888sport » Anmeldelse

888sport Besøg 888sport
888sport - Stort udbud på velkendt platform
BetXpert rating:
Mange specialspil
Ingen gebyrer
Sjældent markedet højeste odds
Dårligt dansk visse steder
Ingen betaling via Skrill

Tilbagebetaling, snit

94,4%
Vis alle tilbagebetalinger (fold ud)
888sport bonus på 2000 DKK

888sport tilbyder alle nye kunder en bonus på 100% på første indbetaling, op til 2.000 DKK


Vis flere detaljer
Anmeldelse af 888sport
888sport ratings
Spiludbud
Spilvarianter
Odds/tilbagebetaling
Livebetting
Website
Mobil platform
Ind/udbetalinger
Support
Indsatspolitik
Denne side indeholder henvisnings-links.

I september 2015 trådte 888sport atter ind på danske marked efter knap 4 års fravær.

I forhold til tidligere, er især odds og spiludbud forbedret markant, ligesom tidligere tiders tvivlsomme omgang med det danske sprog ikke længere er så udpræget. Der er stadig sprogmæssige problemer hist og her, men man føler sig ikke længere hensat til en fuldstændig automatisk oversættelse.

Bookmakeren udspringer - som navnet antyder - af "triple-8 familien", som har dybe rødder i spilleverdenen. Selskabet har gennem en årrække markeret sig stærkt indenfor især casino og poker. Med stående bonustilbud rettet mod både nye og eksisterende kunder, samt særdeles konkurrencedygtige odds, alt sammen baseret på samme stabile software/platform som Unibet, er vi fortrøstningsfulde mht igen at byde 888sport velkommen på BetXpert.

 

Spiludbud

Spiludbuddet fokuserer, som de fleste andre steder, på de store sportsgrene og ligaer. Den primære sport er fodbold, og den bedste dækning findes på de store ligaer. Som oftest kan man allerede fra tidligt på ugen spilles på weekendens begivenheder i stort set hele udbuddet.

Indenfor de fleste sportsgrene dækker udbuddet langt ned i sekundære ligaer, og det er sjældent man bemærker en begivenhed eller sportsgren der ikke findes spil på.

For de spillere der allerede er bekendt med Unibet, vil udbuddet vække genkendelse. Dette skyldes at de to udbydere anvender samme leverandør (Kambi), og medfører at der er stort set 1:1 match mellem det udbud du finder hos 888sport og hos Unibet. Enkelte steder vil der findes markeder som kun udbydes hos den ene, men i det store hele er udbuddet identisk.

 

Spiltyper

På de enkelte kampe og begivenheder finder man et af markedets største udvalg af forskellige spilmuligheder, herunder et væld af specialspil.

Der tilbydes således den helt store palette af specialspil på stort set alle sportsgrene og ligaer som i forvejen har bare en smule bevågenhed, fx. via TV-dækning. Man finder alle tænkelige former for kampspecials, spillerspecials, spil på diverse margins og over/under, samt meget mere.

På en vilkårlig kamp fra Superligaen eller Premier League er det ikke usædvanligt at finde over 200 forskellige spil. Går man nogle trin længere ned, til den danske 2. division eller engelske National League, møder man flere end 30 spiltyper pr. kamp.

Igen skal nævnes at udvalget af spiltyper er stort set identisk med Unibet, pga. den fælles leverandør.

 

888sport Odds

Målt på teoretisk tilbagebetaling, ligger 888sport i toppen af markedet, vurderet alene på de 30+ ligaer som BetXpert løbende overvåger og måler tilbagebetalinger på. Denne flotte status til trods, så skiller de sig sjældent ud, dvs. man finder ikke ret mange enkelt-ligaer hvor de mønstrer markedets højeste tilbagebetaling.

Fordelen ved at den høje tilbagebetaling er spredt ud over mange ligaer, er at man som kunde tilbydes et produkt som bredt set tilbyder en attraktiv margin. Ulempen er derimod at man - teoretisk - sjældent vil få markedets højeste odds på enkelte ligaer og/eller udfald.

Bevæger man sig væk fra de allermest profilerede sportsgrene og ligaer, og længere ned i det mere sekundære udbud, oplever man da også at de teoretiske tilbagebetaling daler markant.

Stikprøver viser at odds hos 888sport og Unibet følges 100% ad. Hvad du får hos den ene udbyder, kan du også få hos den anden.

 

888sport Livebetting

Ligesom på pre-match udbuddet, er man også langt fremme i markedet hvad angår livebetting, så også på dette punkt er der sket en markant forbedring i forhold til seneste optræden på det danske marked.

Igen kan det vældige udbud af både kampe og spiltyper tilskrives leverandøren, Kambi, og igen er dette stort set identisk med hvad man finder hos Unibet, både hvad angår spiltyper og odds. En væsentlig forskel mellem de to platforme er dog at 888sport ikke tilbyder live streaming.

I livebetting platformen finder man åbne spil stort set 24/7, og de forskellige livekampe kan kombineres til multispil. Har man spillet på en begivenhed live, vil man ofte også kunne gøre brug af "Cash-in" funktionen, som tilbyder at man undervejs kan "sælge" sit live-spil tilbage, hvis man af en eller anden grund har mistet troen eller ønsker at hjemtage gevinsten før begivenheden er færdigspillet.

 

Website

Hjemmesiden er opbygget i Flash - en teknologi der kan være udfordrende for brugervenligheden, men som fungerer stort set upåklageligt her. Man kan nemt navigere frem og tilbage mellem sportsgrene, ligaer og kampe via browserens frem/tilbage-knapper, og de underordnede menuer og navigationer præsenterer de fleste steder indholdet på logisk vis.

Som det efterhånden er standard, opereres med en betslip som altid er tilgængelig på siden, og via denne har man også nem og hurtig adgang til igangværende og tidligere spil. Dog savnes i kundeområdet et overblik over hvor langt man er nået med gennemspilning af bonus.

En hage ved den aktuelle hjemmeside er at man automatisk logges ud efter 10-15 minutters inaktivitet. Dette er specielt uhensigtsmæssigt i forbindelse med livebetting, og trækker ned i bedømmelsen.

Endvidere trækker det ned at der kommunikeres via sløsede oversættelser (fra engelsk til dansk) i flere sammenhænge, bl.a. omkring så vigtige områder som regler og vilkår. Dette kan give anledning til væsentlige misforståelser. De fleste steder er teksterne fulgt af en anmærkning om man i tvivlstilfælde skal henholde sig til den originale (engelske) tekst, men den største udfordring ved dette er at danske besøgende altid viderestilles til den danske version af 888sport, og dermed ikke kan tilgå den engelske udgave uden avancerede, tekniske krumspring...

 

888sport Mobil

Når man er på farten kan 888sport tilgås mobilt på en platform der mht. muligheder stort set modsvarer desktop-udgaven. På mobiludgaven findes det samme store spiludbud - både prematch og livebetting - og man navigerer nemt rundt i den mobile platform.

Er man endnu ikke kunde, er det muligt at oprette en konto mobilt uden brug af NemID - som i øvrigt heller ikke skal benyttes ved mobilt login. Mangler man penge på sin konto, kan der via mobilen foretages ind- og udbetalinger ved brug af de samme kilder som på desktop-udgaven.

 

Ind- og udbetalinger

Til indbetaling kan anvendes de mest gængse kreditkort, samt bank, Paypal og Neteller. Når man skal udbetale anvendes "kildeprincippet", dvs. man skal først udbetale til samme kilde som man indbetalte fra, og samme betalingsmetoder er således tilgængelige til udbetaling.

Alle ind- og udbetalinger er gebyrfri, men vær opmærksom på, at der kan opstå kurstab ved veksling fra DKK til anden valuta på Neteller eller Paypal, Ligeledes kan man ved udbetaling til bank komme ud for at ens bank tager et gebyr for modtagelse af pengene.

Trods den brede palette af betalingsmuligheder, savnes især Skrill som betalingsform. Har man fx et Skrill MasterCard kan end ikke dette benyttes via betalingsformerne Paypal og kreditkort.

 

Support

Der tilbydes dansksproget support via email/online formular og telefon (gratisnummer). For Danmark er den telefoniske support tilgængelig i hverdagene fra kl. 10-22 og i weekenden fra kl. 10-18. Umiddelbart virker den begrænsede åbningstid i weekenden som en uforståelig prioritering, da det typisk er dér folk spiller mest, men 888sport melder, at de faktisk har færre henvendelser i weekenden end i hverdagene.

Man kan skrive til den danske support på dansk, men afhængigt af hvilken dag og hvilken tid på døgnet man kontakter dem, kan man opleve at blive besvaret på engelsk. Dette forhold, samt en manglende livechat, trækker ned i denne anmeldelse.

Responstiden på email/online formular efterlader også noget at ønske. Ved afsendelse af email/formular, modtager man en bekræftelse der lover svar indenfor 24 timer. Vi har endnu ikke oplevet at denne frist blev overskredet, men svartiden er oftest mere end 6 timer og nogle gange også over 12 timer. Har man et akut problem bør man derfor ty til den telefoniske support - hvis man da vel at mærke er så heldig at det sker indenfor for den telefoniske åbningstid...

En nogenlunde tilsvarende responstid kan forventes når man skal verificere sin konto ved første udbetaling. I den proces udbedes typisk kopi/scan af pas, kreditkort og bankudtog førend udbetalingen gennemføres.

På positivsiden skal nævnes den særdeles udførlige hjælpeguide som stilles til rådighed på hjemmesiden. Den indeholder et væld af emner og spørgsmål, og man kan også søge i den for at finde svar på præcist det spørgsmål man ønsker. Hvor omfattende guiden end er, så kan den ikke gøre det ud for den menneskelige support som med de aktuelle support-muligheder er lidt for svært tilgængelig.

 

Indsatspolitik

Vores erfaringer med 888sports indsatspolitik er primært indhentet i deres første periode på det danske marked (før 2012), men det er vores indtryk at de i dag fører en tilsvarende indsatspolitik.

Som kunde oplever man nu og da en markedslimit, hvor der for alle kunder indlægges en øvre indsatsgrænse på enkelte begivenheder. Denne limit anvendes typisk på nichemarkeder eller på markeder med lav likviditet (fx. en kamp fra sekundær liga kort efter den er åbnet for spil, og markedet endnu ikke er "sat").

Generelt er de ikke kendt for at acceptere de helt store indsatser, men omvendt har de heller ikke rygte for at være sparsomme når først spil godkendes, og der spilles på "store" markeder med høj likviditet.

 

Samlet vurdering 4.0 af 5

888sport kommer nok aldrig til at vinde en dansk sprogpris, men kan man leve med klodsede oversættelser hér og dér, er det bestemt en bookmaker der kan anbefales.

På helt centrale områder som spiludbud, spiltyper, odds og livebetting scores rigtig højt, hvilket kan tilskrives at software og platform allerede er afprøvet og etableret på det danske marked via leverandørens samarbejde med Unibet.

Dette betyder mange specialspil og høj tilbagebetaling på størstedelen af de mest populære markeder, om end oddsene typisk er afbalancerede, så de kun sjældent stikker ud som markedets absolut højeste.

Har man allerede en konto hos Unibet, findes der stadig ræson i at engagere sig med 888sport; nok opererer de to udbydere med samme udbud og odds, men der findes også forskelle, bl.a. i særskilte bonustilbud til både nye og eksisterende kunder.

 

Anmeldelse opdateret d. 19. februar 2017, kl. 21:51 af

Opret din konto hos 888sport her »

Behov for hjælp?

Har du problemer med en bookmaker, eller føler du dig uretfærdigt behandlet?

 

Så send en email til mail@betxpert.com og beskriv problemet så detaljeret som muligt.

 

Så vil vi hjælpe dig så godt vi kan!

Bookmaker ratings Top 10