Superliga-optakt 17/18: FCK-maskinen kværner videre

Af , Tir. 11. jul. 2017, 14:00
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Relaterede emner, ordbog

Double

Kommentarer (31) Til kommentarer

Kan FC København fortsætte den totale dominans eller får vi mere spænding om mesterskabet i denne sæson? Især Brøndby og FC Midtjylland forsøger at vælte FCK fra tronen, men vil det lykkes? Og hvordan kommer det til at gå med oprykkerne, og hvem stryger til tops som Superligaens målkonge? 

 

Læs vores optakt til Superliga-sæsonen 17/18 og få spiltips og overblik over bookmakernes odds.

 

Denne 2017/18-sæson kan blive virkelig afgørende for Superligaen og sætte en afgørende kurs for fremtiden.

 

Klubberne står overfor en kæmpe udfordring med at forsøge at øge interessen for kampene, og det er blevet sværere at lokke fansene til at tage plads på lægterne. Kan den kedelige udvikling blive vendt, eller havner Superligaen i en dødsspiral?

 

Vi kommer ikke udenom, at der er krisetider i dansk fodbold med halvtomme tribuner til de fleste kampe og generelt faldende tv-seertal. Det nye turneringsformat med udvidelsen til 14 hold og opdeling med grundspil og slutspil har endnu ikke formået at skabe mere interesse for Superligaen.

 

Vi er vel nået frem til, at Superliga-klubberne må sætte en alvorlig tackling ind og gøre deres produkt mere tiltalende for fodboldfolket. Ellers risikerer klubberne fremover at få færre sponsor-indtægter og en væsentlig dårligere tv-aftale.

 

FC København er igen storfavoritter

I sidste sæson kørte FC København sololøb i front og eliminerede hurtigt enhver spænding om mesterskabet. De sluttede hele 22 point foran rivalerne fra Brøndby på 2. pladsen og trods salg af enkelte profiler, så er FCK naturligvis igen bookmakernes favorit til at tage guldmedaljerne.

 

Hverken Brøndby eller FC Midtjylland har fået hentet de store stjerner, der kunne rykke ved styrkeforholdet, og den sejrsvante FCK-manager Ståle Solbakken har banket et så solidt projekt på benene, at det vil være overraskende, hvis konkurrenterne bliver lukket ind i mesterskabskampen.

 

Der kan derimod igen blive rigtig tæt kamp om top 6-pladserne, der giver kvalifikation til mesterskab-slutspillet med et stort, jævnbyrdigt midterfelt. Det er ikke det mest sandsynlige udfald, men det ville f.eks ikke være en kæmpe sensation, hvis f.eks Lyngby eller SønderjyskE igen i denne sæson havner i top 6.

Superliga 2017/18: Vinder-odds (med play-off)

Bedste odds Bookmaker
FC København 1,45
888sport
Brøndby 6,75
Betsafe
FC Midtjylland 10,00 Danske Spil
OB 51,00
Bet365
FC Nordsjælland 55,00 Betsafe
Randers 60,00 Danske Spil
AaB 80,00
Betsafe
AGF 100 Danske Spil
Lyngby 201 888sport
SønderjyskE 251 Bet365
Silkeborg 351 Bwin
Horsens 501 888sport
Hobro 751
Bwin
FC Helsingør 1501 888sport

"Når Paul bliver Superliga-Topscorer i næste sæson..."

Målslugere som Federico Santander, Paul Onuachu og Teemu Pukki er blandt bookmakernes favoritter til at score flest Superliga-kasser, men måske får sidste års topscorer, stortalent Marcus Ingvartsen fra FC Nordsjælland, igen snøret målstøvlerne og forsvarer topscorertitlen. 

 

Det blev til hele 23 fuldtræffere fra den unge Markus Ingvartsen i sidste sæson, men hvem ender mon øverst på topscorerlisten i denne sæson?

Superliga 2017/18: Udvalgte Topscorer-odds (med play-off)

Bedste odds Bookmaker
Federico Santander (FCK) 6,50
Unibet
Paul Onuachu (FCM) 9,00
NordicBet
Teemu Pukki (Brøndby) 9,00 Unibet
Marcus Ingvartsen (FCN)
11,00 NordicBet
Morten ´Duncan´ Rasmussen (AGF) 11,00 NordicBet

Andreja Pavlovic (FCK)

14,00 Unibet
Pieros Sotiriou (FCK)
14,00 NordicBet
Marvin Pourie (Randers) 18,00 NordicBet
Kamil Wilczek (Brøndby)
18,00 Unibet
"Når Paul bliver liga-topscorer i næste sæson, så hænger jeg alle de kritiske tweets om ham til offentligt skue og skam.""

Rasmus Ankersen på Twitter.

Paraguayanske Federico Santander er en vigtig offensiv brik i FCKs spillestil, men han har måske ikke helt levet op til forventningerne, hvis vi udelukkende ser på antal scoringer i Superligaen.

 

Det blev til 12 ligascoringer i sidste sæson, men med salget af Andreas Cornelius er Santander nu kørt i stilling og bookmakernes favorit til at ende som den nye målkonge i Superligaen.

 

Men spørger man FCM-boss Rasmus Ankersen, så er han ret overbevist om, at den kommende ligatopscorer render rundt i Herning:

 

"Ligesom vi arbejder med det, vi kalder expected points, arbejder vi også med det, som vi kalder expected goals. Der er Paul jo fra vores syn en af de to-tre bedste spillere i ligaen. Han er et monster at spille overfor. Han skaber chancer. Han skaber assists." - Rasmus Ankersen til Jyllands-Posten.

 

Paul Onuachu scorede 18 mål i sidste sæson og fik også scoret hattrick mod Derry City i FCMs Europa League-kamp.

Liga-topscorer: Paul Onuachu til odds 9,00 hos Nordicbet CV: 15%

Der er mange målfarlige kandidater til prisen som ligatopscorer, men efter det flotte forår kommer man ikke udenom at nævne Paul Onuachu blandt de absolutte favoritter.
Dette spil finder man både hos både Betsafe og NordicBet. Det er inklusiv slutspil.


Målscorer head-to-head: 
Paul Onuachu (FCM)-Andreja Pavlovic (FCK) 1 til odds 1,50 hos 888sport

Paul Onuachu er det store angrebshåb i FC Midtjylland, mens FCK har flere stærke angrebsprofiler til de forreste pladser. Udover Federico Santander kan Solbakken også sende den nyankomne Pieros Sotiriou ind i FCK-offensiven. Det kan dermed se ud til, at Pavlovic igen i denne sæson må tilbringe en del tid på bænken.
FCM kan dog få svært ved at afvise et stort bud på deres nigerianske topangriber.
Se ekspertanalyse her.

1. FC KØBENHAVN

Placering i sidste sæson: 1

 

Under ledelse af manager Ståle Solbakken med det massive spillerbudget i ryggen har FC København sat sig solidt på tronen og regerer Superligaen i altdominerende stil.

 

Det burde ikke kunne skabe panik i den stabile organisationen, at stamspillerne Zanka, Augustinsson og Cornelius er fløjet videre på nye eventyr, da FCK har hentet Michael Lüftner, Pierre Bengtsson og Pieros Sotiriou.

FC København vinder mesterskabet til odds 1,45 hos Unibet CV: 70%

Alene de økonomiske muskler bør sende FC København alene i front. Der er ganske enkelt for langt ned til forfølgerne til, at FCK ikke skulle være storfavorit i hver eneste sæson i stil og opnå en dominerende position som f.eks Bayern München, Juventus eller PSG.

Men selv disse storhold vinder ikke nødvendigvis mesterskabet hvert år, og de europæiske opgaver kan tage fokus. Men konkurrenter som Brøndby og FC Midtjylland har op til denne sæson ikke udnyttet transfervinduet til at hente de klassespillere, der ellers kunne gøre Superligaen mere jævnbyrdig.

Odds 1,45 for at FCK vinder Superligaen findes hos både 888sport og Unibet. Det er inklusiv slutspil.

Det bliver især spændende at se backen Pierre Bengtsson tilbage i FCK-trøjen efter ophold i Mainz og senest franske Bastia. Derudover mangler vi også stadig at se mere til, hvad den elegante Nikolaj Thomsen kan bidrage med til den stærke FCK-midtbane. Og så burde dette også blive sæsonen, hvor profiler som Rasmus Falk og Youssuf Toutouh i det mindste kommer over de fem ligascoring hver.

 

Men derudover er der udsigt til, at den paraguayanske angriber Federico Santander skal løfte hovedansvaret i offensiven.

 

Deltagelse i et Champions League-gruppespil kan koste point i ligaen, og der er også risiko for, at FCK-spillerne vil have svært ved at sætte sig op til en tur til Hobro eller Horsens og måske begynde at tage lidt for let på opgaverne i Superligaen.

 

Transfers:
Ind: Pieros Sotiriou (Apoel), Michael Lüftner (Slavia Prag), Pierre Bengtsson (Mainz 05), Mads Roerslev (egne rækker).

 

Ud: Mathias "Zanka" Jørgensen (Huddersfield), Ludwig Augustinsson (Werder Bremen), Andreas Cornelius (Atalanta), Jores Okore (AaB), Julian Kristoffersen (kontraktudløb), Frederik Bay (FC Helsingør), Aboubakar Keita (Halmstads BK, lejeaftale).

 

2. BRØNDBY

Placering i sidste sæson: 2

Odds for top 3: odds 1,35 hos Betsafe

 

Brøndby-fansene har glemt Thomas Frank hurtigere, end man kan sige "Oscar", og det er nu op til den succesfulde BIF-træner Alexander Zorniger at bygge videre på det direkte spilkoncept med hurtig boldomgang og det høje pres.

 

For Zorniger risikerer at deres ret simple spillestil bliver for let at læse for modstanderne, der næppe længere kan blive overrasket over den taktiske vinkel.

 

Den flittige Lebogang Phiri var en af profilerne, der holdt godt gang i tempoet på midtbanen, men der er stor tiltro til, at Kasper Fisker kan blive et hit på Vestegnen efter flere flotte sæsoner i Randers-trøjen.

 

Sat overfor de fleste Superliga-angribere vil hverken Hjörtur Hermannsson eller Benedikt Röcker falde igennem, men især pokalfinalen mod FC København viste svagheder hos makkerparret. Heldigvis er den stærke keeper Frederik Rønnow som regel vågen på stregen som sikker sidste skanse, men der kan mangle speed og beslutsomhed i bagkæden, hvis Brøndby skal turde håbe på at kunne presse FC København i mesterskabskampen.

 

I offensiven er Hany Mukhtar hastigt ved at etablere sig som den absolutte superstjerne. Og med træfsikre angribere som Teemu Pukki og Kamil Wilczek går Brøndby en yderst interessant sæson i møde.

 

En signing i bare nogenlunde samme vægtklasse som Daniel Agger ville have givet større forhåbninger til denne sæson, men det er trods alt sjældent, at den type klassespillere er til rådighed på transfermarkedet.

 

Transfers:
Ind:
Benjamin Bellot (RasenBallsport Leipzig), Kasper Fisker (Randers FC), Besar Halimi (Mainz 05, lejeaftale), Filip Blazek (FK Senica), Mads Juel Andersen (HB Købe, lejeaftale udløber), Jacob Pryts Larsen (Næstved BK, lejeaftale udløber), Gregers Arndal-Lauritzen (egne rækker).

 

Ud: Frederik Holst (kontraktudløb), Lebogang Phiri (Guingamp), Rodolph Austin (kontraktudløb), Thomas Kahlenberg (indstiller karrieren), Adam Kwarasey Larsen (Vålerenga), Viktor Anker (Næstved BK, lejeaftale), Gustaf Nilsson (Silkeborg, lejeaftale).

 

3. FC MIDTJYLLAND

Placering i sidste sæson: 4

Odds for top 3: odds 2,10 hos Danske Spil

 

Der er sket en del i FC Midtjylland siden mesterskabet i 14/15-sæsonen under Glen Riddersholm med Pusic, Duncan og Sisto som de offensive profiler. Vi husker nok sidste sæson bedst for en surmulende Rafael van der Vaart siddende på FCM-bænken og så FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersens alternative ligatabel; table of justice.

 

De har helt sikkert godt styr på stats i FCM, men budskabet blev ret klodset leveret, og så druknede de ellers gode pointer om, at spillet på grønsværen kan være vigtigere end resultatet på måltavlen.

 

Med sikre indgreb mellem stængerne havde målmand Jesper Hansen en stor andel i Lyngbys flotte sæson, der endte med at oprykkerne nappede bronzemedaljerne foran netop FCM. Skader gjorde, at svenske Johan Dahlin ikke rigtig fandt stabiliteten, og der er forhåbninger om at Jesper Hansens udstråling og ledelse kan skabe ro i bagerste række.

Bedste jyske hold: FCM til odds 2,15 hos 888sport

FC Midtjylland ligner igen kongerne af Jylland og står umiddelbart med det stærkeste spillermateriale blandt de jyske hold. Konkurrenterne har ikke forstærket sig så betragteligt, at de burde kunne overhale de midtjyske ulve, der går ind til den nye sæson med en bred trup og flere rutinerede stjerner.
Odds er faldet til odds 1,85, hvilket dog stadig indeholder værdi.

Se ekspertanalyse her.

Man kan håbe på, at Rafael van der Vaart smider stjernenykker på hylden og finder motivationen til at vise os lidt af magien, som vi ved at hollænderen har i sig.

 

Ellers kan vi også glæde os til at se mere til stortalentet Mikkel Duelund, der nyder godt af samarbejdet med Jakob Poulsen på den offensive midtbane.

 

Og så står to meter-angriberen Paul Onuachu klar i boksen.

 

Transfers:
Ind:
Michael Baidoo (Vision FC), Alexander Sørloth (FC Groningen), Zsolt Korcsmar (Vasas SC), Bozhidar Kraev (Levski Sofia), Gustav Wikheim (Gent), Jesper Hansen (Lyngby BK), Michael Falkesgaard (OB), Frederik Brandhof (Skive IK), Martin Pusic (Sparta Rotterdam, lejeaftale udløber), Jonas Gemmer (AC Horsens, lejeaftale udløber), Alexander Munksgaard (Lyngby BK, lejeaftale udløber), Babajide David (FK Jerv, lejeaftale udløber), Oliver Ottesen (egne rækker), Jakub Ludvig Thomsen (Skive IK, lejeaftale udløber), Mikael Anderson (egne rækker).

 

Ud: Bruninho (Guangzhou, lejeaftale udløber), Frederik Brandhof (Skive IK, lejeaftale), Andreas Raahauge (Skive IK), Anders Hagelskjær (Skive IK), Mikkel Andersen (Lyngby BK), Marco Larsen (HB Køge), Jonas Gemmer (Fremad Amager), Andreas Murbeck (kontraktudløb), Nikolaj Kirk (Brentford FC, lejeaftale), Johan Dahlin (Malmö FF), Awer Mabil (FC Pacos de Ferreira, lejeaftale), Mads Døhr Thychosen (Horsens, lejeaftale).

 

4. OB

Placering i sidste sæson: 8

Odds for top 6 (grundspil): odds 2,20 hos Unibet

 

OB-træner Kent Nielsen har svært ved at få fart over feltet i det fynske eventyr, men truppen indeholder potientiale og med Nicklas Helenius får de endnu en tidligere AaB til offensiven, hvor vi i forvejen finder Anders K. Jacobsen og svenske Rasmus Jönsson.

 

Der mangler generaler i OB-truppen, og Kent Nielsens satsning på Kenneth Emil Petersen som anfører har vist sig som en fynsk katastrofe. Det kan forhindre stabiltet på holdet, at der ikke er de bærende profiler, som går forrest, og som de øvrige spillere kan læne sig op af, når kampene spidser til.

 

Det kan i sidste ende igen holde OB ude af top 6; medmindre et par af de erfarne spillere træder i karakter og griber dirigentstokken.

 

Men Kent Nielsen ser ud til at blæse til angreb til denne sæson, og han har nu også fået fat på den tidligere AaB'er Nicklas Helenius, der fik spillet sig varm i sidste sæson for Silkeborg. De fleste Superliga-trænere vil være godt tilfreds med at kunne vælge mellem Rasmus Jönsson, Anders K. Jacobsen, Rasmus Festersen og altså nu også Nicklas Helenius til de forreste pladser.

 

OB burde kunne etablere sig fast i top 6, men truppen virker skrøbelig, og for mange spillere slår op i banen ved modgang.

 

Transfers:
Ind: Nicklas Helenius (AaB), Thomas Mikkelsen (Fredericia), Oliver Christensen (egne rækker), Anton Mikael Kühl Underbjerg Pedersen (FC Nordsjælland), Julius Eskesen (egne rækker).

 

Ud: Michael Falkesgaard (FC Midtjylland), Oliver Lund (Lyngby BK), Balter Adelgaard (Marienlyst), Thomas Mikkelsen (Ross County).

 

5. FC NORDSJÆLLAND

Placering i sidste sæson: 5

Odds for top 6 (grundspil): odds 2,15 hos Betsafe

 

Det store spørgsmål i Farum-klubben må være, om de kan holde på de transfervarme profiler Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen? Der skulle være interesse for Superliga-topscoreren Ingvartsen fra Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt.

 

Det vil være en alvorlig svækkelse af FCN-offensiven, hvis Marcondes eller Ingvartsen skydes afsted i dette transfervindue. (Opdatering: Marcus Ingvartsen er blevet solgt til belgiske Genk).

 

Men der skulle også være god grund til at tro, at cheftræner Kasper Hjulmand ikke behøver sætte en ny offensiv sammen. Emre Mor-millionerne fra Dortmund må give ro i FC Nordsjælland, der nu burde have råd til at holde på de eftertragtede talenter og investere yderligere i ungdomsrækkerne.

 

(Opdatering: Marcus Ingvartsen er blevet solgt til belgiske Genk, mens Stanislav Lobotka er røget til Celta Vigo).

 

FC Nordsjælland kan blive udfordret på trupbredden, og satsningen på de mange unge spillere kan også give ustabilitet i præstationerne. De tekniske FCN-spillere vil også blive slået på fysikken, men få modstandere vil kunne følge med, når der skrues op for tempoet, og pasningerne flyder for Hjulmands mandskab.

 

Det var en rigtig flot bedrift at havne i top 6 i sidste sæson, hvor også den velspillende Andreas Maxsø i forsvaret og midtbaneprofil Stanislav Lobotka skal fremhæves som afgørende profiler.

 

Der kan blive rigtig tæt kamp om top 6-pladserne, og man bør her holde godt øje med FC Nordsjælland.

 

Transfers:
Ind: Martin Frese (egne rækker), Jakob Johansson (egne rækker)

 

Ud: Marcus Ingvartsen (Genk), Stanislav Lobotka (Celta Vigo),Collins Tanor (Manchester City, lejeaftale udløber), Indy Groothuizen (Ajax, lejeaftale udløber), Zackarias Faour (kontraktudløb), Souheib Dhaflaoui (kontraktudløb), Patrik Carlgren (kontraktudløb), Benjamin Lund (kontraktudløb), Christian Køhler (FC Helsingør).

 

6. RANDERS

Placering i sidste sæson: 7

Odds for top 6 (grundspil): odds 2,20 hos Bwin

 

I sidste sæson scorede Randers blot 26 mål i de 26 kampe i grundspillet og sluttede derfor lige præcis udenfor top 6. Men træner Ólafur Kristjánsson kan alligevel hente en del positive ting fra sidste sæson, hvor de sluttede godt af i play off-fasen. Her blev først AaB elimineret med samlet 4-1, inden OB også måtte bøje sig for Randers, der kvalificerede sig til Europa League-play off med samlet 3-1 mod fynboerne.

 

Det blev ikke til EL-deltagelse for Randers, da FC Midtjylland viste sig for stærke, og det lader til, at der også i denne sæson er et betydeligt spring fra Randers og op til topholdene.

 

Den svenske angriber Mikael Ishak (nu i Nürnberg) er savnet, og selvsikre Marvin Pourié står ret alene med ansvaret for at banke bolden i netmaskerne. Kasper Fisker var også afgørende for Randers i sidste sæson med flere vigtige assists, og han er en spillertype, der også gør medspillerne bedre. Han bliver svær at erstatte.
 
Både Johnny Thomsen og Mads Agesen nærmer sig Old Boys-alderen, og defensiven er svækket efter Mads Fenger har forladt Randers-skuden.
 
Man må håbe, at Randers-direktøren Michael Gravgaard har set rigtigt og den georgiske kantspiller Saba Lobjanidze bliver en succes og får sat sit aftryk på offensiven.
 
Umiddelbart står Randers dog svækket i forhold til sidste sæson, og det ville ikke overraske, hvis der blev arbejdet på at tilføre en skarp angriber til truppen her i transfervinduets afslutning.
 

Transfers:
Ind: Mandla Masango (SuperSport United, lejeaftale udløber), Frederik Lauenborg (egne rækker), Saba Lobjanidze (Dinamo Tbilisi).

 

Ud: Mads Fenger (Hammarby), Sam Lundholm (NEC Nijmegen, lejeaftale udløber), Viktor Lundberg (kontraktudløb), Kasper Fisker (Brøndby IF), Edgar Babayan (Hobro IK).

 

7. AaB

Placering i sidste sæson: 10

Odds for op 6 (grundspil): odds 2,45 hos Unibet

 

Det nordjyske flagskib fik ikke rigtig vind i sejlene i sidste sæson, hvor de skuffende havnede udenfor top 6. Det er gået ret stærkt ned af bakke siden The Double i 2014.

 

Guldholdsprofiler som bl.a Rasmus Thelander, Kasper Kusk, Nikolaj Thomsen og Lucas Spalvis er blevet afløst af spillere som Markus Holgersson, Marco Meilinger, Casper Sloth, Edison Flores og Jakub Sylvestr.

 

De er alle tæt på at ryge i rodekassen med fejlkøb, og cheftræner Morten Wieghorst står umiddelbart med flere problemer end løsninger.

 

Fansene kan med rette forvente mere af AaB, men i det mindste har klubkassen det glimrende efter salg af Christian Bassogog og Joakim Mæhle, der indbragte over 50 millioner til nordjyderne.

 

Så AaBs sportschef Allan Gaarde er til eksamen i dette transfervindue, hvor det er lykkes at forstærke defensiven med backen Kristoffer Pallesen fra Viborg og FCK-forsvareren Jores Okore. Hvis Okore kan holde sig skadesfri, kan han blive en fan-favorit på Aalborg Portland Park, og den stærke midterforsvarer må være fodboldsulten efter begrænset spilletid hos Aston Villa og FCK.

 

Men det ligner igen en sæson, hvor der bliver placeret et stort ansvar på de unge talenter; specielt offensivt.

Det er kendetegnende for stemningen i Aalborg, at en klubdreng som Thomas Enevoldsen ikke ville forlænge sin kontrakt, mens keeperen Nicolai Larsen også har luftet ønske om et klubskifte. AaB ligner ikke umiddelbart en klub i fremgang.

 

AaB har en ambition om at spille en flot omgang fodbold med fokus på det flydende pasningsspil, men med den nuværende trup kan de få meget svært ved at nå med i top 6 i denne sæson. Der er potentiale i AaB med spillere som Jakob Blåbjerg, Rasmus Thellufsen og Frederik Børsting, men bundniveauet er også alt for lavt hos de unge spillere.

 

På den positive side høstede AaBs mange talenter værdifuld erfaring i sidste sæson, og trods trænerskifte (Lars Søndergaard blev udskiftet i vinterpausen med Wieghorst) lå AaB længe til en plads i top 6.

 

Transfers:
Ind:
Jores Okore (FC København), Michael Lansing (Vejle BK), Marco Ramkilde (egne rækker), Nikolaj Lyngø (egne rækker), Kristoffer Pallesen (Viborg FF), Filip Lesniak (Fri transfer).

 

Ud: Nicklas Helenius (OB), Sebastian Grønning (Hobro), Nicolaj Jørgensen (Hobro), Ivan Lucic (Bristol City, lejeaftale udløber), Joakim Mæhle (Genk), Thomas Enevoldsen (kontraktudløb), Morten Rokkedal (Thisted FC), Markus Holgersson (kontrakt ophævet), Casper Sloth (Silkeborg).

 

8. AGF

Placering i sidste sæson: 11

Odds for top 6 (grundspil): odds 2,45 hos Bwin

 

Glen Riddersholms aarhusianske eventyr har indtil videre sendt dem i pokalfinalen i Parken sidste år, mens det i Superligaen har vist sig at være meget svært at rykke fri af det grå midterfelt.

 

I sidste sæson blev nedrykning et tema, da de blot kunne samle i alt 25 point i de 26 spillerunder i grundspillet. Det er et pænt stykke under forventningerne.

 

Men Morten ”Duncan” Rasmussen sluttede stærkt af i play off, og den snu målræv skal være på pletten, hvis AGF skal hive flere sejre i land og håbe på en plads i top 6.

 

Der blæser nye vinde over Ceres Park i Aarhus, hvor sommerens indkøbskurv er blevet fyldt godt op med kvalitetsspillere som Pierre Kanstrup, Jakob Ankersen, Adama Guira, Frederik Møller og Tobias Sana. Denne shopping-tur burde sende AGF tættere på en plads i mesterskabslutspillet.

 

Det vil ihvert fald være en overraskelse, hvis vi igen ser AGF'erne rode rundt nede omkring nedrykningsstregen.

 

Transfers:
Ind: Tobias Sana (Malmö), Adama Guira (Lens), Sebastian Hausner (egne rækker), Daniel Thøgersen (egne rækker), Pierre Kanstrup (SønderjyskE), Jakob Ankersen (Zulte Waregem), Frederik Møller (AC Horsens).

 

Ud: Stephan Petersen (Silkeborg IF), Christopher Ikonomidis (Lazio, lejeaftale udløber), Oskar Buur (kontraktudløb), Thomas Juel-Nielsen (Maccabi Netanya FC), Danny Olsen (kontraktudløb), Elmar Bjarnason (kontraktudløb), Emil Christensen (kontraktudløb), Thomas Hagelskjær (Vejle BK).

 

9. LYNGBY

Placering i sidste sæson: 3

Odds for top 6 (grundspil): odds 2,90 hos Unibet

 

Lyngby-træner David Nielsen skal ud til den svære 2'er, og det bliver nok svært at leve op til forventningerne efter den flotte sæson, hvor det blev til bronzemedaljer

 

Der er ikke lagt op til champagnebold i Lyngby, hvor spillestilen er resultatorienteret med primært defensivt fokus, og så skal Lyngby-tropperne være skarpe til at udnytte modstandernes fejl og svagheder. Der er dækket op til fight til sidste fløjt, og David Nielsen kræver både rette indstilling og arbejdsindsats.

 

Nu er der også europæiske opgaver på menuen, og det skal selvfølgelig give ekstra gejst i Lyngby-lejren at få lov til at sparke lidt til Europa League-bolden, men det kan på den anden side også tage fokus her i sæsonstarten.

 

Jeppe Kjær ved heldigvis hvor målet står, men ellers er der ret langt mellem profilerne i Lyngby-truppen. Økonomien tillader heller ikke de store indkøb, og David Nielsen må også være bekymret over målmand Jesper Hansens skifte til FC Midtjylland.

 

Transfers:
Ind:
Mikkel Andersen (FC Midtjylland), Oliver Lund (OB), Mathias Hebo Rasmussen (FC Fredericia), Gustav Marcussen (egne rækker), Oliver Kjærgaard (egne rækker), Kevin Tshiembe (egne rækker).

 

Ud: Jesper Hansen (FC Midtjylland), Alexander Munksgaard (FC Midtjylland, lejeaftale udløber), Adnan Curovic (kontraktudløb), Danilo Arrieta (kontraktudløb), Jens Odgaard (Inter).

 

10. SØNDERJYSKE

Placering i sidste sæson: 6

Odds for top 6 (grundspil): odds 3,80 hos Bwin

 

Der er sjældent ret store forventninger til SønderjyskE, men de har det med at overraske skeptikerne.

 

Det er imidertid efterhånden længe siden, at sølvmedaljerne kom i hus i den forrygende 15/16-sæson. Flere profiler har herefter taget flugten fra SønderjyskE, hvor især den populære midtbanespiller Nikolaj Madsens skifte til Vejle var et overraskende klubvalg.

 

I sidste sæson var anføreren Pierre Kanstrup vel første mand på holdkortet, og han spillede samtlige 36 kamp fra start til slutfløjt. Men forsvarsprofilen er nu skiftet til AGF og efterlader et tomrum i defensiven. At det ikke er lykkes at forlænge kontrakten med Johan Absalonsen, sender også et klart signal om, at der nok ikke er den store tiltro til SønderjyskE-projektet.

 

Det har så givet plads i lønbudgettet til at hente Niki Zimling, der endelig kan se frem at få fast spilletid og karrieren tilbage på rette kurs efter et par mislykkede sæsoner i Tyskland. Sammen med Simon Poulsen i forsvarskæden bidrager Zimling med international erfaring og forventes at indtage en lederrolle på midtbanen.

 

Transfers:
Ind: Emil Scheel (Silkeborg IF), Stefan Gartenmann (Heerenveen), Sebastian Mielitz (Greuther Fürth), Rasmus Vinderslev (egne rækker), Mads Hvilsom (Esbjerg fB, lejeaftale), Niki Zimling (Mainz 05).

 

Ud: Johan Absalonsen (kontraktudløb), Marin Skender (kontraktudløb), Nicolaj Madsen (Vejle Boldklub), Pierre Kanstrup (AGF), Matthias Maak (kontrakt ophævet)

 

11. SILKEBORG

Placering i sidste sæson: 9

Odds for nedrykning: odds 4,85 hos Betsafe

 

Silkeborg-træner Peter Sørensen skal have banket en ny offensiv på benene efter at have mistet både topscoreren Nicklas Helenius og Andreas Albers. De fleste Superliga-forsvarer frygter næppe at skulle dække den georgiske angriber Davit Skhirtladze, der ser ud til at blive spydspids for Silkeborg.

 

Men så kan Silkeborg-fansene glæde sig over, at SIF-offensiven kan få god støtte af de nyankomne Stephan Petersen og Marc Rochester, og så bør man også være godt tilfredse med, at Silkeborg har holdt på U21-landsholdsspilleren Robert Skov, der var en bærende profil og scorede 10 mål i sidste sæson.

 

Ellers må man konstatere, at der er et pænt stykke mellem klassespillerne i Silkeborg-truppen, og den primære opgave for Peter Sørensen må være at forsøge at skabe luft til nedrykningszonen.

 

Spillermaterialet sætter en naturlig begrænsning for, hvad Silkeborg kan udrette. Det er nødvendigt at bygge spillet op omkring en sikker defensiv, ellers vil Silkeborg risikere at rende ind i lussinger, som vi så i starten af sidste sæson, hvor det bl.a lykkes Lyngby at tage en 4-0 sejr i Silkeborg, mens Viborg hentede en 5-1 sejr.

 

Silkeborg kan håbe på god opbakning på den nye hjemmebane, JYSK Park, hvilket kan give SIF-spillerne et tiltrængt boost.

 

Transfers:
Ind
: Stephan Petersen (AGF), Marc Rochester Sørensen (HB Køge), Jeppe Gertsen (egne rækker), Mads Emil Madsen (egne rækker), Peter Friis Jensen (Viborg FF), Alexssander Medeiros de Azeredo (Celaya FC), Gustaf Nilsson (Brøndby, lejeaftale), Casper Sloth (AaB).

 

Ud: Nicklas Helenius (AaB, lejeaftale udløber), Emil Scheel (SønderjyskE), Nicolaj Agger (kontraktudløb), Andreas Albers (Viborg FF), Rubio Rubin (kontraktudløb), Jens Rinke (kontraktudløb).

 

12. HORSENS

Placering i sidste sæson: 13

Odds for nedrykning: odds 3,75 hos Bet365, Danske Spil

 

Udvidelsen af Superligaen til 14 hold skulle gerne mindske nedrykningsfrygten hos bundholdene og dermed give en mindre krampagtig indstilling. Men den energiske Horsens-træner Bo Henriksen går ind til hver eneste kamp, som var det et nedrykningsdrama, der handlede om liv eller død.

 

Der er ikke tænkt mange tanker om stilkarakter eller underholdningsværdien, og det er sjældent kønt fodbold, som fansene bliver budt. Og respekten for tilskuerne ramte vel et hidtil uset lavpunkt, da analyse-data viste, at Horsens i et opgør mod OB valgte at trække tiden ved at benytte 20,8 sekunder pr. indkast. Det var ialt 8 minutter af kampen, som vi fodboldfans aldrig får igen, mens Horsens-spillerne stod og fedtede med kuglen ved sidelinjen.

 

Man kan håbe på, at Bo Henriksen tør åbne lidt op for posen og spille bare en anelse mere risikovilligt og sende flere spillere frem i offensiven.

 

Når man går igennem truppen, så er det også vanskeligt at få øje på, hvor de kreative indslag skal komme fra. Den erfarne Kim Aabech er nu havnet i Hvidovre, og der er generelt set desværre ikke kvalitet nok i offensiven til, at Horsens kan gøre sig forhåbninger om at udrette det store i denne sæson.

 

Ayo Simon Okosun er kommet til fra Vendsyssel, og han kunne godt ligne et transfer-scoop, som kan sætte sig igennem på Horsens-midtbanen.

 

Transfers:
Ind: Ayo Simon Okosun (Vendsyssel FF), Jesse Joronen (Fulham), Nicolai Dohn (egne rækker), Alexander Ludwig (HB Køge), Jonas Thorsen (Viborg FF), Daisuke Sato (CSM Politehnica Iasi), Mads Døhr Thychosen (FC Midtjylland, lejeaftale).

 

Ud: Jonas Gemmer (FC Midtjylland, lejeaftale udløber), Elfar Freyr Helgason (Breidablik, lejeaftale udløber), Nicklas Dannevang (Fremad Amager), Frederik Møller (AGF), André Bjerregaard (KR Reykjavik), Martin Albrechtsen (kontraktudløb), Conor O'Brien (kontraktudløb), Mikkel Jespersen (kontraktudløb), Kim Aabech (Hvidovre), Steve Clark (kontraktudløb).

 

13. HOBRO

Placering i sidste sæson: 1 i 1. division

Odds for nedrykning: odds 2,00 hos Betsafe

 

Får vi mon et nyt kapitel i det store eventyr om Hobro? At den lille sensationsklub er at finde i Superligaen, er næsten som at se Klods Hans ride afsted mod det store slot.

 

Det blev til en forrygende 7. plads i Superliga-sæsonen 2014/15, hvor daværende Hobro-træner Jonas Dal skabte en sammentømret trup, der var svær at få ned med nakken.

 

Men allerede sæsonen efter gik gassen af ballonen, og Hobro fik ørene i maskinen og sluttede suverænt sidst og måtte ned og vende i 1. division.

Hobro rykker ikke ned (med slutspil): odds 2,10 hos Unibet

I Hobro skulle de nu vide, hvad der kræves for at overleve i Superligaen, og klubben har forstærket sig fornuftigt i transfervinduet. Midtbanekreatøren Danny Olsen kommer med en god portion erfaring, mens der også er opbygget en god trupbredde.
Med en række solide præstationer tog Hobro førstepladsen i 1.division i sidste sæson. Hobro kan næppe nå op til top 6, men de står umiddelbart med gode kort på hånden til at undgå nedrykning.
Se ekspertanalyse her.

Det har uden tvivl været nogle lærerige sæsoner for Hobro, og det er nu cheftræner Thomas Thomasberg, der skal føre igennem Hobro-spillerne til nye triumfer.

 

Tidligere havde Hobro stor succes med Mads Hvilsom og den unge Emil Berggreen i front, og i denne sæson skal norske Pål Alexander Kirkevold og Sebastian Grønning forsøge at gentage dem kunststykket.

 

Men midtbanen har også fået et løft med tilgang af rutinerede Danny Olsen og Vito Hammershøy-Mistrati fra FC Helsingør.

 

Så Hobro virker godt rustet til dette klare sig i dette Superliga-comeback.

 

Transfers:
Ind: Vito Hammershøy-Mistrati (FC Helsingør), Rasmus Minor Petersen (FC Helsingør), Mathias Haarup (Brabrand IF), Edgar Babayan (Randers FC), Danny Olsen (AGF), Sebastian Grønning (AaB), Nicolaj Jørgensen (AaB).

 

Ud: Alexander Nybo (Fredericia), Sebastian Andersen (Fremad Amager), Babajide Ogunbiyi (karrierestop), Rune Hastrup (karrierestop), Kasper Povlsen (kontraktudløb), Mads Schäfer Bak (kontraktudløb), Wilfried Domoraud (kontraktudløb), Anders Holvad (FC Fredericia), Lucas Jensen (Vendsyssel FF), Onur Albayrak (kontraktudløb)

 

14. FC HELSINGØR

Placering i sidste sæson: nr. 3 i 1.division

Odds for nedrykning: odds 1,55 hos Bwin

 

Der var spænding til sidste minut, men med scoringen til 2-2 i den forlængede spilletid af play off-dramaet på Energi Viborg Arena blev angriberen André Riel den store helt, der sikrede FC Helsingør adgang til Superligaen.

 

Med udvidelsen af Superligaen til 14 hold kan vi måske også i de kommende sæsoner se frem til at få flere af disse sensationsklubber med i den bedste række. FC Helsingørs oprykning var en kæmpe overraskelse for alle, og spørgsmålet er nu, om den beskedne klub er rustet til opgaven. Kan de glade amatører overleve, eller bliver det en sikker sidsteplads?

FC Helsingør slutter sidst til odds 2,20 hos Betsafe

Der er måske ikke et enormt spring fra 1. division op til Superligaen, og vi har set oprykkere som Hobro og senest Lyngby klare det rigtig flot. Og FC Helsingør spillede faktisk et par ganske glimrende play off-kampe mod Viborg.

Men FC Helsingør sluttede kun på 3. pladsen i 1. division i sidste sæson, og vi kommer ikke udenom, at spiller for spiller er FC Helsingør et niveau under de øvrige nedrykningskandidater.

Det er heller ikke lykkes at hente de nødvendige forstærkninger for at klare sig i Superligaen; tværtimod har den umiddelbart største nedrykningsrival Hobro snuppet et par profiler fra FC Helsingør.

 

Alternativt: FC Helsingør rykker ned til odds 1,55 hos Bwin

Det kan blive en positiv overraskelse at få FC Helsingør med i den bedste række, men der er nu meget, der peger i retning af, at FC Helsingør får det meget svært, og de er så absolut topkandidat til at rykke direkte ned.

 

Der er ikke et fuldtidsprofessionel set-up i den beskedne klub, og klubbens budget er langt under de øvrige Superliga-konkurrenter.

 

Det fik nøglespillerne Rasmus Minor Petersen og Vito Hammershøy-Mistrati til at skifte til oprykningskollegaerne fra Hobro. De to spillere kan blive svære at erstatte, og den manglende trupbredde kan vise sig at blive et afgørende problem.

 

Netop Hobro har ellers vist, at man kan nå langt med fællesskab, sammenhold, fightervilje og en skarp fokus på defensiven. Og FC Helsingør-defensiven er da også blevet forstærket, da udsigten til at prøve kræfter med Superligaen fik forsvarsspilleren Søren Henriksen fra Vendsyssel FF til at skifte til FC Helsingør.

Men der er stort set ingen Superliga-erfaring blandt FC Helsingørs deltidsspillere, og det kan i sidste ende vise sig afgørende for chancerne for overlevelse i denne sæson.

 

Transfers:
Ind:
Christian Køhler (FC Nordsjælland), Nicolas Mortensen (Fremad Amager), Frederik Bay (FC København), Jonas Henriksen (AB), Søren Henriksen (Vendsyssel FF), Daniel Jørgensen (FC Roskilde).

 

Ud: Rasmus Minor Petersen (Hobro IK), Vito Hammershøy-Mistrati (Hobro IK), Martin Koch (HB Køge), Frederik Rej-Rosenqvist (kontraktudløb), Morten Bertolt (kontraktudløb), Morten Hegaard (kontraktudløb), Lukas Svendsen (kontraktudløb), Lucas Ohlander (kontraktudløb), Essam Salamoun (kontraktudløb), Anders Junge (kontraktudløb), Emil Lindberg (kontraktudløb), Rasmus Gasberg (kontraktudløb), Alexander Fioretos (kontraktudløb)

 

Kilder: Tipsbladet, bold.dk, holdnyt.dk, superliga.dk

Stanislav Lobotka til Celta Vigo.
Stanislav Lobotka til Celta Vigo.

Bookmaker anmeldelser