP - moneyline | 93,5% |
| WTA - moneyline | 93,1% |
| Håndbold | |
| Dan, Herreligaen - 1X2 | 90,8% |
| Dan, Dameligaen - 1X2 | 90,6% |
| Tys, 1. Bundesliga - 1X2 | 90,4% |




