Bet24 » Anmeldelse


Bet24
Bet24 ratings
Spiludbud
Spilvarianter
Odds/tilbagebetaling
Livebetting
Website
Ind/udbetalinger
Support
Indsatspolitik

Dansk bookmaker med fint udvalg og god livebetting

Bet24 blev startet af danskere i 2001, men blev i 2006 overtaget af MTG-koncernen. Der er dog stadig mange danskere i firmaet, og stadig et tydeligt dansk og nordisk fokus. De tilbyder et flot udvalg på nordiske sportsbegivenheder og man kan tilmed få odds på diverse hjemlige begivenheder, fx folketingsvalg eller tv-programmer som X-faktor.

Bet24 fik dansk licens (til sportsbetting, poker og casino; games og live-casino mangler dog endelig godkendelse) da det Danske Spillemarked blev åbnet 1. januar 2012. Det betyder at danske kunder skal sørge for at registrere deres CPR-nummer på siden (via "Kontoinformation" og "Min konto"), og fra 1. februar skal danskere benytte NemID for at kunne logge ind.

 

Spiludbud

Til dagligt har Bet24 især fokus på fodbold, hvor der dækkes dusinvis af ligaer, men der dækkes selvfølgelig også sportsgrene som basketball, NFL, håndbold, ishockey, tennis, etc. Og så desuden nogle sportsgrene, som ikke dækkes af alle bookmakere: Såsom bandy, cykling, vintersport, golf, boksning og Formel 1.

Udvalget er i den gode ende, fx mht dansk fodbold (ned til serie 1) og håndbold (ned til 2. division).

Bet24 skal fremhæves for at være hurtigt ude med odds, når det kommer til begivenheder med høj fokus for det nordiske publikum. Danske kampe i fodbold, håndbold og ishockey er tidligt tilgængelige, mens mindre europæiske ligaer i visse tilfælde først er online dagen før kamp.

 

Spiltyper

Bet24 har halvgardering, handicap, over/under, ciffertip og halvleg/fuldtid på de fleste fodboldkampe og på en lang række udvalgte kampe er der desuden et hav af specialspil såsom første målscorer, anytime goalscorer, antal advarsler, etc.

Det er her tydeligt, at fodbold er den primære sportsgren. På håndbold, ishockey og tennis er antallet af spiltyper typisk begrænset. Oftest er der over/under spil, men herudover er det sparsomt. Der vil dog være udvalgte kampe med flere specialspil.

 

Odds

Bet24 havde for år tilbage en meget konkurrencedygtig generel tilbagebetaling, men markedets udvikling og den øgede konkurrence har gjort at man er blevet overhalet. Gennemsnitligt ligger Bet24 lige omkring de 92% (snittet for bookmakerne på det danske marked er 92,6%).

Den højeste tilbagebetaling findes på de højt profilerede fodboldligaer (93% for Premier League og Superligaen, 92,5% for Serie A og Primera) samt på NHL (94,6% for over/under) og NFL (95,4%).

Dertil kommer "Dynamite Odds": 100 procents tilbagebetaling på udvalgte kampe.

 

Livebetting

Bet24 har stablet en solid livebetting feature på benene så man kan spille på igangværende kampe indenfor fodbold, tennis, ishockey, håndbold etc...

Der er et fint udvalg, og oversigten og det at foretage et spil er nemt at gå til. Navigationen er hurtig og der er som oftest en del forskellige odds at hente i de forskellige kampe. Specialspil på enkelte spillere og begivenheder i kampen tilbydes til næsten hver livekamp, hvor de gængse spil på vinder, næste mål og over/under også er mulige.

Bemærk også at Bet24 tilbyder gratis livestreaming af diverse sportsbegivenheder, fx Champions League. Dette gælder for kunder der har spillet inden for de seneste to dage.

 

Website

Websitet har en logisk opbygning, via klare menuer. Går man fra startsiden til "SPORT", ser man (foruden dagens nyheder og eventuelle tilbud, samt en livebetting-oversigt) en væddemålsoversigt inddelt i sportsgrene. Man kan så klikke sig videre og folde henholdsvis lande og ligaer ud.

Man kan ligeledes hurtigt få et overblik over sin konto-status under "Konto information" (dog lidt irriterende at denne ikke kan tilgås fra startsiden; man skal ind på fx "SPORT" for at kunne tilgå sine konto-oplysninger; til gengæld kan de dér ses tydeligt til venstre på siden).

Man kan nemt følge hvilke spil man har valgt, i en løbende spillekupon der vises oven over sportsgrens-menuen.

Det er også positivt, at man kan søge på begivenheder ud fra holdnavne. En funktion ikke alle bookmakere har, og som er guld værd hvis det skal gå lidt stærkt.

 

Ind- og udbetalinger

Transaktions-mulighederne er fine. Til indbetaling kan anvendes kort (VISA og MasterCard), bankoverførsel (tager 2-5 dage), Citadel, Entropay, Neteller og Moneybookers.

Man kan også indbetale hvis man har et almindeligt Dankort. Dette foregår via Moneybookers - men man behøver ikke åbne en MB-konto. Til gengæld skal man have en MB-konto hvis man vil udbetale via Dankort.

Udbetaling kan foretages til VISA, bank, Neteller eller Moneybookers.

Man skal udbetale til samme betalingssløsning/samme konto/samme kort som blev brugt til at indbetale med.

Tid før pengene ankommer: 3-5 bankdage for kort, 1 bankdag for Moneybookers og NETeller, 1-3 bankdage for Internetbank, 1-3 bankdage for bankoverførsel.

Generelt skal indbetalinger omsættes, inden der kan udbetales, f.eks. kan spillekontoen ikke udelukkende bruges til at indbetale og udbetale penge. Et gebyr på 4% af beløbet vil blive pålagt alle Moneybooker, NETeller, PaySafe ind- og udbetalinger, hvis der ikke har været omsætning af beløbet.

Der tages et gebyr på 2,5% af det indsatte beløb ved indbetaling med kort. Her er mindste beløb 100 kr. Transaktioner med bank, Neteller og Moneybookers er gebyrfri. Mindste indbetaling ved Moneybookers er hvad der svarer til 15 euro.

Alle udbetalinger er gratis, dog kan der forekomme gebyr på internationale overførsler.

 

Support

Support er åben 24 timer i døgnet, via livechat, mail og telefon.

Mail: support.denmark@bet24.com eller via mailformular på siden.

Telefon: gratis dansk nummer: 8088 6045.

Supporterne er dansk-sprogede eller som minimum svensk/norsk. Mellem kl. 8 og 23 hver dag er der god chance for dansk support.

Svartiden er i den gode ende (om dagen: Livechat: få sekunder. Mail: veksler mellem 10 og 60 minutter), og kvaliteten af svarene er generelt høj.

 

Indsatspolitik

Bet24 har et udmærket rygte inden for limitering og er ikke udbredt kendt for at begrænse deres kunders indsatser.

Dog er der på enkelte begivenheder en generel beløbs-grænse, der begrænser den maksimale gevinst. Dette er ofte på specielle begivenheder og special spil generelt.

Enkelte kunder har endvidere oplyst os om, at de generelt er blevet pålagt en grænse for hvor meget der må vindes på én dag eller et enkelt spil. Disse grænser kan være ned til 5.000 kr. pr. dag.

 

Konklusion 4.5 af 5

I det samlede billede ligger Bet24 nydeligt i feltet. På de sekundære ligaer og sportsgrene ligger man i bunden af markedet, mens man på de markeder der har størst interesse for det danske publikum ligger pænt til hvad angår udvalg af spil. Dansk fodbold og håndbold, samt europæisk topfodbold er Bet24s bedste områder, og det er også her de højeste tilbagebetalinger findes.

Websitet er nemt at finde rundt på, og indeholder det man har brug for når man vil shoppe odds og placere spil. På support-området er Bet24 rigtigt godt med; man kan hele døgnet kontakte kundeservice på dansk, og få et hurtigt og opklarende svar (på dansk eller svensk/norsk).

Alt i alt har Bet24 en god pakke, der bestemt kan anbefales til danske kunder.

 

Besøg Bet24 »

 

Anmeldelse opdateret d. 2. februar 2012, kl. 09:30 af

Besøg Bet24 »


Aktuelle bonuser

BONUS:


Signup: 100% op til 1000 DKK

Flere detaljer


Positive egenskaber Godt udvalg
God livebetting
Support 24/7
Negative egenskaber Lav tilbagebetaling på sekundære rækker

BetXpert rating:
Bet24 ratings
Spiludbud
Spilvarianter
Odds/tilbagebetaling
Livebetting
Website
Ind/udbetalinger
Support
Indsatspolitik

Besøg Bet24

Tilbagebetaling, odds

Gennemsnit: 92.6%
 
Fodbold
Champions Lge - 1X2 94,4%
Champions Lge - asian 92,9%
Champions Lge - O/U 92,9%
Europa League - 1X2 92,3%
Eng, Premiership - 1X2 92,7%
Eng, Premiership - asian N/A
Eng, Premiership - O/U 92,3%
Eng, Championship - 1X2 92,0%
Eng, League 1 - 1X2 90,9%
Ita, Serie A - 1X2 92,4%
Spa, Primera - 1X2 93,1%
Tys, 1. Bundesliga - 1X2 94,0%
Fra, Le Champ. - 1X2 92,2%
Dan, SAS Ligaen - 1X2 93,0%
Dan, Viasat div. - 1X2 92,1%
Nor, Tippeligaen - 1X2 92,1%
Sve, Allsvenskan - 1X2 92,2%
Hol, Æresdivisionen - 1X2 92,1%
Tyr, 1. liigi - 1X2 92,0%
Pol, Ekstraklassa - 1X2 91,9%
 
Ishockey
Dan, AL Bank liga - 1X2 91,7%
Sve, Elitserien - 1X2 93,1%
NHL - 1X2 92,5%
NHL - over/under 94,5%
NHL - moneyline N/A
 
US Sports
MLB - moneyline N/A
NFL - moneyline 95,3%
NBA - moneyline 93,9%
 
Tennis
ATP - moneyline 93,5%
WTA - moneyline 93,7%
 
Håndbold
Dan, Herreligaen - 1X2 91,3%
Dan, Dameligaen - 1X2 91,3%
Tys, 1. Bundesliga - 1X2 90,4%
 
Sammenlign tilbagebetalinger



Besøg Bet24 »

Behov for hjælp?

Har du problemer med en bookmaker, eller føler du dig uretfærdigt behandlet?

 

Så send en email til mail@betxpert.com og beskriv problemet så detaljeret som muligt.

 

Så vil vi hjælpe dig så godt vi kan!

Bookmaker ratings Top 10

Ti seneste artikler

22/02
10/02
10/02
09/02
08/02
06/02
06/02
02/02
27/01
23/01

Bookmakere, nyheds-oversigt