VM i langrend og skihop: Optakt og tips

VM i langrend og skihop: Optakt og tips
Emne: Optakter
Af , Man. 21. feb. 2011, 12:12
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta


TV-dækning
Eurosport, NRK, SVT & ARD/ZDF vil sende alle konkurrencer direkte fra Holmenkollen.

VM-programmet

Onsdag 23. februar
kl. 12.00 Langrend, klassisk, kvalifikation - 5 km kvinder/10 km mænd

Torsdag 24. februar
Kl. 13.30 Langrend sprint kvalifikation, fri teknik - kvinder og mænd
Kl. 15.00 Langrend sprint finale, fri teknik - kvinder og mænd

Fredag 25. februar
kl. 12.30 Skihop normalbakke, kvalifikation - mænd
kl. 15.00 Skihop normalbakke, kvinder

Lørdag 26. februar
Kl. 10.00 Kombineret skihop normalbakke
kl. 11.30 Langrend 15 km jagtstart - kvinder
Kl. 13.00 Kombineret langrend, Gundersen, 10 km
Kl. 15.00 Skihop normalbakke - mænd

Søndag 27. februar
Kl. 12.00 Langrend 30 km jagtstart - mænd
Kl. 15.00 Skihop normalbakke, hold - mænd

Mandag 28. februar
Kl. 11.30 Kombineret skihop normalbakke, hold
Kl. 13.00 Langrend 10 km klassisk - kvinder
Kl. 15.00 Kombineret langrend, hold, 4 x 5 km

Tirsdag 1. marts
Kl. 13.00 Langrend 15 km klassisk - mænd

Onsdag 2. marts
Kl. 11.00 Kombineret skihop stor bakke
Kl. 12.15 Langrend, Team sprint, kvalifikation, klassisk - kvinder og mænd
Kl. 14.15 Langrend, Team sprint, finale, klassisk - kvinder og mænd
Kl. 16.00 Kombineret langrend, Gundersen, 10 km
Kl. 18.00 Skihop stor bakke, kvalifikation - mænd

Torsdag 3. marts
Kl. 14.00 Langrend, 4 x 5 km stafet - kvinder
Kl. 17.00 Skihop stor bakke, mænd

Fredag 4. marts
Kl. 11.30 Kombineret skihop stor bakke, hold
Kl. 12.45 Langrend, 4 x 10 km stafet - mænd
Kl. 16.00 Kombineret langrend, hold, 4 x 5 km

Lørdag 5. marts
Kl. 12.00 Langrend 30 km, fællesstart, fri teknik - kvinder
Kl. 15.30 Skihop stor bakke, hold - mænd

Søndag 6. marts
Kl. 13.00 Langrend 50 km, fællesstart, fri teknik - mænd

Kommentarer (32) Til kommentarer

VM i langrend, skihop og nordisk kombination afvikles i Oslo 23. februar-6. marts. Læs Nicolai Kristensens optakt og se spilforslagene...

 

Oslo er vært for verdensmesterskaberne for fjerde gang.

 

Fælles for de tidligere VM i den norske hovedstad er at værtsnationen har haft et godt VM. I 1952 vandt Norge 3 af 6 mulige guldmedaljer. I 1966 var det 5 ud af 10. I 1982 var det 7 ud af 14.

 

Denne gang kan Norge dog ikke tage halvdelen af guldet – simpelthen fordi der er 21 guldmedaljer som skal deles ud i mesterskaberne, som starter torsdag 23. februar og slutter den 6. marts med 50 km langrend for mænd.

 

Tips vil løbende blive lagt ud her på BetXpert.

 

I skrivende stund ligger 3 tips klar på denne side:

http://betxpert.com/ekspert/nicolai-kristensen

 

Følgende optakt gennemgår favoritterne (plus et lille kig på danskerne) i de forskellige discipliner og lister programmet, de relevante links samt de TV-stationer der viser konkurrencerne,

 

-----------------------------------------------------------

 

Links

VM kan følges på rigtig mange måder. Det er således muligt at få en app til sin telefon:

http://itunes.apple.com/app/oslo2011/id414189244?mt=8#

 

VM har også sin officielle hjemmeside:

http://www.oslo2011.no/

 

Det internationale skiforbunds hjemmeside:

http://www.fis-ski.com/

 

-----------------------------------------------------------

 

LANGREND 

 

De små nationer (herunder DK)

VM er for alle lande, men der er bare ikke plads til alle i selve VM-løbet. Derfor er der blevet indført en kvalifikation på 5 og 10 km klassisk.

 

Her vil vi få se en del eksotiske løbere som bl.a. Cesar Baena fra Venezuela, som kom til Norge uden stave. Han har anskaffet sig et par og er klar til konkurrence. Ved sidste VM var han langt over en halv time efter den bedste dansker på 10 km.

Phillip Boit er en anden fascinerende deltager. Den 40-årige kenyaner stopper sin karriere efter dette VM. Boit blev kendt i Norge i 1998, da han blev modtaget ved målstregen med et knus af guldvinder Bjørn Dæhlie der havde insisteret på at lade medaljeoverrækkelsen vente indtil Boit var kommet i mål som nr 92 og sidst. Boit gav derefter en af sine sønner fornavnet ”Dæhlie”.

Det er også på disse distancer vi får de danske deltagere at se. Danmark stiller faktisk med ikke færre end 6 skiløbere til dette VM. De største forhåbninger ligger til Kristian Wulff og Jonas Thor Olsen. De vil dog med meget stor sandsynlighed ikke være i nærheden af noget som bare ligner en medalje. De øvrige deltager fra Danmark er Asger Fischer Mølgaard, Lasse Hulgaard, Jens Hulgaard og Niviaq Berthelsen.

Sprint kvinder

VM starter først rigtig torsdag den 24 februar, hvor de første medaljer er på højkant. Det kommer til at ske i sprint, som på forhånd ser meget åben ud for både kvinder og mænd. Lad os starte med kvinderne.


Her er der mange som kan vinde. Den lokale favorit Marit Bjørgen er en af dem. Hun kan overgå Välbes rekord fra Trondheim i 1997 på 5 guldmedaljer. Det bliver dog næppe nemt for Bjørgen, som i sprinten er ude på sin dårligste distance. Hun har været svingende denne sæson i sprint, men må ikke afskrives.


Randall vandt den sidste test før VM i Drammen og er en god afslutter i sprint. Follis har lige manglet det sidste denne sæson, men er som regel med fremme og kan måske godt tage en medalje. Majdic ville ønske det var i klassisk teknik sprinten skulle gå. Hun er dog ikke helt væk.

Sprint mænd

Der er lagt op til en meget spændende sprint for mænd. Emil Jönsson vandt generalprøven i Drammen, men han har aldrig gået godt i et mesterskab. Han kan vinde men der er flere favoritter.

Petukhov fra Rusland har en fantastisk fart, dog er han ikke altid lige god til at gå i felter. Hjemmebanenationen Norge har også flere bud i denne sprint. Petter Northug må aldrig afskrives, men jeg vil blive overrasket om han skulle vinde guld. Eirik Brandsdal, Anders Gløersen og Ola Vigen Hattestad viser god form.

Længere distancer (damer)

Marit Bjørgen: Hun er den største favorit i hele VM. Bjørgen har vundet alt denne sæson ud over sprint. Hun vil være favorit på alle 3 distanceløb under VM. Størst favorit vil hun være på 10 km klassisk og på 15 km jagtstart. Hun har været suveræn på 10 km klassisk denne sæson og på jagtstarten kunne det ligne at hun og Kowalczyk ville kunne tage afstand i klassisk.

 

Norges damer vil være store favoritter til at vinde stafetten. Det er lidt usikkert om Bjørgen vælger at gå Team sprint. Kommer hun til det, så vil Norge være favoritter på den distance også.

Justyna Kowalczyk: Fører suverænt den samlede world cup. Det skyldes at Marit Bjørgen ikke gik tour de ski, hvor der var rigtig mange point på spil. Kowalczyk vil være næstfavorit på 10 km klassisk, hvor hun igennem sæsonen har været nærmest Bjørgen. Kowalczyk kan, alt efter udviklingen på løbet, også tage medalje på jagtstarten. Hendes største chance for guld er nok på 30 km. Det er sidste distance i VM, hvor mange er ved at være trætte.

Charlotte Kalla: VM-programmet passer slet ikke denne svenske løber. Hendes bedste distance 10 km fri teknik er ikke med i år. Kalla kan tage medaljer på sprinten, jagtstarten og 30 km fri, men nogen stor favorit er hun ikke på nogen af distancerne. Kalla bør dog kunne hente en medalje i stafet sammen med de svenske kvinder.

Aino Kaisa Saarinen: Hun blev VM-dronningen sidste gang med 3 guld. Det får hun svært ved at leve op til denne gang. Hun kan tage medalje på 10 km klassisk, Team sprint og i stafetten. Dog er de finske kvinder ikke så stærke som tidligere.

Therese Johaug: Hendes store problem er at hendes to bedste distancer kan slutte med en spurt, hvor Johaug ikke hører til blandt de bedste. Hun har medalje-chance på alle 3 distance løb. Især hvis hun kan følge Bjørgen og få skabt et forspring ned til de øvrige.

De 5 nævnte kvinder vil nok tage en stor del af medaljerne i dette VM. Longa og Follis fra Italien kan begge gå nogle gode løb, men vil nok slutte udenfor medaljerne. Det samme kan siges om Kristin Steira, som er lidt den evige nummer 4. Anna Haag kan måske overraske på jagtstarten, da hun er en god afslutter på et distanceløb.

Længere distancer (mænd)

Petter Northug: Han viste god form i weekenden med to tredjepladser i Drammen. Det virker som om han er stærkere end tidligere. Dette kan give ham et rigtig godt VM. Han vil være favorit på jagtstarten og 50 km. Ligeledes har han en god chance for at gå Norge til det stafetguld, som de har vundet ved 11 af de sidste 14 VM.

Stafetten er i øvrigt ofte ramme om et stort drama. Sådan var det også sidst ved VM i Oslo i 1982: http://www.youtube.com/watch?v=LZDXFyX21gM

 

Northug har fra tidligere vundet 4 VM guld, og det kunne godt ligne at der kom nogle stykker til det antal i år.


Dario Cologna: Fører den samlede world cup og har chance for medalje på alle distancer. Især på 15 km klassisk må han være favoritten. Jagtstarten ligger også godt for Cologna, som er lige god i både klassisk som fri teknik. På 50 km tror jeg ikke rigtigt på ham.


Marcus Hellner: Kan tage medalje på flere distancer i VM. Han har dog ikke nogen oplagt medalje ud over stafetten, hvor de svensker herrer ser meget stærke ud. De kan dog få et problem hvis de ikke får sat Northug inden sidste etape. Hellner vandt 2 OL guld men får nok svært ved at følge det op i dette VM, da programmet ikke passer ham så godt som i OL.

Lukas Bauer: Hans bedste mulighed for en guldmedalje er på 15 km klassisk, da han er meget dårlig i en afslutning. De to øvrige distanceløb er begge med fællesstart, som nedsætter Bauers chancer voldsomt.

Alexander Legkov: Var i storform før jul, men blev ramt af svineinfluenza under tour de ski. Hans form ser ikke ud til at være som i starten af sæsonen, men afskrive ham vil jeg dog ikke. Han kan tage medalje på jagtstarten og 15 km klassisk.

Maxim Vylegzhanin: Han er god på 50 km og kan godt tage en medalje på den distance. Han kan også være med på det russiske stafethold, som er favorit til at få en medalje med hjem.

Daniel Rickardsson: Han vandt generalprøven i Drammen suverænt på 15 km klassisk. Umiddelbart ikke et særligt godt tegn for Rickardsson, da vinderen af generalprøven ofte går skidt i selve VM, men han har farten til at kunne tage en medalje på 15 km klassisk.

Italienerne har haft en dårlig sæson. De kan måske overraske på 50 km, men ellers tror jeg ikke de får noget stort VM. Det samme kan siges om Frankrig. Vittoz har været skadet, og de har generelt haft en skidt sæson.

Eldar Rønning og Martin Johnsrud Sundby kan begge tage en medalje på 15 km klassisk, men det er også eneste distance hvor de har pæn medaljemulighed.

 

-----------------------------------------------------------

 

SKIHOP

 

Thomas Morgenstern fra Østrig har været den suverænt bedste denne sæson. Han har vundet den samlede world cup og vandt nytårets firebakke-turnering. Hans seneste sejr ligger tilbage til 9. januar, men ved VM vil Morgenstern nok være med fremme igen. Han har fra tidligere vundet 4 guld i hold-konkurrencen. Her er Østrig igen kæmpe favorit til at vinde på både den lille og store bakke.

 

Simon Ammann er altid en chance i skihop. Han har kun vundet 1 guldmedalje tidligere i VM, men i OL er han lykkedes med det hele 4 gange. Han ligger nummer 2 i den samlede world cup i år. Ammann vandt prøve VM sidste år i Oslo, hvilket var hans tredje sejr i netop Holmenkollen.

 

Adam Malysz fra Polen har haft en jævn god sæson. Han har vundet 4 VM guld tidligere. De tre af dem er kommet på den lille bakke. Det kan være her Malysz afslutter en fantastisk karriere med et nyt guld.

 

Gregors Schlierenzauer fra Østrig havde store problemer med knæet før jul og er kommet sent i gang med sæsonen. Han vandt begge hop i Vikersund, som var de to sidste konkurrencer før VM. Det kunne ligne at han har toppet formen perfekt ind til VM.


Tom Hilde har været den bedste norske springer denne sæson, og skal Norge hente medaljer ud over i hold-konkurrencerne, så skal det nok komme fra Tom Hilde, der har vundet een gang denne sæson.


Der sker ofte overraskelser i VM i skihop. De fleste af dem kommer på den lille bakke, hvor afstanden mellem deltagerne vil være meget små. Ved sidste VM vandt Loitzl og Kuettel guld. Begge de to er dog nok langt fra en medalje i år.

 

-----------------------------------------------------------

 

NORDISK KOMBINATION

 

Jason Lamy Chappuis fra Frankrig fører den samlede world cup. Han er feltets bedste skihopper og får ofte et meget godt udgangspunkt inden langrend. I selve langrend er Lamy ikke blandt de bedste, dog er han god til at hænge på og en god afslutter. Han vil som udgangspunkt være favoritten. Han har vundet to bronzemedaljer fra tidligere.


Mikko Kokslien fra Norge har rykket sig voldsomt i denne sæson. Han har altid været en hurtig mand i langrend, men nu kan han også springe rimeligt, hvilket vil give ham nogle gode udgangspositioner inden langrend. Han ligger samlet nummer 2 i world cup og kan tage medalje på hjemmebane. Især i hold-konkurrencerne ser det godt ud for Norge.

 

Felix Gottwald fra Østrig er ligesom Kokslien klart bedst i langrend. Han er nok den hurtigste mand i feltet. Hans problem er afslutningerne, hvor han ikke hører til blandt de bedste. Han har vundet VM tidligere for hold og kan gøre det igen.

Magnus Moan fra Norge er ligesom Gottwald og Kokslien meget stærkere i langrend end i skihop. Får Moan et rimeligt resultat i skihop, så er han så hurtig i langrend, at han kan gå sig op til medalje. Moan er stærk i en afslutning.

Tyskerne er generelt stærke i kombineret. Dog mangler de lige den store stjerne. De har 4 mand i top 10 i den samlede world cup, hvilket gør dem til en medaljefavorit i de to hold konkurrencer.


Bookmaker anmeldelser